Lizette Risgaard: Lyt til medarbejderne og skrot reglerne

Dansk Industri foreslog for nylig i ramme alvor, at man skal fyre 35.000 offentligt ansatte. Gennem ”effektiviseringer” vil de sikre samme velfærd til flere mennesker med færre medarbejdere for nogenlunde samme penge.

Vupti!

Sådan et forslag kan man vist kun finde på, hvis man ikke har været i nærheden af et arbejde som frontmedarbejder i velfærdsstaten.

Lige nu er der mange offentligt ansatte, som vælger deltid, fordi tempoet er så højt, at de ikke kan holde til fuld tid. Det bliver ikke bedre af skære ned i blinde. Og hvor skal der egentlig fyres – i ældreplejen eller på hospitalerne, der skriger på medarbejdere? Nej vel.

I 2025 vil der være 14.000 flere børn og 69.000 flere ældre over 70 år.

Antal hænder skal følges med antal, der skal passes og plejes

Vi mener, at antallet af hænder skal følge med antallet, der skal passes og plejes. 

Hverken mere eller mindre, for vi er også nødt til at være realistiske.

Ligesom det er gak at foreslå fyring af 35.000 ekstra offentligt ansatte, så er det også omsonst at kræve 35.000 ekstra offentligt ansatte i morgen. Uanset om man måtte ønske det eller ej. For det er svært at finde uddannede ledige frontmedarbejdere til de stillinger, vi har i dag.

Hver tredje gang, regionerne forsøger at hyre en sygeplejerske mislykkes man. Hver sjette underviser i folkeskolerne er ikke læreruddannet.

Ingen lette snuptagsløsninger

Flere kommuner har fået påbud for deres ældrepleje – årsagen er, at det er svært at finde SOSU-assistenter. Samtidig falder antallet af ansøgerne til velfærdsuddannelserne.

Så der er ingen lette snuptagsløsninger, når det kommer til den offentlige sektor.

Derfor vil jeg gerne takke statsminister Mette Frederiksen (S) for den modige melding i nytårstalen, om at befri alle kommuner for unødige centrale bindinger, kontrol og bureaukrati. Og for meldingen om at afskaffe den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starte helt forfra.

Det er lettere sagt end gjort, men det er en bunden opgave, at vi skal have sat gang i en positiv spiral med mindre bureaukrati, tid til kerneopgaven, ordentlige arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø i den offentlige sektor. Vi SKAL have færre sygedage, flere på fuld tid og flere unge, som får lyst til at starte på en af uddannelserne på velfærdsområderne.

Under corona-pandemien har medarbejdere og ledere i den offentlige sektor bevist, at de kan håndtere massive omstillinger uden konsulenter, koncepter, detailstyring og excelark.

Tilliden til at man lokalt finder de rigtige veje til at nå et tydeligt mål, skal forblive hos medarbejderne og lederne – også på den anden side af krisen. For det er dem, der ved, hvordan velfærden bedst skabes i hverdagen – tæt på, og sammen med borgere og virksomheder.

Her er det vigtigt at understrege, at vi taler om frihed fra regler, ikke frihed for borgernes rettigheder. Det er medarbejderne og lederne, der ved, hvordan velfærden bedst skabes i hverdagen – og det skal være tæt på, og sammen med borgere og virksomheder og i respekt for dem.

Inddrag TR og medarbejderne

Det er oplagt at inddrage vores gode tillidsrepræsentanter og medarbejderne i samarbejdsudvalgene. Og hvis man lokalt gør tingene smartere, så lad de penge man sparer blive til gavn for borgerne og medarbejderne.

For at frisætte ledelsen og medarbejderne er det også vigtigt, at der kun skal laves få centrale politiske mål, som sætter retningen og gør det klart, hvad målet for medarbejderens møde med borgeren er – og at man samtidig skruer ned for det massive kontrolapparat.

Et vigtigt mål er at komme vanetænkningen til livs. Lad mig give et eksempel på vanens magt, som vi skal have gjort op med:

Den offentlige sektor skriger på arbejdskraft. Samtidig har vi 30.000 offentligt ansatte, som ufrivilligt er på deltid, fordi visse typer af job normalt udbydes som deltidsjob. Hvorfor ikke tilbyde et fuldtidsjob til dem, der ønsker det, når vi desperat mangler hænder og hoveder i frontlinjen? 

Det er ikke nok at tale om det. Nu skal vi altså i gang.