Lige nu handler de fleste politiske beslutninger om vores fælles sundhed og sikkerhed i forhold til corona. Hvordan vi kan passe på os selv og passe på vores samfund.

På den baggrund har månederne med nedlukningen af store dele af Danmark vist os det stof, som det danske samfund er gjort af. Et stof, som er vævet af tillid, handlekraft og evnen til at omstille sig. Det skal vi holde fast i, når vi igen skal have hjulene til at snurre.

Hvis ikke vi løser uddannelsesopgaven nu, kan vi risikere at se konsekvenserne i en ny underklasse i flere årtier frem.

Nanna Højlund

Et af de meget vigtige steder, hvor vi får brug for en kæmpe indsats, er på vores uddannelser. For krisen efter krisen vil skabe ledighed også for de unge. Og vi vil hurtigt se, at køen af unge uden job vil vokse.

Vi må ikke gentage fejlene fra startfirserne

Jeg er gammel nok til at huske den generation, der var unge i startfirserne, som aldrig fik rigtig fast på arbejdsmarkedet. Ja, faktisk var jeg selv en del af den.

Arbejdsløsheden steg og steg, og der var mange, der aldrig slap fri af den. For når man aldrig rigtigt kommer i gang som ung, er der mange, der heller ikke kommer det senere. De bliver en ny underklasse på passiv forsørgelse ligesom nogle af dem, jeg kendte dengang.

Så det kan slet ikke beskrives, hvor vigtigt det er, at det ikke sker igen. Og det er især tre grupper af de unge, som vi skal hjælpe på vej.

Kloge uddannelsesvalg

For det første er det gruppen af unge uden anden uddannelse end folkeskolen, som nu oplever, at jobbene som ufaglært pludselig forsvinder.

Nogle af dem har svært ved at læse og skrive, og vi kan lige så godt være ærlige og sige, at der også er en social og etnisk dimension blandet ind i det.

Dem skal vi have ind på en uddannelse, som efterfølgende kan give dem et job og et livsgrundlag.

Og det er en meget væsentlig pointe, at vi, alle os, der taler med de unge om deres valg af uddannelse, også taler med dem om, at de skal vælge klogt. At de vælger noget, der kan give dem afsæt for at klare sig gennem livet.

Uddannelse er ganske vist ikke et tryllemiddel mod en krise. Men det er et middel, der igen og igen har vist sit værd. Uddannelse skaber optimisme og tro på fremtiden. At man er på vej mod noget bedre.

Nanna Højlund

Det kloge valg kan være et uddannelsestilbud, der får de almene kompetencer på plads – for eksempel FGU-uddannelsen. Den opgave håber jeg, kommunerne allerede er i gang med. Ligesom vi i FH har foreslået, at det skal være nemmere at gå fra ufaglært til faglært, ved at man bl.a. styrker uddannelsesløftet.

Studenter uden job skal søge bredere

Den anden gruppe er de unge, der har en studentereksamen (eller en anden gymnasial eksamen), men ikke har fået taget en uddannelse efter det. De skal væk fra arbejdsløsheden og et liv uden et fast arbejde.

Derfor skal vi også hjælpe dem til at vælge klogt; helst med at komme ind på en uddannelse. På den måde sikrer vi dem de kompetencer, de har brug for. Samtidig med, at der bliver plads til, at andre ledige kan rykke længere frem i køen.

Her er det især vigtigt, at vi hjælper dem til at kigge lidt bredere på uddannelserne, end de plejer. Og gør dem opmærksom på de mange muligheder, som både indeholder erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. For vi har i høj grad brug for dygtige sygeplejersker, lærere, SOSU’er, elektriker og så videre.

Uddannelse er den bedste genstart siger FH
FH-udspillet ”Uddannelse er den bedste genstart” mange flere forslag til, hvordan vi får sat turbo på uddannelsesindsatsen, for ledige og beskæftigede. Bl.a. at trainee-ordningen, hvor a-kasserne hjælper de unge dimittender med at finde deres første job gennem uddannelse og en virksomhedsvendt indsats, gøres permanent. Læs udspillet “Uddannelse er den bedste genstart her”

Nyuddannede skal hjælpes i gang

Og så er der den sidste gruppe. Dem, der snart er færdige med deres uddannelse og står klar til at gøre en forskel med alt det, de har lært.

De har gjort alt det rigtige, men pludselig er det ikke sikkert, at der er brug for dem alligevel, fordi krisen efter krisen har betydet, at arbejdsløsheden vokser.

For dem gælder det, at vi skal have dem ud af ledighedskøen så hurtigt som muligt. Vi må ikke lade dem få følelsen af, at alt det, de har dygtiggjort sig til, har været forgæves. Og vi må ikke lade deres ny, vundne kompetencer gå tabt, fordi de ikke bliver brugt.

Derfor foreslår FH, at vi styrker jobrotationsordningen, hvor en ansat på virksomheden bliver sendt på efter/videreuddannelse og der bliver ansat en ung som vikar.

Uddannelse skaber et mere lige samfund. Når vi uddanner, skaber vi livsgrundlag og løfter dem, som ellers ville stå bagerst i køen.

Nanna Højlund

Og vi har i FH-udspillet ”Uddannelse er den bedste genstart” mange flere forslag til, hvordan vi får sat turbo på uddannelsesindsatsen, for ledige og beskæftigede.

Bl.a. at trainee-ordningen, hvor a-kasserne hjælper de unge dimittender med at finde deres første job gennem uddannelse og en virksomhedsvendt indsats, gøres permanent.

Uddannelse skaber et mere lige samfund

Uddannelse er ganske vist ikke et tryllemiddel mod en krise. Men det er et middel, der igen og igen har vist sit værd. Uddannelse skaber optimisme og tro på fremtiden. At man er på vej mod noget bedre.

Og måske allervigtigst så skaber uddannelse et mere lige samfund. Når vi uddanner, skaber vi livsgrundlag og løfter dem, som ellers ville stå bagerst i køen.

Eller sagt på en anden måde: Hvis ikke vi løser uddannelsesopgaven nu, kan vi risikere at se konsekvenserne i en ny underklasse i flere årtier frem.

Indlæg er bragt i Altinget 15.05.20

Nanna Højlund

Vil du læse flere skarpe holdninger og politiske udmeldinger?