Med slogans som ’Det skal kunne betale sig at arbejde’ fører borgerlige politikere og erhvervsorganisationer i disse dage en kampagne mod regeringens aftale om forhøjede dagpenge de første tre måneder.

Det er provokerende, mener formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard.

Det kan betale sig at arbejde, alene af den grund, at man som arbejdsløs maksimalt kan få 90 pct. af sin løn i dagpenge

Lizette RISGAARD

”Det gør mig vred, når arbejdsgivere og borgerlige politikere mod bedre vidende påstår, at det ikke kan betale sig for kasseassistenter at arbejde, hvis den nye aftale om forhøjede dagpenge i de første tre måneder bliver gennemført.

DOKUMENTATION: Der findes kun 47 kasseassistenter med en lavere løn end 23.000 kr. om måneden

Det kan betale sig at arbejde, alene af den grund, at man som arbejdsløs maksimalt kan få 90 pct. af sin løn i dagpenge”, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsen Hovedorganisation (FH).

Det kan betale sig at arbejde 

FH har undersøgt de påstandene i kampagnen, og en gennemgang viser, at ud af de cirka 25.000 kasseassistenter i detailhandlen, der hører til de lavestlønnede på arbejdsmarkedet, har kun 47 fuldtidsbeskæftigede personer en månedsløn på under 23.000 kr.  

De forsøger at udstille dagpengesystemet som et tag-selv-bord

Lizette RISGAARD

”De forsøger at udstille dagpengesystemet som et tag-selv-bord. Men vores dagpengesystem er blevet udhulet gennem årtier og dækningen er nu så lav, at halvdelen af lønmodtagerne kun får, hvad der svarer til halvdelen af deres løn eller mindre.

Problemet er ikke, at det ikke kan betale sig at arbejde. Problemet er, at vi er ved at udhule opbakningen til dagpengesystemet, fordi forsikringen bliver for dårlig for alt for mange”, siger Lizette Risgaard.

Igen forkerte tal fra CEPOS

Analysen fra FH rammer også en pæl igennem lobbyorganisationen Cepos’ påstand om, at 140.000 lønmodtagere tjener mindre end 23.000. 

For i Cepos’ opgørelse ser man belejligt bort fra pensionen i lønpakken, ligesom man har korrigeret lønnen for arbejdsmarkedsbidraget uden tilsvarende at korrigere den anden vej for beskæftigelsesfradraget.

Når man har korrigeret for dette, er tallet nede på ca. 79.000 fuldtidsbeskæftigede personer med en månedsløn under 23.000 kr. Men en stor del af dem er studerende og elever.

Den gruppe har typisk en lavere overenskomstbestemt løn, og dagpengesatsen for gruppen er tilsvarende lavere. Når man renser tallene herfor, er der kun ca. 33.000 personer med en månedsløn under 23.000 kr. 

CEPOS snyder jo på vægten, når de påstår, at 140.000 personer tjener mindre end 23.000 kr. Tallet er reelt 33.000 og her er min påstand, ingen af dem, vil sige deres fuldtidsjob op for at få 4.000 kr. ekstra i dagpenge i tre måneder

LIZETTE RISGAARD

”CEPOS snyder jo på vægten, når de påstår, at 140.000 personer tjener mindre end 23.000 kr. Tallet er reelt 33.000 og her er min påstand, ingen af dem, vil sige deres fuldtidsjob op for at få 4.000 kr. ekstra i dagpenge i tre måneder. 

Og i øvrigt ville vedkommende få karantæne og ingen dagpenge i henhold til dagpengereglerne”, siger Lizette Risgaard.

Ud af de 33.000 personer med en månedsløn på under 23.000 kr. arbejder 2.500 med salgsarbejde i butik eller som kasseassistent. Heraf arbejder kun cirka 780 personer som helårsbeskæftigede isamme jobfunktion.

Selv hvis man ser på salgsarbejde i en bredere forstand end bare kasseassistenter, er der altså meget få, der har en lavere løn end 23.000 kr.

Fakta

  • I dag er den højeste dagpengesats 19.351 kr. om måneden.
  • Man kan ikke få mere end 90 pct. af sin løn i dagpenge.
  • Hver anden lønmodtager mister halvdelen eller mere af sin indtægt, hvis vedkommende kommer på dagpenge.
  • 9 ud af 10 mister 20 procent eller mere af den løn, de havde før, hvis de kommer på dagpenge.
  • Kun 6 procent af lønmodtagerne kan få de maksimale dagpenge på 90 procent.

Har du spørgsmål?

Kontakt:

Økonom
Morten Aastrup Jørgensen:
2016 6596

Pressekontakt:
2611 9710