Tesla-milliardæren Elon Musk har aldrig lagt skjul på sin foragt over for fagforeninger.

Og han har før benyttet ulovlige metoder for at få bugt med dem.

Den netop offentliggjorte Global Rights Index 2024 fra ITUC konkluderer, at Europa oplever en nedbrydning af arbejdstageres rettigheder, og dette med en hastighed der lige nu overgår udviklingen i alle andre verdensregioner siden indexet blev publiceret første gang i 2014.

Tesla fører an i udviklingen bl.a. med sin blanke afvisning af at indgå nogen former for kollektive forhandling af løn- og ansættelsesforhold.

Denne rapport klargør, at vores sociale model er under alarmende nedbrydning af dårlige arbejdsgivere som Elon Musk og anti-arbejderregeringer som den i Finland!

Esther Lynch, ETUC General Secretary

I Sverige har det i oktober 2023 ført til en historisk strejke på en Tesla-fabrik anført af IF Metal. De svenske mekanikere hos Tesla strejker stadig pga uacceptable arbejdsvilkår og dårlige løn- og pensionsforhold. Senest er en strejkende medarbejder hos Tesla i Umeå blevet opsagt, en sag IF Metal nu tager til Arbejdsretten.

Horrible arbejdsvilkår

Beretninger fra Tesla-mekanikerne afslører pres om ubetalt overarbejde, rigide systemer for evaluering af den enkelte medarbejders produktivitet samt stressede og udbrændte kolleger.

Global Rights Index: Nøgletal for Europa

73%

..af landene krænkede strejkeretten

54%

..af landene krænkede rette til kollektiv forhandling

41%

..af landene oplevede krænkelse af retten til organisering

LÆS OGSÅ: Elon Musk siger igen nej til fagforeninger – men danske akademikere har fortsat Tesla-aktier (3F)

Tesla-medarbejdere risikerer både afskedigelse og nul lønstigning, hvis de ikke kan håndtere det intensive arbejdspres.

En velkendt metode fra bla. en anden tech-gigant Amazon, der ved hjælp af algoritmer og overvågning tvinger medarbejderne til at producere mere på mindre tid.

Sverige er ellers et af de bedste lande at være lønmodtager i og 9 ud af 10 svenskere er omfattet af kollektive overenskomster.

Kollektive rettigheder krænkes

Rapporten påpeger, at retten til kollektive forhandlinger krænkes i mere end halvdelen af Europas lande, og at retten til at strejke overtrædes i tre fjerdedele af landene, herunder Finland, hvor regeringen ønsker at begrænse politiske strejker til én dag.

Fakta: United Auto Workers

I USA har fagforeningen for bilarbejdere, United Auto Workers, i årevis forsøgt at forhandle overenskomster på amerikanske fabrikker.

Elon Musk har gentagne gange blokeret alle forsøg og taget utraditionelle og kontroversielle metoder, der nogle gange anses for ulovlige, i brug for at forhindre ansatte i at organisere sig.

I en pressemeddelelse kalder ETUC denne dystre udvikling for et “usædvanligt angreb på det nordiske socialmodel”.

Europæiske Faglige Sammenslutning (ETUC) opfordrer den nye EU-Kommission til at forsvare og fremme fagforeninger og arbejdstageres rettigheder

Herunder retten til at organisere sig, fagforeningers adgang til arbejdspladser, kollektiv forhandling og retten til at strejke.

ETUC’s generalsekreltær Esther Lynch understreger vigtigheden af at tackle problematikkerne fremhævet i rapporten ved at udelukke virksomheder, der nægter at respektere arbejdstagernes rettigheder, herunder retten til kollektive forhandlinger, fra at modtage offentlige midler:

“I Europa er vi berettiget stolte af vores sociale model, som har arbejdstagernes rettigheder til at organisere sig i fagforeninger og forhandle kollektivt om bedre løn og arbejdsforhold som hjørnesten.

Denne rapport klargør dog, at vores sociale model er under alarmende nedbrydning af dårlige arbejdsgivere som Elon Musk og anti-arbejderregeringer som den i Finland”, siger Esther Lynch i pressemeddelelse fra ITUC, og slutter:

Resultaterne af de europæiske valg viser, at vi må forsvare og genopbygge vores sociale model. Det burde starte med et forbud mod virksomheder, der modtager offentlige midler, hvis de nægter at indgå i kollektive forhandlinger

Esther Lynch

Resultaterne af de europæiske valg viser, at vi må forsvare og genopbygge vores sociale model. Det burde starte med et forbud mod virksomheder, der modtager offentlige midler, hvis de nægter at indgå i kollektive forhandlinger”.

Download Global Rights Index 2024

Global Rights Index: Nøgletal for Europa

Global Rights Index: Nøgletal for Europa

  • 73% af landene krænkede retten til strejke: “Bidragende til den generelle forringelse i regionen var kriminaliseringen af strejker og stigmatiseringen af strejkere i Belgien og Frankrig samt anvendelsen af en overdreven bred definition af essentielle tjenester til at begrænse eller forbyde strejker i Albanien, Ungarn, Moldova, Montenegro og Storbritannien.”
  • 54% af landene krænkede retten til kollektiv forhandling: “I løbet af månederne i 2023 forsøgte Sveriges IF Metall-fagforening at indgå i kollektive forhandlinger med Tesla, mens virksomheden konsekvent afviste og fastholdt sin fjendtlige anti-fagforeningsholdning. Arbejdsgivere udnyttede også svage love til at undgå kollektive forhandlinger i europæiske lande, herunder Grækenland og Nederlandene.”
  • 41% af landene udelukkede arbejdere fra retten til at etablere eller tilslutte sig en fagforening: “Arbejdsgivere i Armenien og Polen blandede sig i fagforeningsvalg, mens gule fagforeninger blev oprettet i Armenien, Grækenland, Nederlandene og Nordmakedonien for at forhindre uafhængig arbejderrepræsentation.”
  • Europa har vist den stejleste tilbagegang blandt alle regioner, fra en vurdering på 1.84 ud af 5 i 2014 til 2.73 i 2024: “Denne vedvarende nedgang indikerer, at den europæiske ‘arbejdercentriske’ sociale model aktivt bliver nedbrudt af regeringer og virksomheder med en accelererende hastighed, hvilket har alvorlige implikationer i regionen og risikerer at udløse en global kapløb mod bunden for arbejdstageres rettigheder.”

Download Global Rights Index 2024

Kilde: ITUC

ITUC
ITUC
ITUC
ITUC’s Global Rights Index 2024 viser en global forværring af arbejdstagerrettigheder, med krænkelser af strejkeretten i 87% af landene og kollektive forhandlinger i 79%. Rapporten fremhæver en alarmerende stigning i undertrykkelse af fagforeninger og ytringsfrihed. Europa oplever den største tilbagegang set i nogen region i verden i løbet af de sidste 10 år.