Beskæftigelsen stiger, færre mennesker er uden job og de offentlige finanser er særdeles sunde, mens virksomhederne generelt er velkonsoliderede og godt rustede til fremtiden.
Men det går ikke godt på alle fronter. Uligheden er steget gennem de seneste årtier. Resultatet er, at afstanden mellem samfundets top og bund er blevet større.
OECD og IMF: Ulighed skaber revner
Stigende ulighed slår revner i velfærdssamfundets fundament. Velfærdssamfundet og den danske model er bygget på idealer om lighed, solidaritet og frihed for den enkelte.
Revner i fundamentet er en alvorlig trussel mod sammenhængskraft og økonomisk vækst på længere sigt. Sidstnævnte har blandt andet været belyst af OECD og IMF.
Bekæmpelse af ulighed kræver mere viden
Rød blok har præsenteret et forståelsespapir med et mål om at bekæmpe den stigende ulighed. Argumentet er, at det vil styrke den samfundsmodel, der har gjort Danmark til et af de mest tillidsfulde og trygge lande i verden.
Og så vil de i samme snuptag tage et opgør med fattigdom og grådighed. Rød blok har sat sig det konkrete mål, at uligheden skal være reduceret om fire år.
Det efterlader spørgsmålet om, hvordan uligheden skal måles?
Ulighed måles ikke godt nok i dag
Gini-koefficienten er den mest brugte opgørelse af indkomstulighed.
Men en del af den målte ulighed kan tilskrives, at personerne i opgørelsen er forskellige steder i livet. Der bør derfor suppleres med en opgørelse af ulighed i livsindkomsten.
Fordelingen af indkomster er imidlertid kun ét af mange aspekter knyttet til opgørelsen af ulighed. Uligheden i et samfund kan opgøres på flere måder. Man kan derfor ikke alene basere sig på Gini-koefficienten.
Ulighedskommission er nødvendig
Forståelsespapiret adresserer da også andre aspekter af den stigende ulighed.
Rød blok vil skabe større lighed i sundhedsvæsenet, sikre bedre ligestilling mellem mænd og kvinder, og satse på uddannelse, så det ikke er ens baggrund, der afgør, hvilke muligheder man har i livet.
Det er oplagte skævheder, som der skal gøres noget ved.
Men det gælder også på andre felter – som fx arbejdsmiljø, leveår, formue, sociale forhold og beskæftigelse. Her er det ofte personer med en kort uddannelse, som er dårligst stillet. Som et første skridt skal det belyses.
Det er derfor oplagt at nedsætte en ulighedskommission i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
Tre opgaver for en kommende ulighedskommission
Et sådant arbejde bør have tre overordnede opgaver. For det første skal udviklingen i uligheden analyseres i bred forstand både i det enkelte år og hen over livet.
For det andet skal der redegøres for de metodemæssige overvejelser forbundet med at opgøre uligheden, så der er et solidt fundament for at tage stilling til, hvordan uligheden i praksis bør måles.
Endelig skal der anvises konkrete veje til at skabe et mere lige samfund.
Rød blok har sat sig et ambitiøst mål, når uligheden skal være mindre om fire år.
Det skyldes en række tendenser, der øger uligheden som fx globalisering, teknologisk udvikling og bevidste politiske valg.
Det betyder, at rød blok de næste fire år skal sikre, at de gode tider kommer alle til gavn – ikke kun de få.