I dag er dansk økonomi kernesund, og de økonomiske fremskrivninger viser, at de offentlige finanser også i fremtiden er holdbare.
Der er således ingen brændende platform eller akut behov for reformer, der udelukkende sigter mod at styrke de offentlige finanser.
I stedet bør reformerne i det kommende årti sigte mod at løse de samfundsudfordringer, vi fortsat står overfor.
Det handler grundlæggende om at skabe det samfund, vi ønsker at have, og et arbejdsmarked, der er bæredygtigt i forhold til fremtidens forandringer.
I dette udspil peger vi på fem konkrete udfordringer, som reformerne skal sigte mod at løse. Vi fremlægger desuden en plan med 110 konkrete forslag til, hvordan vi løser dem, og beregninger på de forventede gevinster.
Sæt ny reformkurs efter udfordringerne – ikke efter regnemodellerne
110 forslag er mange – det ved vi godt. Men med vores pakke af forslag giver vi et bud på hvilke knapper, der skal skrues på for at løse udfordringerne. For udfordringerne er komplekse og tidligere forsøgt løst. Så der er ikke noget ”quick fix”.
FH ønsker at ændre den måde, økonomiske regnemodeller spiller sammen med politikudviklingen på.
Med det store fokus på ydelsesreduktioner og skattelettelser, er reformkursen blevet indskrænket på bekostning af andre nye og gode reformveje. Simple redskaber som skattelettelser eller ydelsesreduktioner er lettere at regne på, men det betyder ikke, at det er de rette redskaber til de konkrete udfordringer.
Potentielle gevinster ved FH’s reformkurs frem mod 2030
- Beskæftigelsen stiger med 46.000 fuldtidspersoner
- 83.000 flere faglærte
- De offentlige finanser styrkes med 26 mia. kr.
- Velstanden stiger med 55 mia. kr.
- Indkomstuligheden falder
Ved i højere grad at styre efter udfordringerne kan reformerne indrettes mere effektivt og i højere grad virke efter målsætningerne.
Beregningen af dynamiske effekter må komme i anden række og bruges til det, der er den oprindelige hensigt: At give de bedst mulige skøn over økonomiens udvikling og effekterne af den førte politik. Men det skal være i den rækkefølge.
DOWNLOAD: Ny reformkurs – flere og bedre job
Udfordringerne og potentialerne på arbejdsmarkedet er for vigtige til, at vi lader os styre af økonomiske regnemodeller. Udfordringerne er komplekse, og derfor skal vi turde tænke ud over regnemodellernes formåen.
Det er en retning, som både øger beskæftigelsen og skaber mere sammenhængskraft og reduceret ulighed. Hvis der er politisk mod, er der en vej.
FH’s reformforløb: Sådan har vi regnet potentialer og effekter
FH har bedt DREAM-gruppen om at beregne de samfundsøkonomiske virkninger ved en lang række ændringer i økonomien baseret på FH’s skøn over virkningerne af forslagene. Det indebærer fx en øget uddannelsesaktivitet, en stærkere beskæftigelsesindsats og et bedre arbejdsmiljø.
Den samlede pakke af forslag defineres som FH’s reformforløb, som sammenholdes med DREAM’s eget grundforløb. For yderligere dokumentation af beregningerne se DREAM-gruppens baggrundsnotat: Uddannelses- og arbejdsmarkedstiltag – Samfundsøkonomiske konsekvenser af 21 initiativer der øger arbejdsudbuddet.
I FH’s skøn er der lagt vægt på at finde realistiske mål for potentialerne ved at gennemføre de konkrete forslag. For en del af forslagenes vedkommende er der formentlig ikke praksis for at indregne effekter under de nuværende regneprincipper. Det er en bunden opgave at forbedre Finansministeriets regneprincipper, så de i højere grad er gearet til at beregne effekter af reformer i en bredere forstand.
Beregningerne illustrerer således FH’s vurdering af de realistiske potentialer ved at lykkes med at finde nye reformveje, der løser nogle helt centrale udfordringer i økonomien. Samtidig henvises der på en lang række områder til eksisterende analyser og forskning, der peger på effekter af de relevante forslag, ligesom der præsenteres resultaterne af en række nye analyser.
Dream-gruppen har desuden udført en beregning af fordelingseffekterne ved FH’s reformforløb i baggrundsnotatet: Fordelingseffekter af 2. generationsreformer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Beregningerne er foretaget i Dream-gruppens SMILE-model og indeholder hovedparten af elementerne i FH’s reformforløb. Der er dog enkelte elementer, som modellen endnu ikke er i stand til at regne på, og således skal fordelingsberegningen fortolkes som det bedst mulige skøn.
