Det var første dag tilbage på arbejde efter forældreorlov, da en ejendomsfunktionær fik en ubehagelig melding fra det boligselskab, han var ansat i.
Hans arbejdsopgaver ville ændre sig markant, og han skulle ikke længere have personaleledelse. Opgaven skulle i stedet gå til en kollega, der havde været afløser under orloven.
Ligebehandlingsnævnet har nu afgjort, at han blev udsat for ulovlig forskelsbehandling. Derfor skulle boligselskabet betale en godtgørelse på 445.000 kroner plus 72.000 kroner i procesrente.
FH-advokat: Vigtig afgørelse
Afgørelsen sender et vigtigt signal.
Det siger Dennis Schnell-Lauritzen, advokat hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, der har ført sagen sammen med Ejendoms – og Servicefunktionærernes Landsforbund.
”Den her afgørelse siger klart, at retten til orlov også er en ret til at vende tilbage til sit arbejde på samme vilkår. Man må ikke bare stilles dårligere, fordi man har været på forældreorlov,” siger han.
For ejendomsfunktionæren var det en meget ubehagelig måde at vende tilbage til arbejde. Det skrev han i løbet af de første dage, han var tilbage, i mails til boligselskabets ledelse.
Her forklarede han, at han var skuffet og ked af det. Han efterspurgte derudover svar på en række konkrete spørgsmål om blandt andet fremtidige opgaver, løn og stillingsbetegnelse.
Som svar fik han blandt andet at vide, at det ville tage lidt tid at få det hele beskrevet og fordelt.
Det var begyndelsen på en række ændringer, som ifølge ejendomsfunktionæren gjorde hans stilling mindre attraktiv. Han blev blandt andet i stigende bedt om at løse praktiske driftsopgaver. Til sidst valgte han selv at sige sin stilling op.
Under sagen forklarede arbejdsgiveren, at det var ændringer i driften der førte til, at ejendomsfunktionæren fik andre opgaver. Derudover var der ifølge arbejdsgiveren endnu ikke truffet en endelig beslutning om opgavefordelingen, da han vendte tilbage efter sin orlov.
Nævn mente ikke bevisbyrde blev løftet
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det var en væsentlig stillingsændring, at medarbejderen mistede sine ledelsesbeføjelser, og lagde samtidig vægt på, at beskeden blev givet samme dag, som han vendte tilbage efter forældreorlov.
Det var derfor arbejdsgiverens opgave at bevise, at ændringen ikke havde sammenhæng med orloven. Den bevisbyrde fandt nævnet ikke, at arbejdsgiveren havde løftet.
Sagen viser også, at man har en stærk beskyttelse, når man vender tilbage fra barsels- eller forældreorlov, siger Dennis Schnell-Lauritzen.
”Sker der væsentlige ændringer af stillingen i den situation, er det arbejdsgiveren, der skal kunne bevise, at ændringerne ikke skyldes orloven. Kan arbejdsgiveren ikke det, risikerer det at blive dyrt,” siger han.
