For godt et år siden fik de kolleger, der har været længst på arbejdsmarkedet, endelig muligheden for at gå tidligere på pension.
Det har vi i fagbevægelsen kæmpet for i årevis, for nu skal det være slut med, at folk tilbringer deres sidste tid på arbejdsmarkedet på piller og andet smertestillende. Så det var en kæmpe sejr, da ”Arne-pensionen” lykkedes.
Uddannelse og opkvalificering skal derfor ikke ofres som led i finansieringen af ”Arne-pensionen
Men ”Arne-pensionen” er ikke gratis, og derfor skal der findes finansiering inden for det øvrige beskæftigelsessystem. Helt konkret skal der findes 750 mio. kr. i 2022 og 1.100 mio. kr. i 2024 og i årene frem.
Vi står altså overfor en stor spareøvelse – og samtidig ønsker vi at styrke og nytænke beskæftigelsesindsatsen, så arbejdsløse altid får den bedste hjælp til at komme videre i job.
Et af de stærkeste kort er uddannelse
Et af de stærkeste kort i beskæftigelsesindsatsen er uddannelse af de ledige. Nye digitale færdigheder, kompetencer inden for ny teknologi og uddannelse til fremtidens grønne job er uden tvivl den bedste investering, vi kan foretage os for at spare samfundet for store udgifter på længere sigt.
Det, håber jeg, politikerne er med på. For hvis de arbejdsløse mangler de rette kompetencer i fremtiden, bliver det for alvor dyrt for os alle sammen på den lange bane.
Uddannelse og opkvalificering skal derfor ikke ofres som led i finansieringen af ”Arne-pensionen”. Der er derimod brug for at nytænke beskæftigelsesindsatsen, og derfor har vi i fagbevægelsen udarbejdet et helt katalog med forslag, der giver finansiering uden at svigte de arbejdsløse.
Overlad de første seks måneder til A-kasserne
Hvis vi skal plukke de lavthængende frugter først, så overlad alle samtaler og kontakten til de forsikrede ledige til a-kasserne i de første seks måneder af ledighedsperioden. Det giver luft i jobcentrene, og samtidig kender a-kasserne deres medlemmer og medlemmernes fag og brancher bedre, så de lettere kan matche ledige med relevant job.
Skær derudover antallet af samtaler ned og lad den første samtale være fysisk og de efterfølgende telefoniske eller digitale. Vi véd at digitale møder er effektive, så lad os prøve det.
En times mindre dokumentation kan gøre underværker
Lug ud i de utallige krav til dokumentation og afrapportering, der fylder alt for meget hos medarbejderne på jobcentrene og andre steder i beskæftigelsessystemet.
Socialrådgiverne har regnet ud, at hvis de skærer én times meningsløs dokumentation væk hver uge i kommunernes beskæftigelsesindsats, kan de frigive 325 fuldtidsansatte. Tænk, hvad det ikke kunne blive til, hvis vi skar endnu en time eller to i de bureaukratiske processer!
Forlæng varigheden af de puljer, som jobcentre og a-kasser bruger oceaner af tid på at søge om – og som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bruger mindst lige så lang tid på at formulere og administrere.
De fleste puljer løber over maksimalt et år, men arbejdet med at søge og dokumentere er jo ikke mindre af den grund. Tænk stort og lad ledere og medarbejdere arbejde langsigtet, så de nye projekter får lov at virke i hverdagen.
Vi har masser af andre forslag. Bare sig til, så stiller vi op. Målet er en stærk og effektiv beskæftigelsesindsats, der bringer flere i job og hermed mindsker udgifterne til ”systemet”. Det vil gavne både den enkelte, virksomhederne og samfundet.
