I dag deltog jeg som taler på Gigtforeningens konference i Folketinget om smerter i arbejdslivet.
Jeg blev inviteret for at præsentere fagbevægelsens anbefalinger til fastholdelse af mennesker med gigt i arbejde.
Baggrunden er tydelig:
Hver 9. dansker lever med gigt, og konsekvenserne er store – både for den enkelte og for samfundsøkonomien.
FH peger blandt andet på
- mere variation i arbejdet
- fleksibilitet i arbejdstid og pauser
- mulighed for at tilpasse tempo og belastning
- tydelig opbakning fra ledelse og kolleger
Smerter i muskler og led står for omkring halvdelen af alle sygedage, er blandt de hyppigste årsager til førtidspension og koster samfundet cirka 60 mia. kr. om året.
Mit hovedbudskab var, at forebyggelse skal prioriteres langt højere – og at der findes konkrete løsninger, hvis vi vil bruge dem.
Det psykiske arbejdsmiljø og forståelsen fra den nærmeste leder og kolleger er ofte afgørende for, om mennesker med gigt kan fastholdes i arbejde.
Arbejdsgivere har en klar forpligtelse til at sikre, at arbejdspladsen også kan rumme ansatte med funktionsnedsættelser. Det kræver konkret handling, bedre organisering af arbejdet og – nogle steder – et ledelsesmæssigt løft.
De mest holdbare løsninger skabes i samarbejde med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, som har indgående kendskab til arbejdsprocesser, belastninger og daglig praksis.
Hvis vi vil sikre et længere og mere bæredygtigt arbejdsliv for mennesker med gigt, kræver det, at forebyggelse, dialog og ansvar prioriteres langt højere – på den enkelte arbejdsplads og politisk.
