Med en akrobatisk tilgang til tal og fakta, kommer DA’s cheføkonom de konservative til undsætning i mandagens udgave af Børsen.
Man må forstå, at K’s 2030-plan med de rette forudsætninger sagtens kan betyde, at den offentlige beskæftigelse stort set kan fastholdes frem mod 2030, selvom de sædvanlige beregningsforudsætning viser et fald på ca. 39.000 personer.
Når DA kaster sig ind i talkrigen om K’s plan, så kan man få den tanke, at det tjener det formål at skygge for substansen med løfter om, at velfærden vil være intakt. Og det til trods for, at Konservatives prioriteringer faktisk tydeligt fremgår af deres plan.
Det er i sig selv overraskende, at DA her er fortørnet over anvendelsen af Finansministeriets regneprincipper. De principper fungerer på alle andre dage som en ufravigelig rettesnor for DA’s reformpolitiske tankegang.
Sagen er grundlæggende ukontroversiel.
Baseret på historiske data har Finansministeriet skønnet, hvor mange flere ansatte man vil kunne få ved forskellige ambitionsniveauer på den offentlige sektors vegne. Konklusionen er ikke overraskende, at man skal prioritere en vækst i det offentlige forbrug, hvis man vil opretholde mandskabet.
Når de konservative den ene dag kan præsentere en plan, der angiveligt giver 12.000 kr. til arbejderfamilien og 84.000 kr. til direktørfamilien, så efterlader det i sagens natur en regning.
En regning man den næste dag må stå på mål for.
De konservative skal have ros for tydeligt at anvise, hvor pengene skal komme fra. Skattelettelserne finansieres især via lavere SU og dagpenge, afskaffelse af efterløn og Arnepension og noget, der ligner nulvækst i det offentlige forbrug.
Største demografiske udfordring siden 2. verdenskrig
Vi står i øjeblikket overfor den største demografiske udfordring siden 2. verdenskrig, og den udfordring vil Konservative håndtere med de samme ressourcer, som er til rådighed i dag. Og flere penge til forsvaret kan ikke være løsningen.
Når DA kaster sig ind i talkrigen om K’s plan, så kan man få den tanke, at det tjener det formål at skygge for substansen med løfter om, at velfærden vil være intakt. Og det til trods for, at Konservatives prioriteringer faktisk tydeligt fremgår af deres plan.
Selvfølgelig kræver det flere ressourcer at håndtere 51.000 flere børn og 135.000 flere ældre frem mod 2030. Hvis Konservative vil håndtere udfordringen med effektiviseringer, omprioriteringer, kampvogne og nulvækst, så er det et helt legitimt politisk standpunkt. Ikke mindst når man i stedet vil prioritere skatte- og afgiftslettelser for 40 mia. kr. Det er faktisk en helt tydelig politisk retning.
Derfor kan det også undre, at DA ikke bare vil lade Konservative stå på mål for deres politik. En politik, som tydeligt bringer valget mellem velfærd og skattelettelser til torvs.
Indlægget er bragt på børsen.dk 23.09.22
