![Studerende UNI - Ludvigsen](https://fho.dk/wp-content/uploads/2019/09/studerende-39.jpg)
Opsigtsvækkende: Danmark bryder trist international tendens
I dag offentliggør FH en spritny analyse. Den viser, hvilke grupper, der klemmes på arbejdsmarkedet. Tallene overrasker Lizette Risgaard, formand for FH.
I dag offentliggør FH en spritny analyse. Den viser, hvilke grupper, der klemmes på arbejdsmarkedet. Tallene overrasker Lizette Risgaard, formand for FH.
Med den nuværende budgetlov har vi afskåret os selv fra at drage nytte af vores sunde offentlige økonomi til at kunne dæmpe de negative og varige virkninger af en krise.
Ulighed: Velfærd og klima. Det er to nøgleord fra regeringens forslag til finanslov. Endelig - vil nogen sige. Men der er faktisk mere, som fortjener ros. Nemlig, at regeringen vil bekæmpe den stigende ulighed.
Vi mangler viden om ulighed i arbejdsmiljø, leveår, formue, sociale forhold og beskæftigelse. Det skal belyses bedre med en ulighedskommission.
Nødvendigt med fokus på den fordelingsmæssige modvind for renteudviklingen. Lave renter har øget uligheden i Danmark, da de rigeste har størst gevinst af stort fald i renterne
Den grønne vej er IKKE via topskattelettelser, pisk til kontanthjælpsmodtagere, mindre velfærd og mere udenlandsk arbejdskraft. Omkostningerne for en sundere planet SKAL fordeles solidarisk
De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?
Der er fem konkrete årsager til, at opsvinget denne gang faktisk er anderledes og historisk holdbart, skriver cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation Allan Lyngsø Madsen
Tillid er limen, der holder Danmark sammen. Men spørger man specifikt ind til danskernes tillid til Finansministeriet, ser det ikke for godt ud. Kun 37% af befolkningen siger, at de har tillid til regnemetoderne. Og den manglende tillid til Finansministeriets regnemetoder er desværre lige så velbegrundet, som den er bekymrende.
Der mangler at blive opstillet beregningsmetoder til at kvantificere afledte effekter af den offentlige service, selvom der tegner til at være en grundlæggende anerkendelse af, at den samlede offentlige service er med til at underbygge den høje erhvervsdeltagelse, der er i Danmark.