Ombudsmanden: Stop med at give offentligt ansatte mundkurv på ved fratrædelser

Når offentligt ansatte underskriver en fratrædelsesaftale, må offentlige arbejdsgivere ikke som standard give de ansatte mundkurv på i form af en generel tavshedsklausul i aftalen. Det fastslår Folketingets Ombudsmand i en ny udtalelse

En offentlig myndighed må ikke på en standardiseret, generel måde, indgå aftaler om tavshedsklausuler.

Ombudsmanden fastslår, at en sådan aftale skal være konkret begrundet i vægtige saglige interesser i den enkelte sag. Aftalen vil skulle være forenelig med reglerne om aktindsigt efter bl.a. offentlighedsloven, ligesom reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed vil skulle inddrages i vurderingen af aftalens saglighed og proportionalitet, som Ombudsmanden formulerer det.

Det er en vigtig sejr for offentligt ansattes ytringsfrihed og ret til at fortælle om årsagen til, at de stopper i deres job, og på hvilke vilkår det sker. Sådan lyder reaktionen fra FH, der roser Folketingets Ombudsmand for proaktivt at gå ind i denne type sager.

“I et demokrati må offentlige myndigheder kunne tåle kritik – både fra borgere og fra de nuværende og tidligere ansatte. Vi har alle ytringsfrihed, og offentligt ansatte har en vidtgående ytringsfrihed, men vi oplever desværre ofte, at arbejdsgivere bruger tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler som en generel mundkurv, der skal lukke ned for kritik,” siger næstformand for FH, Morten Skov Christiansen og uddyber:

”Det er et problem for vores offentlige demokrati, debat og retssikkerhed, så udtalelsen er en stor sejr. Vi er derfor glade for Ombudsmandens meget klare og vigtige udtalelse,” siger næstformand for FH, Morten Skov Christiansen.

Ombudsmandens meget klare udtalelse er principiel og vigtig, fastslår FH:

”Sagen omhandler Region Syddanmarks fratrædelsesaftaler, men udtalelsen fra ombudsmanden er principiel og vigtig, fordi den gælder for alle offentlige arbejdsgivere og myndigheder, der ikke automatisk må begrænse de ansattes mulighed for at ytre sig, efter de er fratrådt en stilling,” fastslår advokat i FH, María Muñiz Auken.

Usund tavshedskultur

FHs medlemsorganisationer oplever, at eksempelvis kommuner vil have tavshedsklausuler ind i fratrædelsesaftaler for helt almindelige offentligt ansatte som fx pædagoger og SOSU’er.

“Vi ser desværre arbejdsgivere, der giver de ansatte mundkurv på for at undgå kritiske ytringer, både før og efter en fratrædelse, men det går altså ikke.

Der er ingen grund til det. Vi oplever en usund tavshedskultur på mange arbejdspladser, hvor ansatte frygter at ytre sig kritisk om deres arbejde, og den her tendens med generelle tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler skal ses i sammenhæng med den triste udvikling,” siger advokat i FH, María Muñiz Auken.

”En arbejdsgivers krav om en tavshedsklausul bør ikke være en forhindring for, at den ansatte kan indgå en fratrædelsesaftale i ro og mindelighed.

Alternativet er flere sager

Alternativet til fratrædelsesaftaler kan være, at fagforeningerne må føre flere faglige sager ved domstole og i det arbejdsretlige system, som er ressourcekrævende for begge parter og følelsesmæssigt og opslidende for den enkelte medarbejder,” forklarer FH-advokaten.

Hun påpeger, at tavshedspligt i fratrædelsesaftaler skal være en undtagelse, være konkret begrundet i tungtvejende saglige interesser i den enkelte sag. Og være begrænset til netop de dele af en fratrædelsesaftale, hvor der er sådanne hensyn.

“Der bør ikke være generelle tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler, da det for langt de fleste ansatte slet ikke er relevant med en tavshedsklausul”.

Husk hensyn til ytringsfrihed og offentlighedslov

FH-advokaten henviser til ombudsmandens udtalelse i sagen om fratrædelsesaftaler:

“Aftalen vil skulle være forenelig med reglerne om aktindsigt efter bl.a. offentlighedsloven, ligesom forholdet til reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed vil skulle inddrages i vurderingen af aftalens saglighed og proportionalitet,” fastslår ombudsmanden.

Offentligt ansattes tavshedspligt gælder enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold, samt hvis der er tale om væsentlige hensyntil blandt andet det offentliges økonomiske interesser, herunder det offentliges forretningsvirksomhed, og private og offentlige interesser, men kun hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det fremgår af forvaltningslovens § 27.

”Men det er altså ikke tilfældetfor den helt almindelige pædagog, lærer eller SOSU, der fratræder en stilling efter længere tids sygefravær og indgår en fratrædelsesaftaler”.

Region er stoppet med mundkurv som standard

Kun ved vægtige, saglige hensyn kan der aftales fortrolighed om bestemte forhold, fastslår ombudsmanden i udtalelsen, som omhandler en konkret region. Region Syddanmark havde som generel standard tilføjet tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler, hvilket ombudsmanden blev opmærksom på.

Efter en grundig undersøgelse kritiserede ombudsmanden denne praksis, og regionen er nu, efter ombudsmanden gik ind i sagen, holdt op med som standard at bruge klausuler om fortrolighed i fratrædelsesaftaler, der indgås mellem regionen og dens medarbejdere.

”En offentlig myndighed kan ikke på den standardiserede, generelle måde, som regionen har gjort, indgå aftale om tavshedsklausuler i forbindelse med fratrædelsesaftaler.

Aftaler om fortrolighed vedrørende sådanne aftaler kræver, at der i det enkelte tilfælde er vægtige saglige hensyn, der begrunder, at det er nødvendigt at aftale fortrolighed omkring bestemte forhold. Jeg er derfor tilfreds med, at Region Syddanmark ikke længere som standard bruger sådanne klausuler,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, i en pressemeddelelse.