Et af de store emner frem mod de forestående valg til Europa-Parlamentet er det, der med et lettere uforståeligt udtryk kaldes ’algoritmisk ledelse’.
Det dækker over, at computere tilrettelægger en medarbejders opgave frem for en egentlig menneskelig leder. Det ses for eksempel på Amazons lagre, hvor en computer fortæller medarbejderne, hvor mange minutter og sekunder, de har til at finde en bestemt pakke.
Det er et kæmpestort problem, hvis man har så lidt kontakt med sine medarbejdere, at man ikke engang personligt kan sige til dem, at de er fyret. Så er det nok ikke en arbejdsgiver, der er værd at arbejde for!
Og ifølge Anders Vistisen, der er spidskandidat for Dansk Folkeparti, hører det slet ikke hjemme i EU-lande, at en computer kan bestemme, om en medarbejder arbejder godt nok – og dermed også afgøre, om vedkommende bør fyres.
LÆS OGSÅ: EU skal arbejde for lønmodtagerne, men hvad mener politikerne?
”Det svarer jo til at bede om skilsmisse på sms – det synes jeg heller ikke, man skal gøre,” siger han.
Han mener imidlertid, at kunstig intelligens kan gøre meget godt i et væld af brancher. Men det må ikke erstatte den menneskelige kontakt.
FH SPØRGER KANDIDATERNE
Anders Vistisen
”Det er et kæmpestort problem, hvis man har så lidt kontakt med sine medarbejdere, at man ikke engang personligt kan sige til dem, at de er fyret. Så er det nok ikke en arbejdsgiver, der er værd at arbejde for,” fastslår Anders Vistisen.
Til kamp mod overvågningssamfund
I det hele taget mener DF-kandidaten, at vi skal være varsomme med at lade teknologien løbe løbsk på arbejdsmarkedet.
”Jeg synes ikke, vi skal have et overvågningssamfund, hvor man helt generelt kan overvåge sine medarbejdere. Man skal ikke læse medarbejdernes mails eller gps-spore deres arbejdstelefon. Hvis man har sådan et behov for kontrol, har man brug for at udvikle mere tillid til sine medarbejdere,” siger Anders Vistisen.
Han mener dog ikke, at det bør være op til EU at lave lovgivning, der skal sætte grænser for overvågning af medarbejderne.
”Når EU laver regler, ender de tit i et bureaukrati, der skader mere, end det gavner,” siger han.
EU skal blande sig udenom
Derimod mener Anders Vistisen, at reguleringen af forhold på arbejdspladsen skal ligge nationalt. Og allerhelst hos arbejdsmarkedets parter.
”Det giver et langt mere smidigt system, når det er parterne selv, der finder løsningerne. Det er helt klart noget, vi godt kan finde ud af på et velordnet arbejdsmarked med god regulering,” siger han.
Det gælder alt fra netop overvågning til helt konkrete arbejdsmiljøspørgsmål omkring tone, fysiske rammer og arbejdspres, mener Anders Vistisen. Ligesom han også vil have EU til at blande sig udenom lønspørgsmålet.
”EU har blandet sig på et område, der ikke tilkommer dem, når de vil fastsætte en mindsteløn. Og når de sætter den fri bevægelighed over den sociale beskyttelse, vi skal have på arbejdsmarkedet,” siger han.
Han kalder kampen mod social dumping for ’selve fundamentet’ under et sundt arbejdsmarked i Danmark.
”Det vigtigste er at give arbejdsmarkedets parter frihed til at kunne gøre det, der har virket i 100 år i Danmark. Det bedste ville være, hvis EU lod være med at blande sig i en velfungerende dansk arbejdsmarkedsmodel.”
EP-valg mærkesager for FH
Har vi fri bevægelighed på bekostning af gode arbejdsforhold?
LÆS MERE
Betyder den fri bevægelighed, at arbejdsmiljø bliver et kapløb mod bunden?
LÆS MERE
Er mere overvågning en uundgåelig del af fremtidens arbejdsmarked?
LÆS MERE
