På trods af den øgede risiko for brande som følge af klimaforandringer, blev antallet af brandmænd reduceret i et dusin EU-medlemslande sidste år, ifølge en analyse foretaget af den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC) af nye EU-data.
Ifølge de nyeste Eurostat-tal var der 362.400 brandmænd i EU i 2023, hvilket er en stigning på 3.200 sammenlignet med året før.
Men bag den overordnede stigning gemmer der sig bekymrende nedskæringer i brandvæsenet i 12 medlemslande – det gælder størstedelen af de lande, som Eurostat har offentliggjort tal for. Besparelserne truer offentlig sikkerhed, miljøet og brandfolkenes arbejdsforhold.
Det skriver ETUC i pressemeddelse om de ny tal fra Eurostat.
ETUC advarer mod yderligere nedskæringer
Disse lande omfatter bl.a. Grækenland, Italien og Cypern, der alle oplevede voldsomme skovbrande i 2023.
Nedskæringerne faldt sammen med det næstvarmeste år, der nogensinde er registreret i Europa.
ETUC opfordrer EU og medlemslandene til at undgå yderligere forværring af situationen ved at vende tilbage til sparepolitikker.
EU-Kommissionen meddelte for nylig, at de vil åbne en “Procedure vedrørende uforholdsmæssige underskud” for en fjerdedel af medlemslandene, hvilket risikerer at tvinge dem til nye nedskæringer i offentlige udgifter.
Så meget beskærer top 3
50,1%
Litauen
28,6%
Cypern
28%
Finland
Investeringer i grøn omstilling nødvendig
ETUC opfordrer derfor EU til at investere i en retfærdig grøn økonomi, der sikrer, at EU-landene tackler klimaforandringerne samtidig med, at vi skaber kvalitetsjob og finansierer vores offentlige tjenester tilstrækkeligt.
ETUC’s generalsekretær, Esther Lynch, udtaler:
“Det er uansvarligt at reducere antallet af brandmænd på et tidspunkt, hvor klimakrisen øger risikoen for brande.
Disse nedskæringer bringer både offentlighedens sikkerhed, vores miljø og de tilbageværende brandmænd i fare, da de nu forventes at håndtere flere og mere intense brande med færre ressourcer og mindre hvile.”
Skovbrænde om vinteren i Sverige
Generalsekretær for EPSU, Jan Willem Goudriaan, tilføjer:
“Nedskæringen af brandvæsenet på et kritisk tidspunkt, hvor klimaforandringerne øger antallet af brande, udsætter brandfolkene for stor fare.
I dag står brandmændene over for skovbrande selv om vinteren, som det ses i Sverige – noget vi aldrig har set før. På trods af løfter om at styrke brandvæsenet, ser vi det modsatte ske.”
Faktaboks: Nedskæringer i brandvæsenet i EU (2022-2023)
Land | 2022 | 2023 | Ændring (antal) | Ændring (%) |
---|---|---|---|---|
Litauen | 4.612 | 2.300 | -2.010 | -50,1% |
Cypern | 1.961 | 1.400 | -560 | -28,6% |
Finland | 4.722 | 3.400 | -1.320 | -28% |
Sverige | 8.910 | 7.000 | -1.910 | -21,4% |
Slovenien | 1.499 | 1.200 | -300 | -20% |
Holland | 5.999 | 4.900 | -1.100 | -18,3% |
Ungarn | 10.062 | 8.400 | -1.660 | -16,5% |
Grækenland | 18.741 | 16.200 | -2.540 | -13,5% |
Rumænien | 24.736 | 21.900 | -2.840 | -11,5% |
Estland | 3.020 | 2.700 | -320 | -10,6% |
Italien | 41.444 | 37.200 | -4.240 | -10,2% |
Tyskland | 64.869 | 61.700 | -3.170 | -4,8% |
Kilde: Labour Force Survey 2024 og Labour Force Survey