Europa-Kommissionen fremlagde i sidste uge en ny strategi, Beredskabsunionen, der skal opruste EU’s beredskab og modstandsdygtighed overfor kriser.
Beredskabsunionen skal sikre Europa mod alle typer af kriser fra cybersikkerhed og naturkatastrofer til væbnede konflikter.
Beredskab er et kollektivt ansvar
Det var Kommissionens beskæftigelseskommissær, Roxana Mînzatu, og beredskabskommissær, Hadja Lahbib, som præsenterede Beredskabsunionen sidste onsdag.
Budskabet var klart, det handler om at beskytte de europæiske borgere, Lahbib udtalte: ”450 millioner borgere er 450 millioner grunde til at være bedre beredte.”
Mînzatu lagde dertil vægt på, at Europa skal styrke sit beredskab på syv områder, inden kriserne rammer, og det kræver et fælles europæisk ansvar. Beredskabsunionens skal nemlig omfatte alle regeringer, alle samfund og alle farer.
Det betyder, at alle samfundets aktører skal inddrages i styrkelsen af det europæiske beredskab. Her får offentlige myndigheder, medier, virksomheder, civilsamfund, arbejdsmarkedets parter og borgere alle en afgørende rolle.
En opgave for arbejdsmarkedets parter
Arbejdsmarkedets parter får med Beredskabsunionen en rolle i at styrke borgernes modstandsdygtighed over for kriser.
Kommissionen lægger op til, at parterne indgår i styrkelsen af de europæiske borgeres modstandsdygtighed gennem oplysning og uddannelse af arbejdstagerne.
Det viser sig nemlig, at næsten halvdelen (49 pct.) af europæerne ikke føler sig godt nok informeret om de katastrofer, der kan ramme dem.
Borgerne skal derfor have den nødvendige information, udstyr og færdigheder til at kunne være beredte på de kriser, der kan ramme dem.
Arbejdsmarkedets parter bliver derudover inddraget i udviklingen og implementeringen af det styrkede beredskab. De vil i løbet af 2025 blive inviteret til et topmøde, hvor man skal drøfte det fremtidige arbejde.
