Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fremsender hermed høringssvar til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft).
FH støtter op om aftalepartiernes ambitioner om at skaffe arbejdskraft nok til Danmarks virksomheder.
En tilstrækkelig og kvalificeret arbejdsstyrke er fundamentet for et trygt og godt velfærdssamfund. Det er dog helt afgørende, at vi først og fremmet bruger opsvinget til at få flere med på arbejdsmarkedet, herunder ledige, mennesker med handicap og unge på kanten af arbejdsmarkedet, men også at virksomhederne løfter deres uddannelsesmæssige ansvar.
En ny midlertidig beløbsgrænse
FH er imidlertid kritisk overfor forslaget om en ny, midlertidig beløbsordning. Beløbsordningen har hele tiden været tiltænkt import af højt kvalificeret arbejdskraft. Alligevel svarer den nuværende beløbsgrænse nogenlunde til, hvad en gennemsnitlig murer tjener i dag.
En lavere beløbsgrænse på 375.000, som der med lovforslaget lægges op til, vil ramme tusindvis af faglærte og ufaglærte lønmodtager og dermed give et urimeligt pres på danske løn- og arbejdsvilkår.
Det er uforståeligt, at man vil sænke beløbsgrænsen, når vi stadig har ledighed, og vi står over for en anden og meget mere usikker konjunktursituation, end den vi så i 2021. Finansministeriets egen prognose fra slutningen af marts forventer en stigende ledighed gennem 2022.
Samtidig forventes det ifølge Nationalbanken, at der bliver frigivet mindst 33.000 beskæftigede, som har været bundet op på Coronarelateret efterspørgsel.
100.000 ukrainske flygtninge til Danmark
Regeringen vurderer ydermere, at der kan komme op mod 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark, hvoraf mange med den rette indsats kan blive en del af det danske arbejdsmarked. Derudover er der godt 13 millioner ledige i EU, som har fri adgang til det danske arbejdsmarked.
FH anerkender, at lovforslaget indeholder en række hegnspæle omkring den nedsatte beløbsgrænse. Det drejer sig nærmere bestemt om:
- At ordningen begrænses til to år fra den 1. juli 2022 til den 1. juli 2024.
- At ordningen suspenderes, hvis bruttoledigheden overstiger 3,75 pct.
- At virksomheder skal erklære, at de har haft slået stillingen op på Jobnet, inden de søger
Det er dog problematisk, at der med lovforslaget lægges op til, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigede bruttoledighed ikke må overstige. FH mener, at der bør være en fast grænse for, hvor høj bruttoledigheden må være, og at denne skal gælde for de enkelte brancheområder og ikke for arbejdsmarkedet som helhed.
FH mener, at alle virksomheder bør dokumentere, at stillingen har været slået op på Jobnet i mere end 14 dage. Det gælder ifølge lovforslaget for virksomheder på fast track-ordningen, så det er uforståeligt, at det ikke også skal gælde andre virksomheder.
Desuden bør en virksomhed kun have mulighed for at anvende den nye midlertidige ordning, hvis de forgæves har haft slået en tilsvarende stilling, dvs. på sammenlignelige løn- og ansættelsesvilkår, op på Jobnet. Det betyder bl.a., at der skal afgives en erklæring om, at stillingsopslaget ikke har medført kvalificerede ansøgere til stillingen.
FH mener derudover, at virksomheder også bør kunne dokumentere, at de har slået stillingerne op via Eures og har været i kontakt med den relevante fagforening eller den fagligt funderede a-kasse omkring den ledige stilling.
Øvrige initaitiver
FH foreslår endvidere, at det i den nye § 9 a, stk. 2 vedrørende positivlisten præsciseres, at der er tale om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det vil sige, at teksten ikke alene i pkt. a, men også pkt.’erne b og c affattes således, at der står ”… mangel på kvalificeret arbejdskraft..”
Initiativet bør følges op af styrket kontrol
FH mener, at en indførelse af en ny, midlertidig beløbsgrænse bør følges op af en forstærket kontrolindsats i SIRI samt en forstærket, fælles myndighedsindsats.
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst
Næstformand
Fagbevægelsens Hovedorganisation