Der er alt for meget forskning, som er svært at omsætte i praksis og aldrig kommer i anvendelse ude i virkeligheden hos medarbejdere, borgere og offentlige og private arbejdsgivere.
Problemet er velkendt, men det forstærkes af, at Folketingets bevilling til forskning i dag er helt skæv: Finanslovsbevillingerne til forskning var i 2014 på i alt 16,5 mia. kr. Heraf får universiteterne 8,5 mia. kr. i basisforskningsmidler. Mens professionshøjskoler og erhvervsakademier, der er gode til at skabe ny viden og nye løsninger i samarbejde med praktikere, kun modtager 326 mio. kr.
Situationen er helt uholdbar, mener hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
”Vi har brug for mere viden om, hvad der virker i praksis. Det kan for eksempel være ny forskning i, hvilke metoder som virker bedst for pædagoger og lærere, når de skal inkludere børn i folkeskolen. Samt hvilke behandlingsmetoder sygeplejersker bør anvende overfor ældre,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
”Derfor bør politikerne styrke professionshøjskoler og erhvervsakademiers forskning i praksis, så de i højere grad kan samarbejde med de ansatte på arbejdspladserne om at skabe nye løsninger til gavn for borgere og virksomheder”.
Vigtige emner nedprioriteres
Samme budskab kommer fra flere eksperter, der understreger, at erhvervsakademier og professionshøjskoler er gode til at levere ny viden, der kan anvendes og er klar til brug i både den offentlige og private sektor. Derfor bør politikerne se på en ny fordeling af forskningsmidlerne, mener Lars Goldschmidt, tidligere direktør i Dansk Industri og nu selvstændig konsulent.
”Forskning i læring og didaktik på bl.a. skole- og dagtilbudsområdet har været underprioriteret på universiteterne. Det er ikke blevet prioriteret godt nok, når man tænker på den store samfundsmæssige betydning, som dagtilbud og skolen har,” siger Lars Goldschmidt, der har beskæftiget sig med forsknings- og uddannelsesområdet i mange år.
Han mener, at universiteterne bør opruste deres forskning i dagtilbud og skole, og han støtter samtidig LO og FTF’s forslag om at prioritere flere penge til forskning og udvikling på bl.a. professionshøjskolerne.
”Det er vigtigt, at der er et stærkt forskningsmiljø på professionshøjskolerne, fordi man her er tæt forbundet med praksis ude på arbejdspladserne. Forskningen er nødvendig for at skabe ny viden, der kan styrke undervisningen og de studerende. Samtidig er man på professionshøjskolerne tæt forbundet med virkelighedens problemer og kan dermed lettere skabe ny viden, der forandrer praksis. Det er professionshøjskolerne bedre til end universiteterne, og derfor bør de få flere forskningsmidler, end de har i dag,” mener Lars Goldschmidt.
Løft til udsatte børn og unge
Regeringen efterspørger viden om, hvad der virker på fx socialområdet, og her har professionshøjskolerne en helt unik mulighed for at forske i samarbejde med praktikere på arbejdspladserne – fx socialrådgiverne.
"Det sker allerede i dag, men i alt for lille et omfang”, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.
Hun henviser bl.a. til et forskningsprojekt, hvor tre kommuner samarbejder med socialrådgivere og forskere fra Professionshøjskolen Metropol om at evaluere, undersøge og udvikle nye metoder og redskaber, der kan styrke indsatsen for udsatte børn og unge (Læs mere om projektet her).
Det er den slags praksisrettet forskning, som både samfund, ansatte og borgere kan få glæde af, og som vi skal have mere af, mener FTF og Dansk Socialrådgiverforening.
Den skæve fordeling af forskningsmidler har en meget konkret og negativ konsekvens for den indsats, som fx lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere udfører: Der mangler ny viden om, hvordan de bedst arbejder i praksis med børn, patienter og borgere og giver den
bedste hjælp, læring og støtte til fx socialt udsatte. Samtidig udbredes de gode resultater sjældent pga. manglende ressourcer. Det fastslår FTF, der bakkes op af en ny undersøgelse.
Samarbejde betaler sig
Der er mangel på praksisrettet forskning, fastslår en , som fremhæver 9 gode eksempler på forskning i praksis, som der bør laves meget mere af.