Den velkendte historie bag BREXIT og valget af Trump er, at middelklassen gør oprør efter mange års globalisering og økonomisk udmagring.

Internationalt er det påvist, at andelen af job til gennemsnitlige lønninger er faldet væsentligt. Samtidig er andelen af job, som aflønnes med lav eller høj løn, steget. Der er altså sket en såkaldt polarisering af arbejdsmarkedet.

Samme tendens kan spores i Danmark fra årene 1994-2007. Men fra 2010 sker der en forandring på det danske arbejdsmarked.  

“Vi kan tolke udviklingen som, at danskerne nu rykker op ad indkomststigen. Det er jo godt. Mange er i arbejde. Der kommer færrest lavindkomstjob, færre middelindkomstjob, og den største andel rykker over til at have job med høj indkomst”, siger Lizette Risgaard.  

Sådan ser udviklingen ud

Når man kigger på andelen af fuldtidspersoner (eksklusiv studerende), så tyder det på, at der kommer flere og flere job med høj indkomst. Det betyder ifølge Lizette Risgaard også, at den danske middelklasse ikke bliver presset ud i lavindkomstjob i takt med stigende globalisering.

“Jeg tror, at en del af vores politiske stabilitet skyldes, at lønmodtagerne oplever fremgang. I dag er det sådan, at medarbejdere på arbejdsmarkedet ikke er blevet hægtet af. Og det giver ro på bagsmækken”.

“Jeg tror, at udviklingen skyldes en stærk tradition for efter-/videreuddannelse her i Danmark. Når du bliver mere kvalificeret, kan du også kræve mere i løn. Og så har man også bedre mulighed for at få et godt job, hvis arbejdet forsvinder en dag. Og det er jo et system, som vi i fagbevægelsen har kæmpet hjem”

De to figurer viser udviklingen i andelen af indkomstgrupper på det danske arbejdsmarked.

Polarisering på arbejdsmarkedet
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerudtræk fra AE.
Polarisering på arbejdsmarkedet
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerudtræk fra AE.

Alarmklokkerne bør ringe for én gruppe

Lizette Risgaard mener, at analysen også bør få politikerne til at genoverveje indsatsen over for unge, som ikke får en uddannelse. De risikerer ifølge Lizette Risgaard at blive hægtet af arbejdsmarkedet, hvis tendensen med færre lavindkomstjob fortsætter.

–      “Vi kan jo se, at der kommer færre og færre lavindkomstjob. Det betyder, at hvis du er ufaglært ung, så ser du ind på et arbejdsmarked, som bevæger sig væk fra dig. Og det er jo en tragedie for både den enkelte og samfundet, hvis vi ender med at have en gruppe, som gerne vil, men ikke kan få job”, siger Lizette Risgaard.

–     “Politikerne må erkende, at det kan blive rigtig dyrt for samfundet, hvis vi ikke får flere unge i gang med en uddannelse”.

Desuden peger Lizette Risgaard på, at AE fornyligt har udgivet en rapport, der viser, at Finansministeriet hidtil har undervurderet den positive effekt af at uddanne ufaglærte unge.

–     “Politikerne må simpelthen komme i gang med investeringer, der sikrer, at flere unge får en uddannelse. Ellers risikerer vi, at en hel gruppe af ungdommen bliver isolerede uden for arbejdsmarkedet”.