Nu tænker du måske, at tillid ikke har noget med ret til tidligere tilbagetrækning at gøre. Men det har det faktisk.
Venstre indgik Velfærdsforliget på tværs af midten i 2006, som skulle fremtidssikre velfærdssamfundet.
Her ville man holde sig fra efterlønnen. Kontrakten mellem Christiansborg, arbejdsmarkedet og befolkningen var krystalklar. Pensionsalderen stiger i takt med levealderen. Til gengæld lovede politikerne at holde nallerne væk fra efterlønnen. Men visse politikere har det med at glemme.
Blå blok og de radikale løb fra deres løfte
Vi kender historien. Blå blok og de radikale løb fra deres løfte. Til stor skade for tilliden.
Men mit indtryk er, at tilliden er ved at vende tilbage. Coronakrisen har vist os Folketinget fra den gode side.
Venstre mener ikke, at man skal lave en ordning, hvor man ’risikerer’ at sende raske mennesker på pension. Smag lige på, hvor absurd den påstand er. Skal man da være syg for at fortjene retten til at kunne trække sig tilbage nogle år tidligere?
På meget kort tid har samtlige partier lagt fnidder på hylden, og har fundet fælles fodslag til befolkningens bedste. Vi i fagbevægelsen har sammen med arbejdsgiverne forhandlet en historisk trepartsaftale, som gjorde, at vi har kunnet holde hånden under beskæftigelsen for titusindvis af lønmodtagere.
Vi kan altså godt lave aftaler til gavn for befolkningen på tværs af politiske forskelle. Og samtidig holde hvad vi lover.
Det bør inspirere forhandlingerne om tilbagetrækning.
Skal man være syg for at fortjene retten til at trække sig tilbage tidligere?
Desværre har partierne indtil videre valgt at stå i kø med alle mulige modkrav for at ville indgå en aftale om tidligere tilbagetrækning for dem, der har været på arbejdsmarkedet i mange år.
De Konservative kræver skattelettelser. DF vil have udlændingebesparelser. Radikale Venstre vil fryse pensionsalderen ved 70 år for alle i stedet for at give en ret til tidligere tilbagetrækning.
Venstre er afvisende, før de har set forslaget. Venstre mener nemlig ikke, at man skal lave en ordning, hvor man ’risikerer’ at sende raske mennesker på pension. Smag lige på, hvor absurd den påstand er. Skal man da være syg for at fortjene retten til at kunne trække sig tilbage nogle år tidligere?
Det kan ikke være rigtigt.
Der findes medborgere i vores samfund, som har arbejdet i slidsomme jobs fra de var 16, 17 og 18 år. Medborgere som har knoklet på arbejdsmarkedet i 40, ja, 45 år eller mere og som får færre gode leveår efter pensionsalderen end akademikeren, der færdiggjorde uddannelsen som 28-årig.
For mig er det åbenlyst. Selvfølgelig findes der en gruppe i vores samfund, som fortjener en ret til tidligere tilbagetrækning.
70% af danskerne mener rød og blå blok bør gå sammen om ret til tidligere tilbagetrækning
Og når man spørger befolkningen? Ja, så mener 70% af danskerne, at rød og blå blok bør gå sammen om en ret til tidligere tilbagetrækning. Og 62% mener, at vi selvfølgelig har råd til sådan en ordning som samfund.
Spørgsmålet er om de borgerlige partier og de radikale er klar til at lytte til deres egne vælgere?
Hvis forhandlingerne om ret til tidligere tilbagetrækning ender i vasken, er jeg bange for, at det vil sprede ringe af mistillid til politikerne.
Skellet mellem akademikere og os andre vil blive trukket hårdere op. Polarisering er ikke utænkelig, når forskellen på folks privilegier (i det her tilfælde raske år på pension) vokser sig for store. Og det er i ingens interesse.
Derfor må der ikke gå Christiansborgfnidder i forhandlingerne om tidligere tilbagetrækning.
Der er for meget på spil – for politikerne og for befolkningen.
Partierne bør samles om at forhandle en ordentlig og retfærdig ordning på plads.
