Danmarks Lærerforening har siden 2019 bedt sine medlemmer om at dele deres erfaringer med vold, trusler og chikane.
Det sker som en del af den såkaldte totalundersøgelse, der foretages hvert andet år blandt alle medlemmer af Danmarks Lærerforening.
Antallet af rapporterede hændelser med vold, trusler og chikane bliver fortsat ved med at ligge på et betydeligt og stabilt højt niveau. Eneste periode med et mindre fald var i 2021, hvor skolerne var delvist lukkede på grund af COVID-19-pandemien.
I den seneste undersøgelse svarer hele 37 procent af lærerne i folkeskolen at de har oplevet slag, skub, spark eller spytklatter inden for det seneste år.
For børnehaveklasselederne alene er tallet endda helt oppe på 60 procent.
DLF: Arbejdsmiljø er presset
Thomas Andreasen er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening, og han udtrykker dyb bekymring over omfanget af vold og trusler mod lærerne.
Læs også: Sådan påvirker digitalisering jobkvaliteten
Overraskelsen over de høje tal er dog ikke stor, og skyldes i følge Thomas Andreasen et alt for presset og hårdt arbejdsmiljø på folkeskolerne.
Fakta
Fysisk vold: Blev defineret for medlemmerne som angreb mod kroppen, fx spark, slag, skub, benspænd, kast med genstande, bid, niv, krads og spyt.
- 37 % har oplevet vold én eller flere gange inden for et år
- 34 % procent af medlemmerne i folkeskolen har oplevet vold én eller flere gange inden for et år
- 74 % af medlemmerne i specialskolen har oplevet vold én eller flere gange inden for et år
- 9 % af medlemmerne i specialskolen er dagligt udsat for vold
- 60 % af børnehaveklasseledere har inden for seneste år været udsat for vold (uanset skoletype)
- 35 % af dem der arbejder som lærer har inden for seneste år været udsat vold (uanset skoletype)
Thomas Andreasen udtaler til dlf.org:
“Det overrasker mig desværre ikke, men det rammer mig stadig. Det er meget alvorligt, og er for mig at se et udtryk for, at hverdagen er alt, alt for presset, og at lærernes og børnehaveklasseledernes muligheder for at handle er begrænsede,” siger han og tilføjer:
“Som lærer står du ofte alene med 28 børn, hvoraf en håndfuld måske har særlige behov. Ofte går der lang tid, før der kommer den støtte, der er behov for, og i mellemtiden stiger konfliktniveauet i klassen. Tiden og overskuddet til at gribe konflikterne i opløbet mangler, og så er der risiko for, at det eskalerer.”
Antal af vikarer fordoblet
Thomas Andreasen understreger at problemet desværre er strukturelt, hvor lappeløsninger ikke vil afhjælpe problemet.
Det er nødvendigt med en stigning i antallet af velkvalificerede og fastansatte lærere, samt forbedrede muligheder for at skabe mindre undervisningsgrupper. Desuden er der behov for hurtigere støtte til elever med særlige behov.
Danmarks Lærerforening har i en analyse for november 2023 dokumenteret, at antallet af vikarer er dobbelt så højt som for 10 år siden og svarende til 1.912 stillinger på fuld tid.
Mindst lige så bemærkelsesværdigt konkluderer DLF, at kun hver femte lærer der underviser i folkeskolen har en læreruddannelse.
Lærere særligt udsat
Ifølge Arbejdstilsynets Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere, var det 4,7 pct. af alle lønmodtagere, der havde oplevet vold indenfor de seneste 12 måneder.
Folkeskolelærere er altså langt oftere udsat for vold og trusler end den gennemsnitlige lønmodtager.
Arbejdstilsynets Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse gennemført i første halvår af 2023,
Læs analysen: Antallet af vikarer i folkeskolen er dobbelt så højt som for 10 år siden
