En ung kvinde, der slumrer på sofaen med en fjernbetjening. Det er billedet på en dagpengemodtager i Venstres kampagne under sloganet:

”Det skal kunne betale sig at arbejde”. Venstre er imod den aftale om at hæve dagpengesatsen til 23.000 kr. i de første tre måneder, som regeringen har lavet sammen med et flertal i Folketinget.

Jeg genkender ikke billedet af den dovne ledige. Tværtimod synes jeg, at det er en voldsomt uværdigt at fremstille mennesker, som står uden arbejde på den måde.

Flere eksperter har da også kritiseret Cepos og Venstres udregninger, så hvorfor trækker de ikke deres kampagne tilbage?

LIZETTE RISGAARD

Blå partier i krigsstemning

Aftalen om at hæve dagpengene har fået flere blå partier i krigsstemning. Desværre ser deres bedste våben ud til at være en kampagne brygget på udskamning og taltrylleri.

Venstre har fundet anledning til endnu engang at proklamere, at det ikke længere vil kunne betale sig at arbejde. De påstår sammen med Cepos, at ca. 140.000 danskere vil ende med at tjene mindre end dagpengesatsen, hvis de nye regler træder i kraft. De tal er fup og fidus.

FH’s faktatjek viser, at Venstre og Cepos belejligt ser bort fra pensioner i lønpakken. De har også korrigeret lønnen for arbejdsmarkedsbidraget uden tilsvarende at korrigere den anden vej for beskæftigelsesfradraget. Og ikke mindst så udgør lærlinge og elever en stor del af den gruppe, der tjener mindre end 23.000 kr.

Regnemetoder er belejlige og fyldt med fejl

En lignende regnemetode har Dansk Arbejdsgiverforening også brugt.

De har dog indrømmet, at den var fejlbehæftet, fordi det selvfølgelig ikke giver mening, at sammenligne elevers løn med dagpengene for en lønmodtager, der har været i arbejde i flere år.

Flere eksperter har da også kritiseret Cepos og Venstres udregninger, så hvorfor trækker de ikke deres kampagne tilbage?

Sandheden er, at kun omkring 33.000 personer vil have en månedsløn under den nye dagpengesats, der jo også kun gælder de første tre måneder.

Lizette Risgaard

Sandheden er, at kun omkring 33.000 personer vil have en månedsløn under den nye dagpengesats, der jo også kun gælder de første tre måneder.

Til sammenligning er der 1,5 mio. lønmodtagere, der får et bedre sikkerhedsnet, når dagpengene hæves. For eksempel 235.000 ufaglærte, 600.000 faglærte, 80.000 pædagoger, 50.000 folkeskolelærere og 50.000 sygeplejersker.

Det er vel ikke så slemt at give folk en håndsrækning, hvis de mister deres arbejde?

Konservative vender på tallerkenen

Det mente Konservative ikke tilbage i 2014, hvor de selv foreslog at hæve dagpengene de første tre måneder. Her kaldte daværende partiformand Lars Barfoed det rimeligt at kunne opretholde sin levestandard de første måneder efter en opsigelse.

Nu har partiet slået en kolbøtte, og pludselig er en hævet dagpengesats ”en gave til fagbevægelsen”.

Det er en gave til den helt almindelige lønmodtager, der har forsikret sig mod arbejdsløshed gennem en a-kasse. Og også til arbejdsgiverne, der har gavn af et dansk arbejdsmarked med fleksibilitet, og hvor de kan hyre og fyre lønmodtagerne rimelig nemt.

Jeg synes, at Venstre og Konservative trænger til et grundigt kig på virkeligheden. Det kan altid betale sig at arbejde.

Dagpengesystemet er ikke et tag-selvbord

Lige meget hvad de blå partier tror, så er dagpengesystemet ikke et tag-selv-bord. Det er et sikkerhedsnet under almindelige danskere, der ellers risikerer at gå fra hus og hjem på grund af arbejdsløshed.

Desværre er sandheden, at dagpengene er blevet udhulet i årtier. Faktisk mister hver anden lønmodtager i dag halvdelen eller mere af deres indtægt, hvis de bliver arbejdsløse.

Derfor ser vi også et stigende antal lønforsikringer. Det er en ærgerlig glidebane. Vi skal holde fast i et solidarisk dagpengesystem.

Så kære Venstre og Konservative. Se nu det store billede. Stigningen i dagpengesatsen de første tre måneder skaber mere tryghed på arbejdsmarkedet og er med til at styrke vores fantastiske flexicurity-system.

Dagpengene er blevet gradvist forringet over årtier, og det betyder, at lønmodtagerne i Danmark har fået en markant ringere dagpengedækning. Hvert andet a-kassemedlem mister halvdelen af indkomsten, hvis de bliver ledige. Kun 6 pct. af a-kassemedlemmerne har en dækning på de maksimale 90 pct., fordi de rammer loftet for maksimale dagpenge.