Det er selvmodsigende og uklogt, at regeringen vil skære to pct. årligt på uddannelsesstederne samtidig med, at man i regeringsgrundlaget taler om at styrke fagligheden generelt og sikre høj kvalitet på de videregående uddannelser. 
Regeringen gør det nu vanskeligere, at sikre den nødvendige kvalitet, som alle efterspørger i både folkeskole og erhvervsuddannelser.
Ringere kvalitet
Med kommende nedskæringer på fx professionshøjskoler vil studerende opleve ringere kvalitet i undervisningen.
Vi risikerer eksempelvis at se færre skolelærere, der er uddannet i det linjefag, der efterspørges, fordi det bliver vanskeligt at opretholde de nødvendige hold. Det strider imod folkeskolereform-aftalen, som Venstre står bag. 
Rammer socialt dårligt stillede børn og unge
Ringere pædagog- og sygeplejerskeuddannelser rammer socialt skævt, når kvaliteten svækkes. Det rammer de børn og borgere, der skal have hjælp og støtte af dygtige og veluddannede medarbejdere.
De varslede besparelser på undervisning og uddannelse vil tilmed kunne give de børn og unge, som har de svageste forudsætninger hjemmefra, et dårligere afsæt for at komme videre i livet og i uddannelserne. 
Rammer Udkantsdanmark
Besparelserne strider samtidig imod regeringens erklærede mål om at styrke landdistrikterne og ’Udkantsdanmark’. Nedskæringer på fx professionshøjskoler vil nemlig gøre det endnu sværere at opretholde undervisningstilbud i tyndt befolkede områder, hvor der ikke er mulighed for stordrift.
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen har udtalt, at han ønsker mere regionalisering og geografisk spredning af uddannelserne, men nedskæringer kan meget vel føre til præcis det modsatte. 
Universiteters forskning undtages igen, igen
Universiteternes basisbevilling til forskning er ifølge ministerens oplysninger friholdt for besparelser. Det håber jeg meget også gælder for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes bevilling.
Ellers skævvrides den i forvejen ulige fordeling af ressourcer til forskning og udvikling, som betyder, at erhvervsakademier og professionshøjskoler i dag kun får omkring 4 pct. af den samlede bevilling, skønt de uddanner ca. halvdelen af alle, som tager en videregående uddannelse. 
Det er erhvervsakademier og professionshøjskoler, som leverer ny viden, der er anvendelsesorienteret og klar til at tage i brug i både den offentlige og private sektor.
At nedprioritere undervisning og uddannelse er ikke et klogt valg, og det er helt sikkert en dårlig investering i Danmarks fremtid. Veluddannede unge og god adgang til fortsat uddannelse livet igennem er nødvendigt for at sikre Danmarks konkurrencekraft.
Det er afgørende for at sikre høj kvalitet i offentlige serviceydelser og omsorg. Og det er en forudsætning for at den nødvendige innovation og fornyelse i både den private og offentlige sektor.
Bragt i Politiken d.d.