Trade unions in the Nordic countries have baulked at proposals which they see as undermining collective bargaining.

Fagbevægelsen i de skandinaviske lande understreger i brev til EU-kommissionen afvisning af EU-lovgivning om løn. ”Vi kommer ikke underbetaling til livs via lovgivning, men gennem stærkere organisering af lønmodtagerne og kollektive forhandlinger”, siger FH’s næstformand Bente Sorgenfrey.

I dag har EU-Kommissionen fremlagt andet høringsdokument om en europæisk mindsteløn. Arbejdsmarkedets parter i Danmark er bekymrede og vil i den kommende tid søge at påvirke det endelige udspil, så det ikke truer den danske arbejdsmarkedsmodel.

Der var ikke meget ny information at hente i det høringsdokument om mindsteløn, Jobkommissær Nicolas Scmit sendte ud i tirsdags. Holdningen er også stadig den samme i den danske fagbevægelse – og den står ikke alene.

Kommissionen har netop lanceret sit udspil om løn for europæiske lønmodtagere. Udspillet er uklart. FH’s holdning er til gengæld klokkeklar: Løndannelse er en national kompetence, som ikke reguleres fra EU

Det var en veloplagt Jobkommissær, der holdt tale ved FH’s nytårsreception i Bruxelles i onsdags. Inden da talte formand for FH Lizette Risgaard. Hun understregede vigtigheden af at beskytte den danske model i et evt. initiativ til at indføre en europæisk mindsteløn.

Den danske model har gennem mere end et århundrede bevist sit værd. EU har ikke ret til at bestemme lønniveauet i de enkelte lande. Det står i traktaten – EU’s grundlov. Løn er et nationalt anliggende.

Den østrigske fagbevægelse har flere gange afvist en lovbestemt mindsteløn, men den kunne godt have en interesse i, at nabolandene får en europæisk mindsteløn, fortæller en østrigsk professor i EU- og arbejdsret.

Mindsteløn handler ikke kun om kroner og ører. Det sætter også fred på arbejdsmarkedet og frihed til at forhandle aftaler og vilkår over styr. Det forklarer chefen for den svenske pendant til Forligsinstitutionen.