FTF har modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets høring af 5.8.2015 vedrørende udkast til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, og har følgende bemærkninger og forslag:
Lovens rækkevidde
Det bør i lovens bemærkninger præciseres, at direktiv og den implementerende lovgivning ikke har konsekvensen for ansættelsessituationen. Lovgivningen begrænser med andre ord ikke den nationale ansættende myndigheds kompetence, men omhandler alene anerkendelsesprocessen. Rækkevidden af lovgivningen bør beskrives nærmere.
Gyldighed af faglige og fagretslige regler
Kapitel 2, § 2, stk. 2 omhandler midlertidig og lejlighedsvis tjenesteydelse, der er underlagt de faglige, fagretslige m.m. regler. I lovbemærkningerne side 54 til samme paragraf fremgår det at bestemmelsen skal forstås langt bredere. Det fremgår her at ”…en tjenesteyder, der flytter til et andet land…” og ”…Alle arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der virker i Danmark som tjenesteyder er underlagt de danske faglige og disciplinære regler…”. § 2, stk. 2 omhandler alene midlertidig og lejlighedsvis tjenesteydelse, hvor bemærkningerne omhandler alle arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.  Der opstår derfor en uklarhed om rækkevidden af § 2, stk. 2. Det må stå helt klart, at uanset om der er tale om permanent eller midlertidig tjenesteydelse, er tjenesteyderen underlagt de gældende faglige, fagretslige og disciplinære bestemmelser.
Udenlandske praktikophold
Anerkendelse af udenlandske praktikophold rejser en række problemstillinger, som bør drøftes nøjere fx. Konsekvensen, hvis et praktikophold ikke indgår som en integreret del af uddannelsen. FTF vil opfordre til, at der indenfor de enkelte kompetente myndigheders område foretages en dialog bl.a. med de faglige organisationer om de nærmere kriterier for anerkendelse af udenlandske praktikophold.
Delvis anerkendelse
Princippet om delvis anerkendelse bliver nu en mulighed i den danske lovgivning. FTF vil opfordre til at praksis på området følges nøje, og at der foretages en særskilt registrering af omfang, områder mm i den statistik, som ministeriet løbende skal udarbejde om anerkendelse.
FTF foreslår endvidere, at der udformes fælles krav og retningsliner, der er gældende for alle myndigheder, for anvendelsen af delvis anerkendelse, herunder fortolkningen af ”tvingende almene hensyn”.  Fælles krav og principper vil kunne sikre en fælles praksis på området.  I forlængelse her af foreslås, at der i lovens § 9 indføjes en bemyndigelse til ministeren til at udforme nærmere bestemmelser for de kompetente myndigheders behandling af ansøgning om delvis anerkendelse.
FTF finder ikke, at delvis anerkendelse skal kunne anvendes ved autorisationsbelagte erhverv.
Sprogkrav
Det nævnes i lovbemærkningerne, at direktivet præciserer de kompetente myndigheders og arbejdsgiverens rolle i forhold til sprogkrav og sprogkontrol (se side 33). Indholdet i denne præcisering er ikke nærmere forklaret, og bør derfor foldes ud i lovbemærkningerne.
Fælles uddannelsesprogrammer eller test
Den automatiske anerkendelse kan fremmes gennem etablering af fælles uddannelsesprogrammer eller test. Det bør præciseres i lovbemærkningerne under hvilke forudsætningerne sådanne fælles programmer og test kan udvikles og opnå retsvirkning. Hvordan sikres det fx. at de deltagende aktører er repræsentative for det pågældende erhverv?
”Stiltiende accept”
Der gennemføres en opstramning i de deadlines, der skal gælde for den kompetente myndighed når en person ansøger om anekendelse eller ønsker oprettet et Europæisk Erhvervspas. Proceduren herfor er underlagt princippet om ”stiltiende accept”, hvilket indebærer en automatisk anerkendelse, hvis fristerne ikke overholdes. Princippet kan skabe usikkerhed og manglende tillid til systemet – også selvom det skal fremgå på erhvervspasset, at det er udstedt på baggrund af stiltiende accept. FTF foreslår at der indføres et krav om centralt registrering af omfanget af anvendelsen af ”stiltiende accept”, således at det bliver muligt at følge udviklingen på området.
Anerkendelse af livslanglæring
Det er positivt at livslanglæring styrkes i vurderingen af om personens kvalifikationer kan anerkendes. I lovbemærkninger understreges det, at det er en forudsætning for anerkendelse, at de opnåede kvalifikationer er ”formelt attesteret” i hjemlandet. I ændringsdirektivet er kravet præciseret til ”formelt attesteret af et relevant organ”. FTF foreslår at der i lovbemærkningerne foretages en præcisering af kravet om ”formel attestation”, således at der skabes klarhed om kravene til attestationen. Det er her vigtigt, at også privat udbudt uddannelse kan opnå den krævede attestation. Bl.a. er en række faglige organisationer udbyder af faglig efteruddannelse målrettet de erhverv og professioner, der er omfattet af direktivet og loven. Et eksempel herpå er Danske Fysioterapeuter, som i dag stort set er eneudbyder af fysioterapifaglig efteruddannelse.
Der er yderligere behov for en præcisering af hvilke anerkendte uddannelsesaktiviteter, der indgår i livslanglæring. I lovteksten anvendes de begreber, der er anvendt i direktivet. Det medfører i en dansk kontekst en uklar definition. Fx. vil begrebet ”erhvervsuddannelse” oftest blive forstået som de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Endvidere er begreberne ”uformel uddannelse” og ”uformel læring” ikke entydigt defineret i en dansk sammenhæng. En uklar definition vil give et uklart grundlag for de kompetente myndigheder i anerkendelsesprocessen.
En præcisering bør yderligere betyde at ”videreuddannelse” indgår i definitionen af livs lang læring. Samtidig foreslås det at anvende betegnelserne ”formel efteruddannelse” forstået som efteruddannelse udbudt af anerkendte uddannelsesinstitutioner og ”ikke-formel efteruddannelse”, der dækker anerkendt efteruddannelse, der foregår udenfor det formelle uddannelsessystem bl.a. på arbejdspladsen eller i private regi.
Pligt til at sikre efteruddannelse
Ændringsdirektivet jf. artikel 22, stk. 1 litra b) forpligter medlemsstaterne til at sikre at erhvervsudøvere indenfor erhverv under den automatiske anerkendelse kan ajourføre deres viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at opretholde en sikker og effektiv udøvelse af erhvervet og følge med den faglige udvikling. Som bestemmelsen er formuleret, er der tale om en ”skal” bestemmelse. I lovudkastet er denne bestemmelse alene omtalt i bemærkningerne og indgår ikke i selve lovparagrafferne. FTF finder at dette ikke er en tilstrækkelig implementering og foreslår, at forpligtelsen også skal fremgå af selve lovteksten.
I lovbemærkningerne side 33 anvendes overskriften Løbende faglig udvikling (Current Professional Development). Som i direktivet præambel 15 bør den engelske oversættelse anvende (Continuous Professional Development).
I lovbemærkningerne side 34 fremgår det at Danmark senest til januar 2016 skal indberette til EU Kommission, hvordan der er iværksat løbende faglig udvikling for de sektorale erhverv, herunder redegøre for de relevante retsregler. Denne redegørelse bør omfatte såvel en beskrivelse af det relevante udbud og de reelle muligheder for deltagelse for bredden af den pågældende personalegruppe. FTF opfordrer til at redegørelsen udformes i dialog med de berørte parter, herunder de relevante faglige organisationer.
Ønske om tæt dialog i 2. fase af udmøntningen
FTF skal afslutningsvis opfordre til at ministeriet i 2. fase af udmøntningen af direktivet dvs. ved udarbejdelse af bekendtgørelse og øvrige reguleringer inddrager de relevante parter, herunder de faglige organisationer. Ligeledes finder FTF det særdeles vigtigt, at de enkelte kompetente myndigheder inddrager de relevante faglige organisationer i udformningen af grundlaget for anerkendelse indenfor de enkelte erhverv.