Arbejdsret

FTF: EU bør sikre lige vilkår i flybranchen

EU skal sikre lige vilkår og stoppe flyselskabers selskabsspekulation, som bruges til at dumpe de flyansattes løn- og arbejdsforhold. Det mener FTF, der støtter FPU’s kamp for overenskomst med Ryanair. FTF advarer mod social dumping i luften, hvor overenskomster dumpes, og flyselskaber splitter de ansatte op i nye selskaber med ringere løn- og arbejdsforhold til følge. Det er kortsigtet og skader os alle – både ansatte, virksomheder og samfund, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Det Sorte Register får ny dom for bagvaskelse

Manden bag hjemmesiden Det Sorte Register er igen blevet dømt for bagvaskelse og injurier mod offentligt ansatte. Han fik en lignende dom sidste år, som han ikke har efterlevet. FTF har opfordret justitsministeren til at forbedre mulighederne for at stoppe den grove netchikane.

Danske mænd får for lidt i arbejdsskadeerstatning

Danske mænd har i årevis fået for lidt i erstatning ved arbejdsskadesager. FTF har rejst sagen overfor beskæftigelsesministeren, og derfor ændrer Arbejdsskadestyrelsen nu reglerne. FTF forventer, at Arbejdsskadestyrelsen genoptager de erstatningssager, hvor mænd har fået for lidt i erstatning. Forskelsbehandling på baggrund af køn i arbejdsskadesager er ifølge EU-domstolen ulovligt.

Ytringsfrihed i det offentlige skal sikres ved lov

Kritisable forhold på offentlige arbejdspladser skal frem i lyset, så de kan forbedres. Derfor skal de ansattes ytringsfrihed beskyttes bedre. Politikerne bør lovgive om en ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte. Det skriver jeg på Altinget.dk i dag.

Vi vil forsvare og bevare retten til at strejke!

Retten til at strejke er en grundlæggende demokratisk og faglig menneskeret for lønmodtagerne. En ret - som sammen med andre midler - kan bruges til at forbedre løn- og arbejdsforhold. Men nu betvivler arbejdsgiverorganisationer – herunder også danske og nordiske – helt uforståeligt denne ret.

Danske virksomheder får lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet

Regeringen har foretaget en række ændringer i udlændingeloven, der gør det både lettere og hurtigere for danske virksomheder at ansætte højtkvalificeret arbejdstagere fra udlandet. Lovændringerne sker i forbindelse med den aftale, regeringen i juni 2014 indgik med forligspartierne om en reform af international rekruttering. FTF er positiv over for lovændringerne.