Uddannelse

EU Kommissionens fælles rapport om ”Education and Training 2020”

Fra dansk side bør Kommissionens opfordring til medlemslandene om at afsætte øgede ressourcer til uddannelsesindsatsen støttes. Besparelser på uddannelsesbudgettet vil gøre det særdeles vanskeligt at nå forbedringer på de seks fælles europæiske indsatsområder, som ifølge rapporten skal prioriteres frem mod 2020.

Minister lukker uddannelser, som han vil have unge til at vælge

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen og regeringen vil med besparelser på bl.a. de mellemlange uddannelser lukke studiepladser og uddannelser - især i provinsen. Det er ellers den slags jobrettede uddannelser, som ministeren i dagens Jyllands-Posten siger, at han vil flytte flere unge over på. Uklogt og selvmodsigende at spare på jobrettede uddannelser, som leverer ny viden, der er klar til brug i den private og offentlige sektor, mener FTF.

Ny rapport: Der mangler praksisrettet forskning

Der mangler forskning, som kan anvendes i praksis, fastslår ny rapport. Det rammer borgere og virksomheder, som ikke får de bedste løsninger. FTF foreslår, at folketinget sikrer en fast, større bevilling på finansloven til praksisrettet forskning og udvikling på professionshøjskoler og erhvervsakademier. DF er parat til at se på ny fordeling af forskningsmidlerne. Det samme er KL.

Drop grønthøsteren – her er løsningen

Drop at køre grønthøsteren tværs ned gennem samtlige uddannelser og vækstlag. Invester i stedet i erhvervsakademier og professionshøjskoler, som leverer ny viden, der er anvendelsesorienteret og klar i brug i den offentlige og private sektor. Det skriver jeg på Altinget.dk i dag.

Nedskæringer på uddannelser rammer skævt

Det er selvmodsigende og uklogt, at regeringen vil skære to pct. årligt på uddannelsesstederne samtidig med, at man i regeringsgrundlaget taler om at styrke fagligheden generelt og sikre høj kvalitet på de videregående uddannelser. Regeringen gør det nu vanskeligere, at sikre den nødvendige kvalitet, som alle efterspørger i både folkeskole og erhvervsuddannelser. Det skriver jeg i Politiken i dag.

Lovforslag om anerkendelse af uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer

Lovforslagets mål er at implementere det reviderede EU direktiv fra november 2013 om gensidig anerkendelse af kvalifikationer indenfor lovregulerede erhverv. FTF lægger bl.a. vægt på at lovgivningens rækkevidde præciseres, og at der fastsættes nærmere krav til anvendelsen af princippet om delvis anerkendelse. Der foreslås endvidere en præcisering af den kompetente myndighed og arbejdsgiverens rolle ved sprogkrav og sprogkontrol, samt at pligten til at sikre efteruddannelse indenfor den automatiske anerkendelse indarbejdes i selve loven.

Godt bud på en fremtidssikring fra HF-udvalget

HF-udvalget har præsenteret 5 anbefalinger: Faste fagpakker (spor), mulighed for vinteroptag, faglig styrkelse, mere feedback og mere anvendelsesorientering. FTF er enig i de fleste af udvalgets anbefalinger, men ser en fare for at spor indsnævrer kursisternes valgmuligheder.