Brexit og valget af Trump bliver ofte forklaret med, at middelklassen blev klemt, glemt og negligeret. Globalisering, digitalisering og politiske prioriteringer førte til, at mange amerikanske og britiske lønmodtagere oplevede tilbagegang. Det gælder både løn og jobsituation.

I 2016 kom så reaktionen, både i Storbritannien og i USA.

Sagt med andre ord: politisk stabilitet hænger i dén grad sammen med, hvordan det går på arbejdsmarkedet. En læresætning, som synes at komme bag på magthavere gang på gang. 

Derfor bør vi holde godt øje med, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig for de forskellige samfundsgrupper.

Færre job med middelindkomst

OECD fastslår, at der er en international tendens. Nemlig at andelen af middelindkomstjob er på tilbagetog, mens der er kommet relativt flere job både i den laveste og den højeste ende af indkomstfordelingen. Altså bliver arbejdsmarkedet i stigende grad polariseret. Jobfunktioner i midten af lønfordelingen er på tilbagetog.

Men hvordan står det så til i Danmark?

I FH har vi foretaget en analyse af polarisering på det danske arbejdsmarked. Baseret på registerudtræk fra AE kan vi se, hvordan det danske arbejdsmarked udvikler sig for lav-, middel- og højindkomstgrupper. Og her er der flere pointer, som bør interessere magthavere og aktører på arbejdsmarkedet.

Danske fremgang i højindkomstjob

Den første tendens, vi kan spore, er, at der også på det danske arbejdsmarked fandt en polarisering sted i perioden 1994-2007. Det skyldes i høj grad en stigende efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse, som får relativt høje lønninger. Desuden så vi en vækst i servicebranchen med relativt lave lønninger. Samtidig oplevede middelklassen store fald i job. Det var især internt kontorarbejde og metal- og maskinarbejde, der stod for skud. Brancher som i høj grad har oplevet digitalisering og automatisering.

Men fra 2010 kan vi se, at det danske arbejdsmarked har brudt den internationale tendens. Polariseringen er på tilbagetog. Fra 2010 har vi iagttaget, at der er kommet færre lav- og middelindkomstjob, mens højindkomstjobbene er i fremgang. En forsigtig udlægning af udviklingen er, at danske lønmodtagere har bevæget sig op i værdikæden.

Klar til sporskifte, når jobbet forsvinder

Én af grundene til, at vi ser denne tendens, kan være, at vi i Danmark har fokus på voksen-, efter- og videreuddannelse. Når lønmodtagere opkvalificeres, øges muligheden for at få mere i løn. Og hvis jobbet forsvinder, kan man skifte spor gennem vores livslange uddannelsessystem.

Men hvis tendensen skal fortsætte, så er det vigtigt, at både medarbejdere og arbejdsgivere fastholder fokus på voksen-, efter- og videreuddannelse. Også selvom det går godt i dansk økonomi.

Og fra politisk hold er det altafgørende, at man sikrer gode vilkår for uddannelse, så danske lønmodtagere også i fremtiden oplever fremgang på et arbejdsmarked i konstant forandring. Ellers risikerer vi en politisk modreaktion, som vil skade den stabilitet vores virksomheder og eksport nyder så godt af.

Læs mere. FH-notat: Polarisering på arbejdsmarkedet siden 1994