”Det handler om at prøve tingene af, før man bliver for gammel og gror fast”.

Det var den overbevisning, der fik 29-årige Patrick Rønne til at søge nye veje indenfor pædagogfaget, da han blev færdiguddannet i januar.

Selvom han var nyuddannet pædagog med specialisering indenfor skole- og fritid, var et job i en fritidsklub eller på en folkeskole ikke den vej, han ville forfølge i første omgang.

Det var rart at mærke, at jobkonsulenten havde en omfattende viden om mit arbejdsområde. Jeg kunne fortælle hende, hvad jeg godt kunne tænke mig, og så kom hun med forslag til, hvordan man kunne arbejde med det på Bornholm. På den måde tog hun både højde for mit fag, mine ønsker og min bopæl

Patrick Rønne

”Jeg ville gerne prøve at arbejde indenfor det special- og socialpædagogiske område for at teste, om det var noget for mig. Der var bare lige det problem, at jeg ikke havde nogen erfaring med det”, siger han.

En ond cirkel

Det faktum, at han måtte have erfaring for at få adgang til en stilling, der kunne give ham erfaring og indsigt i, om specialområdet var noget for ham – det føltes som en ond cirkel, der var svær at bryde.

Derfor var det som en kærkommen åbning, da jobkonsulent Elisabeth Als fra Socialpædagogernes A-kasse kontaktede ham en dag i marts.

Fra deres tidligere samtaler havde hun noteret sig, at han var interesseret i psykiatriområdet, og derfor opfordrede hun ham til at søge et vikariat som hjemmevejleder indenfor socialpsykiatrien, som hun var blevet tippet om gennem en lokal tillidsrepræsentant.

Forventning blev til skuffelse

Derfra gik det stærkt. Patrick Rønne sendte sit CV afsted til arbejdsgiveren og få dage efter sad han til jobsamtalen. Selvom han var nervøs forud for samtalen, gik han derfra med en god og sikker fornemmelse. Men den blev hurtigt afløst af skuffelse:

”Da jeg fik afslaget, slog det mig ret meget ud. Jeg nåede at tænke, at jeg aldrig ville få en chance indenfor psykiatrien, fordi den manglende erfaring åbenbart forfulgte mig”, fortæller han.

Nye muligheder

Men senere på ugen tikkede en SMS ind på Patrick Rønnes telefon.

Lederen, der havde deltaget i jobsamtalen, sendte hans CV videre til en lederkollega på en anden arbejdsplads indenfor socialpsykiatrien, der også var på udkig efter en socialpædagog til et vikariat.

Og pludselig var der udsigt til en jobsamtale. Og den gik rigtig godt.

”Jeg var åben omkring min manglende erfaring, men understregede at jeg var villig til at lære og ikke bange for at spørge om hjælp”, fortæller Patrick.

Samme dag ringede hans telefon; han havde fået vikariatet.

”Jeg blev så glad! Det var helt ubeskriveligt. Nu lykkedes det endelig, selvom jeg manglede erfaring. Og så fortæller det nok også noget om, hvor vigtigt netværk er – selv hvis det kommer ud af et afslag”, konstaterer han.

Kendskab til faget er vigtigt

Midt i april begyndte Patrick Rønne på sit nye arbejde som socialpædagog på et bo- og rehabiliteringstilbud for voksne borgere med sindslidelser i Rønne.

Når han tænker tilbage på sine tre måneder som jobsøgende, ser han det som en klar fordel, at han har haft Socialpædagogernes A-kasse med i forløbet.

”Det var rart at mærke, at jobkonsulenten havde en omfattende viden om mit arbejdsområde. Jeg kunne fortælle hende, hvad jeg godt kunne tænke mig, og så kom hun med forslag til, hvordan man kunne arbejde med det på Bornholm. På den måde tog hun både højde for mit fag, mine ønsker og min bopæl”.

Derudover var der ifølge Patrick Rønne en kvalitet i, at kontakten med a-kassen gik gennem en fast jobkonsulent. ”Det er jo fantastisk, at man i sin jobsøgning møder den samme person – så man ikke skal starte forfra hver gang”.