Dao-bude leverer aviser for landets største bladhuse som Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske. Men Alt for ofte er det med livet som indsats for dem selv og omgivelserne.
Men det er ikke frivilligt at de mange fartbøder tikker ind.
Nuværende og tidligere bude fortæller til Fagbladet 3F, at de ofte og med fuldt overlæg kører hurtigere end loven tillader for at sikre, at aviserne når frem til tiden, da forsinkelser kan føre til klager og kompensation til kunderne.
Aviserne skal være i kundens postkasse eller på dørmåtten senest mellem klokken 6.30 og 7.00 på hverdage, om lørdagen inden klokken 8.00 og søndagen inden klokken 10.00.
Fakta
- Dao rekrutterer bude fra Rumænien og andre østeuropæiske lande med løfter om en timeløn på mellem 139 og 145 kroner.
- Realiteten viser, at mange bude ikke opnår denne løn, som i stedet er afhængig af akkord, dvs. antallet af leverede pakker, breve og aviser.
- Kun cirka 10% af de ansatte bude er stadig ansat efter et år.
- Overvågning: Bude overvåges elektronisk og oplever stress fra konstant kontrol af deres arbejde
- Løn udebliver: Mange bude modtager ikke den lovede løn. Fagbladet 3F har talt med 39 bude, hvoraf flertallet ikke har fået den lovede løn
- Uværdigt arbejdsmiljø: Bude rapporterer, at de ofte er tvunget til at besørge i grøftekanter eller haver.
- Arbejdstilsynets statistik viser, at over halvdelen af anmeldte arbejdsulykker i budbranchen rammer udlændinge. Typiske ulykker inkluderer fald og udskridning på scootere.
Vrede i Kalundborg
I et sommerhusområde i Kalundborg blev de høje hastigheder bemærket af beboerne, der reagerede med vrede.
LÆS OGSÅ: Dao har taget min løn – det er værre end i Rumænien (Fagbladet3F)
38-årige Ionut Codreanu fortæller til Fagbladet 3F, at han blev truet af beboere og ringet op af cheferne, hvis han blev forsinket. Andre bude beretter om lignende stress og pres, hvor de føler sig nødsaget til at køre farligt for at kunne levere aviserne til tiden.
Janos Gyorgy Enci, et rumænsk bud, arbejdede op til 12 timer om dagen, og fik ikke den lovede løn.
Han måtte samle flasker for at få mad og endte med at forlade jobbet efter 22 dages arbejde. 3F Horsens & Omegn har krævet 54.000 kroner i efterbetaling på hans vegne.
Digital overvågning
Til Fagbladet 3F siger Janos Gyorgy Enci:
“Hvis jeg holdt pause, skrev mellemlederne med det samme på devicen: Hvor er du, hvad laver du, hvorfor arbejder du ikke? Det var stressende at blive overvåget”
En tidligere manager hos Dao bekræfter, at budene ofte kører for stærkt for at kunne nå deres ruter. Hver Dao-bud kører med en elektronisk enhed, som viser deres rute og gør det muligt for Dao at spore dem præcist hele vejen. På enheden kan budene også se, hvor meget de har tjent efter en arbejdsdag.
Besørger i grøftekanter
Fagbladet 3F har tidligere afdækket, hvordan Dao tiltrækker udenlandske bude med løfter om høj timeløn og et godt job, men at ni ud af ti bude hurtigt forlader jobbet på grund af barske arbejdsforhold og utilfredsstillende lønforhold.
LÆS OGSÅ: Kørt over af Dao: Løntyveri i ly af natten (Fagbladet 3F)
Bude oplever stressende arbejdstempo, farlige arbejdsulykker og tvivlsom lønudbetaling, hvilket ifølge 3F og arbejdsmarkedsforskere minder om løntyveri. Bude rapporterer også, at de ofte er så pressede at de besørger i grøftekanter eller haver.
Kritik, reaktioner og tal
- Formand for 3F Transport Jan Villadsen kalder praksissen bondefangeri, og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl beskriver lønforholdene som løntyveri.
- Dao’s direktør, Hans Peter Nissen, erkender høj personaleudskiftning men forsvarer praksissen og nævner, at de resterende 10% bliver længere tid.
- Kritikken omfatter også sikkerhedsforhold og manglende reelle klagemuligheder for budene.
- Dao fik et overskud på 49 millioner kroner i 2023. Hovedejeren JP/Politikens Hus havde et overskud på 149 millioner kroner.
- Dao’s ledelse betegner resultatet som “meget tilfredsstillende” og fremhæver øget pakkemængde og effektiviseringer som årsager.
