I virkelighedens verden er der en meget lille del af de fuldtidsbeskæftigede, der har en lavere løn end 23.000 kr. om måneden.
På butiksområdet findes der fx kun 47 kassemedarbejdere, der arbejder på fuldtid, og har en lavere løn.
Lav kompensationsgrad for hovedparten af a-kassemedlemmerne
Lønningerne på det danske arbejdsmarked består af løn, tillæg, pension mv. Dagpengene er som udgangspunkt sat til 90 pct. af den forudgående løn med en maksimalsats på 19.351 kr. for fuldtidsforsikrede.
Den maksimale sats betyder i praksis, at de fleste lønmodtagere har en kompensationsgrad langt under 90 pct. Omkring 860.000 a-kassemedlemmer i aldersgruppen 25-64 år har en kompensationsgrad på under 50 pct.,
jf. figur 1
83 pct. af a-kassemedlemmerne har en kompensationsgrad på maksimalt 69 pct., og 9 ud af 10 vil opleve et indkomsttab på mindst 20 pct. Godt 100.000 personer – svarende til ca. 6 pct. – har en bruttokompensationsgrad på de maksimale 90 pct.
Nyt dagpengetillæg er ikke en hån mod ”kassedamer”
Den netop vedtagne reformpakke lægger et tillæg til dagpengene for medlemmer, der har været i a-kasse mindst 4 år og beskæftiget i 2 ud af de seneste 3 år. Den maksimale dagpengesats løftes således op på 23.000 kr. om måneden, dog kun i en afgrænset periode på tre måneder.
Det er en helt grundlæggende præmis i dagpengesystemet, at man maksimalt kan få 90 pct. af sin tidligere indkomst i dagpenge. Den regel er der ikke ændret på med det nye tillæg, og der er således ingen personer på det danske arbejdsmarked, der vil gå op i indkomst i tilfælde af arbejdsløshed.
Kritikere har indvendt, at dette tillæg er en hån mod fx kasseassistenter, der risikerer at skulle betjene en dagpengemodtager med højere indkomst end dem selv.
Det gør de allerede i dag, da kasseassistenter typisk er unge studerende med en lavere indkomst end den maksimale dagpengesats på 19.351 kr. om måneden. Fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere skal stå til rådighed for 37 timer om ugen, og derfor bør indkomstniveauet også holdes op mod en fuldtidsbeskæftiget.
I virkelighedens verden er det meget få fuldtidsansatte kasseassistenter, der tjener mindre end 23.000 kr. om måneden, når man medregner de overenskomstbestemte tillæg og pension.
Ud af de i alt ca. 25.000 kasseassistenter i 2020 var der kun 47 fuldtidsbeskæftigede personer med en månedsløn på under 23.000 kr., jf. tabel 1.
På den måde er det et meget sjældent tilfælde, at en fuldtidsansat kasseassistent møder en dagpengemodtager med en højere indkomst end vedkommende selv.
Der er naturligvis også personer i andre faggrupper, der befinder sig i lavtlønssegmentet. Ser man på arbejdsmarkedet i en bred forstand, er der i alt 78.545 fuldtidsbeskæftigede personer med en månedsløn under 23.000 kr., jf. tabel 2.
En stor del af dem er dog studerende og elever. Den gruppe har typisk en lavere overenskomstbestemt løn.
Når man renser tallene herfor, er der kun ca. 33.000 personer med en månedsløn under 23.000 kr. Heraf arbejder 2.500 med salgsarbejde i butik eller kasseassistentarbejde, hvoraf omkring 780 kan betegnes som helårsbeskæftigede i samme jobfunktion.
Selv hvis man ser på salgsarbejde i en bredere forstand end bare kasseassistenter, er der altså meget få, der har en lavere løn end 23.000 kr.
Butiksoverenskomsten er bedre end sit rygte
I diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, bliver ”kassedamer” ofte brugt som eksempel, men ofte bliver deres løn reduceret til den minimallønsats, der fremgår af overenskomsten på butiksområdet.
Her er det vigtigt at huske på, at den samlede lønpakke består af flere elementer, herunder fx tillæg og pension udover mindstelønnen.
Når disse tillæg medregnes udgør værdien af overenskomsten som minimum ca. 23.808 kr. inklusive pension, tillæg, værdien af feriefridage og fritvalgskonto, jf. figur 2. Når man medregner genetillæg – som er normalt på butiksområdet – udgør den samlede månedsløn ca. 26.000 kr.
Dette niveau kan adskille sig fra lønstatistikkerne, men det vil typisk skyldes, at personen enten er elev, ungarbejder eller ikke arbejder fuldtid.
Samtidig er der i månedslønnen ovenfor indregnet værdi af feriefridage, som ikke fremgår i kroner og øre på en lønseddel, ligesom fritvalgskontoen i nogle tilfælde vil blive brugt på frihed i stedet for løn.
Når man fremstiller lønnen på butiksområdet udelukkende ud fra mindstelønnen, så overser man altså en række overenskomstbestemte goder, som også er en del af lønpakken