Uddannelses- og beskæftigelsesområderne har i en årrække været udsat for besparelser.
Og det fortsætter – for eksempel med regeringens planer om en besparelse på 3 mia. kr. i forbindelse med en ny beskæftigelsesindsats.
Spørgsmålet er, om politikerne har taget ved lære af det nylige milliarddyre forlig til Forsvaret, der siden den kolde krigs afslutning er sparet helt i bund, mens man samtidig har trukket store veksler på Forsvaret, ikke mindst med missionerne i Irak og Afghanistan.
Jeg håber virkelig, at politikerne har taget ved lære af Forsvaret og SKAT… Men jeg kan være bange for, at de ikke forstår alvoren, før den offentlige sektor – også på uddannelses- og beskæftigelsesområdet – for alvor rammer isbjerget.
Man har i årevis forsøgt at råbe politikerne op om Forsvarets udfordringer med rekruttering og fastholdelse af personale, mug på væggene, forældet kloakering på kasernerne, mangel på og nedslidning af materiel osv.
Svimlende regning på 143 mia. til fælleskassen
Men 30 år skulle der gå, før der skete noget. Og regningen – ja, den er endt på svimlende 143 mia. kr., som skal betales af fælleskassen.
Samme historie gør sig gældende for SKAT, som i 2005 blev skåret ned til sokkeholderne, og man sagde farvel til 40 procent af de ansatte.
Det har betydet, at de senere års nyhedsdækning har været præget af en perlerække af skandaler leveret af den danske skatteforvaltning – udbytteskatteskandalen (13 mia. kr.) og en gældspukkel på 140 milliarder kroner – mere end en fordobling på ti år – for bare at nævne nogle få eksempler.
Lærestregen her er, at politikernes årevise, faste besparelser på vigtige sektorer i samfundet ender med i sidste ende at være langt, langt dyrere for skatteborgerne.
Yderligere besparelser bliver dyrt
Og spørgsmålet er nu, om uddannelses- og beskæftigelsesområdet er de næste områder, hvor det bliver rigtig dyrt at spare?
Områderne har begge over en årrække været udsat for besparelser, og regeringen planlægger yderligere.
LÆS OGSÅ: Konvergensprogram 23, nu er det lønmodtagernes tur!
Politikerne rejser rundt i verden og holder foredrag om den danske model og vores berømte Flexicurity-system.
Herhjemme hører vi dem tale om vigtigheden af en dygtig og rekrutteringsklar arbejdsstyrke, og at virksomhederne skal kunne få de kvalificerede medarbejdere, som de har behov for.
Og netop det er vi lykkes med, når vi ser tilbage på den førte arbejdsmarkedspolitik.
Siden 1990’erne er den såkaldte strukturelle arbejdsløshed faldet fra omkring 10 til omkring 3 procent i 2020’erne.
Hvis de planlagte besparelser på beskæftigelsesindsatsen betyder en stigning i den strukturelle arbejdsløshed, vil man som tommelfingerregel sige, at en stigning på 1 procentpoint giver et mindsket økonomisk råderum på otte milliarder kroner.
LÆS OGSÅ: Søgetal fortsætter kurs mod katastrofe!
Aktiv arbejdsmarkedspolitik skal styrkes
Det er derfor vigtigt, at den aktive arbejdsmarkedspolitik styrkes og ikke svækkes, så vi forsætter med at styrke de lediges muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det skal gøres ved at vedligeholde de lediges kompetencer med fokus på at bidrage til et bedre match mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft.
Så det nytter ikke, at regeringen taler om nytænkning af beskæftigelsesområdet med ambitioner om, at ledige skal have mere frihed til at forme deres egen indsats, mens kommunerne skal have mere frihed og fleksibilitet til at kunne organisere området, så det giver mere værdighed til den enkelte borger – og samtidig mener, at der skal spares 3 mia. kr.
Hvis regeringen virkelig mener, at beskæftigelsesindsatsen skal styrkes, så rimer det på ingen måde på en milliardbesparelse. Hvis man brugte samme logik på sundhedsområdet, ville der (med rette) lyde et ramaskrig.
Kæmpe behov for penge retur
På uddannelsesområdet har politikerne sørget for, at omprioriteringsbidraget har trukket omkring tre milliarder kroner ud af ungdoms- og videregående uddannelser fra 2016-2019.
Uddannelsesområdet har et kæmpe behov for at få de penge retur. Det er penge, der burde komme tilbage til uddannelsesområdet, hvis politikerne virkelig mener, at Danmark har brug for flere faglærte, sygeplejersker, pædagoger, lærere m.fl.
Og jo, vi har set gode takter med den nylige universitetsreform, hvor dimensioneringen af universiteterne kan give en bedre uddannelsesbalance i forhold til optaget på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, samtidig med, at man omfordeler få hundrede millioner kroner fra universiteterne til erhvervsuddannelser og professionsuddannelser fra 2025.
Investér i kvalitet
Men det er langt fra nok – der skal investeres meget mere i kvalitet i uddannelserne, hvis vi skal have flere til at søge den vej.
Få nu kanaliseret de – gennem flere år – besparede penge tilbage på uddannelses- og beskæftigelsesområdet, så Danmark kan få balance i arbejdsstyrken, og de studerende og ledige kan få fornyet motivation ved uddannelse og beskæftigelse.
Jeg håber virkelig, at politikerne har taget ved lære af Forsvaret og SKAT… Men jeg kan være bange for, at de ikke forstår alvoren, før den offentlige sektor – også på uddannelses- og beskæftigelsesområdet – for alvor rammer isbjerget.
