– Hvad vil niveauet være for en mindsteløn i forhold til gennemsnitslønnen og vil der blive taget hensyn til de nordiske arbejdsmarkedsmodeller?

Nikolaj Villumsen, Enhedslistens første og eneste medlem i Europa-Parlamentet, var klar i mælet, da han tændte for mikrofonen for at stille generaldirektør med ansvar for beskæftigelse i Kommissionen Joost Koorte spørgsmålet under et møde i Beskæftigelsesudvalget.

En uges tid senere og bag computerskærmen, som er overtaget efter et tidligere højrenationalistisk parlamentsmedlem og med et tilhørende slovakisk tastatur, der endnu ikke er blevet udskiftet til et dansk af slagsen, er tonelejet helt anderledes mildt, imødekommende og afslappet.

Fagbevægelsen skal blive ved med at insistere på en massiv organisering

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Det sidste er overraskende i betragtning af, hvor travlt Nikolaj Villumsen har haft siden Enhedslisten vandt et mandat til Europa-Parlamentet.

Det er nyt for det ellers EU-skeptiske Enhedslisten at stille op til Europa-Parlamentsvalget. Og da Nikolaj Villumsen som 15-årig holdt sin første 1. maj-tale var det også med en anbefaling om et nej til Amsterdam-traktaten.

– Vi kæmper for klimaet og arbejdstagerrettigheder, og vi oplever, at EU står i vejen for nogle af de ting, vi kæmper for, siger Villumsen og uddyber:

– EU er baseret på traktater, der tager hensyn til arbejdsgiverne. Og vi ser, at mange beslutninger flyttes fra Folketinget til Bruxelles, og samtidig må parlamentet ikke stille reelle forslag. Det er et demokratisk problem, og det betyder, at der også er nogle helt grundlæggende ting at kritisere ved EU. Det vil vi blive ved med, men vi skal også benytte os af enhver mulighed for at forbedre arbejdstagernes vilkår, siger Nikolaj Villumsen.

Europæisk arbejdsmarkedsmyndighed må ikke blive en sovepude

Den mulighed har han grebet ved at sikre sig en plads i Beskæftigelsesudvalget, hvor han tilmed også er blevet valgt som GUEs koordinator. GUE var også meget skeptisk i forbindelse med oprettelsen af den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed. Alligevel har en af Nikolaj Villumsens første opgaver handlet om at sikre myndigheden flere penge.

– Vi var meget kritiske over for den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed, men nu, hvor den er her, er det afgørende, at den også får mulighed for kunne agere.

Den må ikke ende som en sovepude, hvor der ikke bliver løst nogle af de problemer, der er med blandt andet den frie bevægelighed og social dumping, siger Nikolaj Villumsen. 

Den frie bevægelighed har også ført til forslaget om koordinering af social sikring, som handler om, hvornår en EU-borger har ret til eksempelvis dagpenge i et andet land. Og allerede i parlamentets første uge skulle koordinatorerne i Beskæftigelsesudvalget træffe en beslutning om, hvad der skulle ske med den forordning.

Det danske dagpengesystem er gennem de seneste år blevet forringet af højrefløjen i Folketinget

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Frygter hårdt pres på det danske dagpengesystem

De kunne have besluttet, at arbejdet med den skulle begynde helt forfra, men i stedet var der flertal for, at forordningen kun blev sendt et enkelt skridt tilbage i processen – nemlig til trilogforhandlingerne.

– Det betyder, at parlamentet ikke kan stille ændringsforslag til forordningen. Det bliver Rådet og Kommissionen, der kommer til at stå for forhandlingerne. Jeg frygter, at resultatet kommer til at sætte det danske dagpengesystem under hårdt pres.

Det danske dagpengesystem er gennem de seneste år blevet forringet af højrefløjen i Folketinget. Og når EU ikke respekterer, at der er forskellige systemer i de forskellige medlemslande, vil det helt sikkert skabe en situation, hvor højrefløjen vil benytte EU-borgeres ret til danske dagpenge som et argument for yderligere forringelser af dagpengesystemet.

Alle taler så pænt om vores flexicurity-system, og derfor burde EU sørge for at udbrede det til andre lande i stedet for at sætte det under pres, siger Nikolaj Villumsen.

Lovbestemt mindsteløn er det modsatte af den danske model

Med til roserne af flexicurity-systemet hører også de flotte lovprisninger af den danske model. Senest som et svar på Nikolaj Villumsens spørgsmål til Joost Korte om en lovbestemt mindsteløn. Generaldirektøren omtalte den danske model som et ideal til efterfølgelse og forsikrede Nikolaj Villumsen om, at de nationale modeller og arbejdsmarkedets parters ret til forhandlinger vil blive respekteret.

– Jeg blev ret ærgerlig over hans svar. Det var et arrogant svar, hvor han spurgte, hvad jeg var bange for. Det er jo fint nok at rose den danske model med flotte ord, men en lovbestemt mindsteløn er jo det stik modsatte af at lade arbejdsmarkedets parter forhandle løn og vilkår. Det er let at sige, at man respekterer kollektive overenskomster, men vi ved også, at djævlen ligger i detaljen.

Vi skal sikre massiv organisering

Det er nødvendigt, at hensynet til den danske model bliver skrevet direkte ind i juraen. Det er jura og ikke lovprisninger, der gælder ved EU-domstolen, siger Nikolaj Villumsen og tilføjer, at Danmark faktisk ikke er alene om sine betænkeligheder ved en lovbestemt mindsteløn.

– En ensartet europæisk mindsteløn vil måske kunne løfte lønniveauet i nogle lande, men det vil også trække lønniveauet ned i en del lande, hvis satsen bliver for lav.

Syd for den danske grænse er der lande med en lovbestemt mindsteløn, hvor alt for mange arbejdstagere lever under fattigdomsgrænsen. Det kan også blive fremtiden i Danmark, hvis vi ikke sikrer en massiv organisering på arbejdsmarkedet.

Vi tager tit for givet, at der er en overenskomst uden at tænke over, hvor den kommer fra. Når den franske fagbevægelse demonstrerer i gaderne skyldes det, at den ikke har nogen forhandlingsret. Demonstrationer er dens eneste måde at blive hørt på, siger Nikolaj Villumsen.

Organisering er løsningen

Arbejdsmarkedets parters ret til at forhandle løn og vilkår bør ifølge ham gælde alle typer arbejdstagere – også dem, der af arbejdsgiverne bliver betragtet som selvstændige.

– Vi har set eksempler på falske selvstændige på byggepladser, men det breder sig jo til mange brancher eksempelvis også detailhandlen. Det er klart i arbejdsgivernes interesse at betragte arbejdstagere som selvstændige, fordi det er en omgåelse af arbejdstagerrettigheder og overenskomster, og den kamp skal tages her i parlamentet. Samtidig skal fagbevægelsen blive ved med at insistere på en massiv organisering, siger Villumsen.

I det hele taget er organisering kernen til løsning af mange af de sager, der ligger på hans bord. Det gælder eksempelvis også i kampen mod social dumping og i udjævningen af løngabet mellem mænd og kvinder og forbedringer af både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Stress og psykisk arbejdsmiljø er underprioriteret

– Stress og psykisk arbejdsmiljø har i lang tid været underprioriteret, fordi det har været et tabu at tale højt om det. Og det har en kæmpestor pris for den enkelte, der er bliver ramt af det, men det har også en høj pris for samfundet generelt. Og det er ikke kun et dansk problem, men generelt et stort problem i hele Europa.

Sidst men ikke mindst har Nikolaj Villumsen også tænkt sig at holde et skarpt øje med Kommissionens forslag til opfyldelse af klimamålene i Parisaftalen.

– Kommissionsformand Ursula von Leyen er ikke så ambitiøs i forhold til at nå i mål med Parisaftalen. Derfor var vi også klar til at afvise hende som Kommissionsformand, men det var vi meget alene om. Det betyder ikke, at jeg dropper kampen. Tværtimod vil jeg sørge for at gøre mit, når hendes forslag når frem til parlamentet. Jeg frygter, at forslagene ikke ambitiøse nok.

Nikolaj Villumsen - FagligtEU - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Der er stadig tomt på Nikolaj Villumsens kontor. Det eneste, han endnu har fået hængt op er et hjemmelavet skilt med et citat fra Margaret Atwoods ”The Handmaids Tale”. Det kan løst oversættes til ”Lad ikke røvhullerne få dig”