Arbejdsretten har i en nylig dom meget klart slået fast, at det ikke er i strid med EU-retten, at byggeoverenskomsterne har et særligt tillæg til medarbejdere uden bolig i Danmark ved ansættelsens start.
Samtidig fastslår Arbejdsretten, at EU-retten er klar, og at der ikke er behov for at forelægge spørgsmålet for EU-Domstolen.
Dermed giver Arbejdsretten Fagbevægelsens Hovedorganisation og 3F fuldt medhold i sagen mod den litauiske virksomhed MB Steko service, som argumenterede for, at bestemmelsen om boligtillæg var ulovlig efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og at boligtillægget diskriminerede udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft.
Retten lagde vægt på, at tillægget var indført for at beskytte udenlandsk arbejdskraft, sikre lige vilkår mellem virksomheder og modvirke social dumping i Danmark.
Ifølge næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Flemming H. Grønsund, er sagen principiel og vigtig:
”Det er en meget principiel og vigtig dom for den danske model i forholdet til EU, for den blåstempler, at overenskomstparterne kan aftale særlige foranstaltninger for de udenlandske medarbejdere for at sikre, at overenskomsterne også virker effektivt for dem.”
Boligtillægget blev indført af DI og 3F i Bygge- og Anlægsoverenskomsten i 2023 og betyder, at medarbejdere, som ikke er bosiddende i Danmark ved ansættelsen eller udstationeringens start, får et tillæg på 25 kroner i timen oven i overenskomstens mindsteløn.
Udenlandske kollegaer presses på lønnen
I dommen lægger Arbejdsretten vægt på, at ordningen gælder alle virksomheder – danske såvel som udenlandske – og at det ikke er dokumenteret, at ordningen i praksis rammer udenlandske virksomheder hårdere end danske virksomheder.
Ifølge forhandlingssekretær i 3F Byggegruppen, Michael Severinsen, handler sagen i virkeligheden om de løn- og arbejdsvilkår, mange udenlandske medarbejdere møder på danske byggepladser.
”Problemet er, at vores udenlandske kollegaer ofte placeres på eller meget tæt på mindstelønnen angivet i overenskomsten. Der er ingen andre i byggebranchen, som arbejder på mindstelønnen, og dermed bliver vores udenlandske kollegaer brugt som middel i en unfair konkurrence på løn – ikke kun mellem kollegaer men også virksomheder imellem,” siger han.
Michael Severinsen peger på, at mange udenlandske medarbejdere ikke kender den danske model, hvor mindstelønnen alene er udgangspunktet, som man kan forhandle løn ud fra.
”Vores udenlandske kollegaer kender ikke vores system om lønforhandlinger. Mindstelønnen er kun udgangspunktet; derefter skal der blandt andet tages hensyn til kvalifikationer, erfaring, arbejdets art og mulighed for akkord,” siger han.
LÆS OGSÅ: Historisk sejr for strejkeretten i FN’s øverste domstol
Ifølge 3F er det samtidig afgørende, at virksomheder bliver dækket af overenskomst, så der er et fælles og fair grundlag for lønfastsættelse.
Klar besked til virksomheder og rådgivere
Under sagen argumenterede MB Steko service for, at boligtillægget gjorde det dyrere at anvende udenlandsk arbejdskraft. Men Arbejdsretten lagde blandt andet vægt på, at de medarbejdere, som modtager tillægget, fortsat ligger blandt de lavest lønnede i byggebranchen.
Fakta om sagen
- Arbejdsrettens dom blev afsagt den 6. maj 2026.
- Sagen blev anlagt af den litauiske virksomhed MB Steko service.
- Boligtillægget er en del af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem DI og 3F pr. 1. januar 2024.
- Tillægget er på op til 25 kroner i timen.
- Tillægget gælder medarbejdere, som ikke bor i Danmark ved ansættelsen eller udstationeringens start.
- Efter 4 måneder kan tillægget bortfalde, hvis arbejdsgiveren stiller passende bolig til rådighed.
I øvrigt har A4’s podcast ”Den Danske Model” omtalt dommen torsdag den 28.maj 28.54 inden i udsendelsen.
Hos Workplacedenmark.dk fremgår det, at de virksomheder, som skal betale boligtillæg, lønmæssigt ligger nederst i den laveste fjerdedel af gennemsnitslønnen. På trods af at lønforskellen mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft fortsat er stor, så har boligtillægget betydet, at løngabet generelt er blevet mindre.
Men hvad siger 3F’s forhandlingssekretær til de virksomheder, der mener, at ordningen er unfair og gør det dyrere at ansatte udenlandsk arbejdskraft?
”Altså, arbejdet koster det, det koster, uanset om medarbejderen kommer fra Danmark eller Bangladesh.
De virksomheder, som ansætter udenlandske kollegaer uden at informere dem om principperne om lønfastsættelse og derpå foretager en reel lønforhandling med dem, underbetaler deres medarbejdere og bryder overenskomsten,” lyder det fra Michael Severinsen.
LÆS OGSÅ: Oppustede milliardtal hører ikke hjemme i Højesteret
Ifølge FH’s næstformand Flemming H. Grønsund rækker dommens betydning langt ud over den konkrete sag.
”Dommen bekræfter, at arbejdsmarkedets parter fortsat har ret til at lave aftaler, der beskytter særlige grupper af lønmodtagere og modvirker social dumping i Danmark,” siger han og understreger:
”Hvis virksomheder skal kunne konkurrere på det danske arbejdsmarked, skal det ske på fair og lige vilkår, og hvor virksomhederne konkurrerer på at være dygtige – ikke på at presse lønnen ned. Med andre ord skal konkurrencen ske på de arbejdsvilkår, der er sædvanlige i Danmark.”
