Ansatte skal kunne tippe om ulovligheder på jobbet. Hvis flere ansatte får mulighed for at anmelde ulovligheder på jobbet anonymt, vil det ændre på den tavshedskultur, der i dag præger mange arbejdspladser, og som påvirker udviklingen af opgaver og job.
Den mulighed i form af whistleblowerordninger mangler mange ansatte i dag. Ordningerne er især sjældne den offentlige sektor, men er på vej i den private sektor. I 2012 havde Datatilsynet givet tilladelse til 85 ordninger i private virksomheder, i dag er tallet omkring 500 – og flere er på vej.
Men langt flere ansatte – i både den offentlige og private sektor – skal have mulighed for anonymt at indberette om alvorlige forhold på arbejdspladsen i form af ulovligheder og andre grove forseelser. Whistleblowerordninger kan bidrage til at få afdækket eventuelle alvorlige og grove forseelser, der har betydning for, hvordan en virksomhed eller myndighed varetager sine opgave.

De ansatte vil gerne vil bidrage med deres viden, men frygten for repressalier ved at ytre sig offentligt om forhold på arbejdspladsen holder mange tilbage. Det ved vi fra flere undersøgelser blandt vores medlemmer. Omkring halvdelen af dem frygter, at en kritisk ytring vil få negative konsekvenser. Det er et kæmpe demokratisk problem, for på den måde går samfundet glip af vigtig viden.
Whistleblowerordninger kan være en måde at få denne viden frem på. Københavns Kommune er én af de få arbejdspladser i den offentlige sektor, der har indført sådan en ordning, og erfaringerne efter de første to år er gode. Frygten for at ordningen skulle føre til chikane og stikkeri, er blevet manet i jorden: De ansatte bakker op og bruger ordningen seriøst til henvendelser med hold i. Ordningen lever op til sine formål, nemlig at sikre, at de ansatte kan videregive information om grove fejl og forsømmelser uden at frygte for ansættelsesretlige sanktioner. Og ikke mindst at bidrage til forbedringer.

En tidligere undersøgelse blandt ansatte på FTF’s område tegner samme billede: Hele 85 procent af ansatte, der har en whistleblowerordning på deres arbejdsplads, mener, at ordningen forbedrer mulighederne for at give oplysninger videre.
Langt flere ansatte bør have samme mulighed. Offentlige arbejdspladser kan have stor gavn af at indføre lignende whistleblowerordninger. Gerne med anonymitet, for det vil give flere ansatte større mod på at bruge sådan en ordning.

Men whistleblowerordninger kan ikke stå alene. De løser ikke de grundlæggende problemer, ansatte har med at bruge deres ytringsfrihed.
Grundlæggende er der behov for, at vi får skabt nogle rammer, hvor det er mere trygt for medarbejderne at ytre sig om forhold på arbejdspladsen. Whistleblowerordningerne skal også ses som et supplement til de muligheder for dialog, som allerede findes i dag, herunder samarbejdsudvalg og Medindflydelses-udvalg.
Der bør derfor indføres en lovreguleret beskyttelse af de ansatte, så de ikke kan fyres eller udsættes for andre negative ledelsesreaktioner, fordi de har ytret sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads.
I FTF føler vi os overbevist om, at det vil have en præventiv effekt, hvis arbejdsgiverne ved, at medarbejderne ikke kan fyres eller i øvrigt sanktioneres på grundlag af lovlige ytringer. Det vil bløde op på den tavshedskultur, der i dag er udbredt på mange arbejdspladser i betydeligt omfang, hvor medarbejderne i udstrakt grad censurerer sig selv og brænder inde med kritik.
Hvis man lægger låg på kritikken, risikerer man at fjerne en væsentlig del af den faglighed og det engagement, der ellers kendetegner danske lønmodtagere, og kritik er vigtig, velkommen og nødvendig.
En åben dialog uden frygt for repressalier udvikler arbejdspladsen og forbedrer på den måde konkurrenceevnen og tilbuddene til kunder og borgere.