For præcis syv år siden blev en socialrådgiver afskediget fra sin stilling på Rigshospitalets Neurocenter.
Siden har sagen gået sin gang gennem det juridiske system, og vi skulle helt frem til januar i år, inden Højesteret kunne sætte det sidste punktum.
Et punktum, der udløser en erstatning på 310.000 kroner til socialrådgiveren og omskriver forståelsen af en meget vigtig regel på arbejdsmarkedet.
Strid om omplaceringspligt
Socialrådgiveren led af en kronisk sygdom og var derfor ansat i flexjob på 20 timer om ugen.
Men da hun i 2018 vendte tilbage på jobbet efter barselsorlov, var det med en nedslående besked: Hendes tilstand var forværret og hun havde derfor været til speciallæge og fået vurderet, at hun fremover kun ville kunne klare 10 timers arbejde.
Det kunne ikke fungere med hendes opgaver på neurocenteret og hun blev derfor afskediget. Det var der ingen problemer ved, fastslog Højesteret. Men det var der til gengæld ved efterspillet.
Først blev det aftalt, at ledelsen på neurocenteret ville kontakte de personaleansvarlige på andre afdelinger for at høre, om de kunne bruge en socialrådgiver på 10 timer om ugen.
Men det gjorde ledelsen aldrig og opfordrede i stedet medarbejderen til at oprette sig i Region Hovedstadens interne jobbørs Region H Match, hvor hun ville få tilsendt relevante stillinger og have fortrinsret på at komme til samtale på dem.
Kort efter blev en stilling til en socialrådgiver på netop 10 timer slået op på Juliane Marie Centeret, der er en afdeling under Rigshospitalet med fokus på børn og unge samt gravide. Den stilling kom hun til samtale på, men fik den ikke tilbudt.
Udvider pligt markant
Højesteret skulle derfor tage stilling til, om ledelsen på neurocenteret havde opfyldt sin pligt til at omplacere medarbejderen.
Det hævdede den at have gjort ved dels at undersøge muligheden for omplacering internt på centeret, hvilket ikke var muligt. Og dels ved at få medarbejderen oprettet på Region H Match, som gav hende særlig adgang til ledige stillinger i hele regionen.
Men i en afgørelse, der kan skabe en helt ny forståelse af pligten til omplacering af handikappede medarbejdere, fandt Højesteret, at det slet ikke var tilstrækkeligt.
Ikke alene burde ledelsen på centeret have forsøgt omplacering på alle Rigshospitalets centre, men på alle hospitaler og arbejdspladser i hele regionen.
Erstatning: 310.000 kroner
I afgørelsen vejede det blandt andet tungt, at der faktisk var en socialrådgiverstilling på 10 timer ledig på Juliane Marie Centeret, som den afskedigede medarbejder var kvalificeret til.
Det var ikke godt nok, at medarbejderen kom til samtale og at ledelsen valgte en anden kandidat, som de fandt mere kvalificeret. Hun skulle have været omplaceret til stillingen uden at skulle igennem et ansøgningsforløb, lød det i afgørelsen.
Derfor fik hun bevilget en erstatning på 310.000 kroner svarende til ni måneders løn. Det er Ligebehandlingsnævnet, der har ført sagen mod Region Hovedstaden.
