Det er ikke en nyhed, at regeringen vil gennemføre et omprioriteringsbidrag = besparelser på 2 pct. årligt på alle større statslige driftsområder.
Det står tydeligt i regeringsgrundlaget. I regeringsgrundlaget står det også beskrevet som et tydeligt mål, at den nye reform skal føres ud i livet på den bedst mulige måde, at fagligheden skal styrkes i de gymnasiale uddannelser og at der skal være højere kvalitet på de videregående uddannelser.  
Nedskæringer = samfundssind?
I Politiken den 29. august kan man læse, at de to ministre med ansvar for undervisning, uddannelse og forskning forventer forståelse for besparelserne blandt studerende og undervisere. At ledelserne i uddannelsessektoren vil se positivt på at få lov til at prioritere. At de alle sammen vil være glade for, at vi (regeringen) udviser samfundssind.
Den vurdering kan undre mig. Samfundssind er i min optik at sikre en samfundsudvikling, hvor vi investerer i undervisning og uddannelse, så alle børn får en god skolegang, alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse af høj kvalitet og mange unge fortsætter på videregående uddannelser der har relevans for arbejdsmarkedet.
Og hvor investeringer i forskning og udvikling kommer alle uddannelser og både gavner private virksomheders og offentlige myndigheders opgavevaretagelse.  
Rammer socialt skævt
Veluddannede unge og god adgang til fortsat uddannelse livet igennem er nødvendigt for at sikre Danmarks konkurrencekraft. Det er afgørende for at sikre høj kvalitet i offentlige serviceydelser og omsorg. Og det er en forudsætning for at den nødvendige innovation og fornyelse i både den private og offentlige sektor.  
De varslede besparelser på undervisning og uddannelse forringer uddannelsesmulighederne for de børn og unge som har de svageste forudsætninger. De vil koste studiepladser – men hvilke studiepladser der skal holde for, må institutionerne tilsyneladende selv bestemme.
Og de vil gøre det yderligere vanskeligt at opretholde undervisningstilbud i tyndt befolkede områder, hvor der ikke er mulighed for stordrift, selv om dette også er en politisk prioritering.
Uni-forskning undtages igen
Det kan undre, at universiteternes basisbevilling til forskning som eneste undtagelse er friholdt for besparelser med det argument, at den kvalitetssikrer uddannelser som er forskningsbaserede.
Det skævvrider den i forvejen ulige fordeling af ressourcer til forskning og udvikling, som betyder, at erhvervsakademier og professionshøjskoler i dag får omkring 4 pct. af den samlede bevilling, skønt de uddanner ca. halvdelen af alle, som tager en videregående uddannelse, og har en forpligtelse til at forsyne virksomheder med ny viden. 
Det til trods er det i høj grad disse institutioner, som leverer ny viden der er anvendelsesorienteret og klar til at tage i brug. 
Det hænger ikke sammen. Det er et politisk privilegium for regeringen at nedprioritere undervisning og uddannelse. Men det er ikke et klogt valg, og det er helt sikkert en dårlig investering i Danmarks fremtid. Samfundssind er det i hvert fald ikke.