En nylig rapport fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed har undersøgt lønmodtagere fra tredjelande, der er udstationeret fra Polen, Portugal og Slovenien, i et andet medlemsland. I rapporten er lønmodtagere fra Ukraine, Brasilien og Bosnien-Hercegovina blevet interviewet.
Ifølge rapporten sker rekrutteringen af tredjelandsborgere til udstationeringer i andre medlemslande oftest efter, at de har opholdt sig og arbejdet noget tid i det medlemsland, de senere udstationeres fra.
Rapporten peger dog på udfordringer for de udstationerede tredjelandsborgere.
Ulovlige udstationeringer
Blandt andet nævnes udstationeringer, der sker direkte efter, at lønmodtagerne er blevet hyret af den udstationerende virksomhed. Det er i strid med udstationeringsdirektivet, hvilket betyder, at arbejdstagerne selv risikerer konsekvenser ved deres ulovlige udstationering.
Andre har oplevet uklarhed om deres visa og arbejdstilladelser eller er blevet udstationeret, før de har fået de nødvendige tilladelser.
Disse usikkerheder kan forhindre nogle i at melde deres arbejdsgivere, for ikke at overholde kontrakter eller opretholde sikkerheden på arbejdspladsen, af frygt for at blive sendt hjem.
FH mener, at alle har krav på et ordentligt arbejdsmiljø og rimelige løn- og arbejdsvilkår uanset, hvor de kommer fra. Udnyttelse af arbejdskraft må derfor aldrig accepteres.
Usikkerhed om arbejdsvilkår og løn
Rapporten viser, at de udstationerede lønmodtagere på tværs af de undersøgte sektorer oplever underbetaling af lønninger, lange arbejdstider og manglende ferie uden kompensation.
Flere har oplevet, selv at skulle betale for sociale sikringer og sundhedsudgifter, eller at de kun modtog minimal og udelukkende lovpligtig beskyttelse.
Derudover oplever mange usikkerhed om deres arbejdsforhold. Blandt andet fordi flere slet ikke har fået lavet deres kontrakter om, eller fået mulighed for at underskrive nye kontrakter, før de blev udstationeret.
Langt lavere en mindsteløn
En af de interviewede arbejdstagere fortalte endda, at de var blevet bedt om at underskrive en blank formular i sidste øjeblik, og tilføjede: “Min situation var, lad os sige det sådan, dårlig. For jeg var afhængig af arbejdsgiveren”
Selvom de fleste af de interviewede arbejdstagere havde formelle kontrakter, er der flere historier om, at kontrakterne ikke blev overholdt. For eksempel fortalte nogle, at der i deres kontrakt stod, at de ville få mindsteløn, selvom de i virkeligheden blev lønnet langt lavere.
Rapport: Hovedkonklusioner
- Fælles udfordringer på tværs af sektorer – Udstationerede arbejdstagere fra tredjelande rapporterer om underbetaling, lange arbejdstider og begrænset adgang til ferie på tværs af brancher. Der ses også branchespecifikke problemer, især inden for vejtransport og plejesektoren, hvor arbejdstagere oplever problemer med indkvartering og yderligere usikkerhed i ansættelsen.
- Usikkerhed omkring visa og arbejdstilladelser – En af de mest presserende bekymringer for udstationerede arbejdstagere fra tredjelande er manglen på klarhed omkring visa og opholdstilladelser. Mange rapporterer om bureaukratiske forhindringer og usikkerhed under udstationeringen, hvilket fører til jobusikkerhed og juridisk sårbarhed.
- Udfordringer med håndhævelse og behovet for samarbejde – Effektiv håndhævelse kræver stærkt samarbejde både nationalt og på tværs af grænser, men manglende institutionel viden, økonomiske ressourcer og personalemæssig kapacitet forhindrer ofte en effektiv indsats. Undersøgelsen fremhæver generelle problemer med falske udstationeringer og manglende kontrol med brevkassefirmaer. Selvom mange uregelmæssigheder ikke er unikke for udstationerede tredjelandsborgere, er de særligt sårbare på grund af manglende adgang til information og lavere tilbøjelighed til at rapportere problemer.
- Studiet understreger, at bedre koordinering mellem håndhævelsesmyndigheder og arbejdsmarkedets parter er afgørende for at beskytte arbejdstagernes rettigheder.
