Mange borgere længes efter, at institutioner, skoler og arbejdspladser åbner.
Men genåbningen er for de offentlige ledere nærmere et startskud til en tid, hvor de vil opleve store dilemmaer om arbejdsorganisering, prioriteringer og om, hvordan de sikrer medarbejdernes helbred.
Derfor er det vigtigt, at lederne allerede nu inddrages i arbejdet for at imødekomme de udfordringer og dilemmaer som coronakrisen har medført, og som vi vil møde, når Danmark genåbner etape efter etape.
Allerede nu ser vi, at de offentlige lederes psykiske arbejdsmiljø er under et voldsomt pres. Og vi forventer ikke, at presset bliver mindre umiddelbart efter coronapandemien
BENTE SORGENFREY
Kan lederne stille de nye arbejdsvilkår som krav til medarbejderne?
Genåbningen kræver enorm fleksibilitet fra ledere og medarbejdere. Vel og mærke kort efter, at mange er blevet pålagt at afholde restferie, sendt hjem eller har tilmeldt sig kommunernes jobbanker.
Der kan nu blive tale om nødvendige ledelsestiltag som fx forskudte arbejdstider og aftenvagter, der ligger uden for den almindelige overenskomst for medarbejderne.
Kan lederne stille de nye arbejdsvilkår som krav til medarbejderne, hvordan kompenseres de for dette, og hvor finder lederne de nødvendige ekstra økonomiske midler?
Ledere stilles også over for svære prioriteringer. Nødpasningen i institutioner og skoler fungerer efter hensigten. Forældre har udvist stor forståelse for de nødvendige tiltag.
Lederne skal prioritere mellem familierne
Men som dagene går vil flere familier få svært ved at finde pasningsløsninger for deres børn.
Den etapevise genåbning kan betyde, at lederne skal prioritere mellem familierne, der har behov for de tilgængelige pladser. Den offentlige sektors ledere står over for en udfordrende tid, hvis ikke kriterier for fx pladsfordeling er klart udmeldt.
Hvad med de særligt sårbare medarbejdere? Skal pædagogen med astma blive hjemme, eller hvad med medarbejderen med et udsat barn eller partner?
CLAUS HJORTDAL
Der er behov for, at stat, regioner og kommuner forhandler den økonomiske ramme for de tiltag, der er nødvendige ved genåbningen og som er anderledes, end overenskomsten dækker.
Offentlige ledere skal kunne agere fagligt uden at sætte sikkerheden på spil pga. økonomi.
Risiko for sygdom er et voldsomt dilemma
Risikoen for sygdom er et voldsomt dilemma for ledere og medarbejdere, hvor egen sikkerhed afvejes mod den nødvendige indsats.
Vi skal undgå dilemmaet og sikre sikkerheden ved at tilbyde nødvendige værnemidler og lave klare retningslinjer for personalets sikkerhed.
Et andet dilemma er arbejdsfritagelse. Hvad med de særligt sårbare medarbejdere? Skal pædagogen med astma blive hjemme, eller hvad med medarbejderen med et udsat barn eller partner?
Ved at udarbejde fælles retningslinjer for, hvilke medarbejdere der skal fritages fra arbejde, undgår vi, at lederen hænger på dilemmaet lokalt.
Risikoen for smitte med COVID-19 er stor. Også selvom ledere og arbejdspladser laver en stor forebyggende indsats. Det gælder i høj grad inden for sundheds- og plejesektoren, men også inden for fx transport og detailhandel. Og når institutioner, skoler m.v. åbnes igen, vil flere udsatte erhverv komme til.
Institutioner, dagpleje, skoler m.v. vil få problemer med at tilbyde den sædvanlige pladskapacitet og kvalitet. Flere steder vil lederne ikke økonomisk eller praktisk kunne håndtere et stort fravær i en længere periode, uden at det går ud over kvaliteten.
Derfor vil der blive behov for at sikre økonomisk støtte og fleksibilitet til de ledere, der ender i dilemmaer pga. sygdom og smitterisiko.
Når vi er genåbnet, starter oprydningen
Allerede nu ser vi, at de offentlige lederes psykiske arbejdsmiljø er under et voldsomt pres. Og vi forventer ikke, at presset bliver mindre umiddelbart efter coronapandemien.
Lad os nævne Kriminalforsorgen som eksempel. Kriminalforsorgen har iværksat initiativer for at begrænse risikoen for smittespredning.
Det betyder blandt andet, at der ikke indsættes nye dømte, der kommer fra fri fod. Når krisen er ovre og disse initiativer rulles tilbage vil der derfor være opbygget en stor ”pukkel” af klienter, som presser Kriminalforsorgens institutioner og deres ledere.
Det samme gælder sundhedsvæsenet, hvor elektiv aktivitet aflyses eller udskydes. Det danner efterslæb, der skal håndteres efter krisen.
For lederne venter et kæmpe oprydningsarbejde i genetablering af hverdagen. Vagtplaner med efterslæb, flytning af ferie, genindkaldelse af borgere, patienter og brugere.
Efter krisen – det styrkede samarbejde skal bevares
Det er vigtigt at understrege, at arbejdet ikke er ovre, når samfundet genåbnes. Der vil på den anden side være et oprydningsarbejde for ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Det skal vi imødekomme ved også efterfølgende at understøtte og inddrage lederne.
Virussen har vist, at den dyrebare tid ikke bruges på faglige kampe og politisk armlægning.
Og generelt oplever de faglige organisationer, lederne og lederforeningerne et godt samarbejde med regering, erhvervsorganisationer og andre aktører. Vores opfordring er, at de gode samarbejdsstrukturer bevares og styrkes – også efter krisen.
Kronikken er skrevet af Bente Sorgenfrey, næstformand i FH og formand for FH’s Lederforum og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen og talsperson for FH’s Lederforum. På vegne af FH’s Lederforum
