OFFENTLIG ØKONOMI I SPÆNDETRØJE: År efter år har kommunerne brugt milliarder af kroner mindre på borgernær velfærd, end der var afsat i budgettet. Underforbruget skyldes en utilsigtet stram og ufleksibel budgetlov, som det nu er på høje tid at få moderniseret. Det skriver Lizette Risgaard, FH og Mona Striib, FOA.
Tak, statsminister, for den modige melding, om at befri alle kommuner for unødige centrale bindinger, kontrol og bureaukrati. Det er godt nyt for både borgere og kommunernes medarbejdere. Men det bliver på…
Stol på de ansattes faglighed og gør op med kontrol- og regeltyranniet i den offentlige sektor, men ikke borgernes rettigheder.
Danskerne bakker op om velfærdslov: I 2025 skal 14.000 flere børn og 67.000 flere ældre over 70 år, passes, have omsorg og behandles. Pengene skal følge med.
30.000 offentligt ansatte bliver i de kommende dage inviteret til at del-tage i en stor spørgeskemaundersøgelse, om hvad der motiverer dem i deres daglige arbejde. Svarene skal bidrage til at udvikle fremtidens offentlige arbejdspladser.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har i går fremlagt en omfattende økonomisk reformpakke. Vi vil øge beskæftigelsen med 46.000 fuldtidspersoner frem mod 2030 uden at borgere skubbes ud i fattigdom.
Fagbevægelsens Hovedorganisation lancerer i dag et konkret bud på et reformkatalog med andengenerationsreformer, der både får flere i arbejde og mindsker uligheden.
Flere skal gøres fattigere for at få flere i arbejde. Sådan bliver Danmark rigere, må man forstå på Radikale Venstre og de blå partier, som de kan se sig selv i regering med. Det er åbenbart vigtigere for De Radikale end klima, uddannelse, antallet af pædagoger, sygeplejersker og velfærden.
Årtiers konstante krav om effektivisering og besparelser samt en bureaukratisk styringskultur har skabt en offentlig sektor præget af mistillid og kontrol. Og konsekvensen er, at vi ikke får nok velfærd for pengene. Derfor er det på tide, at vi får genskabt tilliden i den offentlige sektor. Det er en stor og helt nødvendig opgave, som regeringen har påtaget sig med den kommende Nærhedsreform.
Landets kommuner brugte 2,9 mia. kr. mindre på velfærd sidste år, end de havde budgetteret med. Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår, at underforbruget skal overføres til i år, så pengene kan bruges til at reparere skaderne fra den lange nedlukning. Pengene bør gå til at genoprette trivslen for børn, unge, ældre og udsatte og et fagligt løft i grundskolen, mener FH.