Nanna Højlund: Fortsat enormt behov for at prioritere VEU

Uddannelse gennem hele livet er en vigtig del af sikkerhedsnettet for lønmodtagerne, hvis vi fortsat skal have et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er let for virksomhederne at ansætte og afskedige medarbejdere.

Heri ligger, at man som lønmodtager kan udvikle og vedligeholde sine kompetencer, så det er lettere at finde et andet job, hvis man mister det, man har, og så man kan udvikle sig i takt med, at kravene i ens job udvikler sig.

Arbejdsmarkedet er et marked, men hvor man, i stedet for at handle med varer, handler med arbejdskraft. Og når efterspørgslen efter kompetencer udvikler sig hele tiden, så er lønmodtagerne nødt til at kunne udvikle deres kompetencer tilsvarende.

Derfor er vi i fagbevægelsen optaget af uddannelse på alle niveauer som et centralt element i den danske model, for det er og bliver et fælles ansvar mellem regeringen, arbejdsgivere og lønmodtagere at sikre medarbejderne de rette kompetencer.

Et ansvar som løbende løftes både gennem trepartsaftaler og via overenskomstforhandlinger, hvor der bl.a. er etableret kompetencefonde for en lang række lønmodtagergrupper, som herved får bedre muligheder for uddannelse.

Jagten på de rette kompetencer

Hver dag udvikles nye teknologier og tekniske løsninger, som elektrikeren eller VVS’eren skal kunne levere på, og der kommer nye krav til kompetencer inden for områder som intelligent bygningsautomatik, dataanalyse, energieffektivisering og meget mere.

På samme måde skal en sygeplejerskestuderende i dag forholde sig til velfærdsteknologi og nye redskaber, som i stigende grad bliver en del af det daglige arbejde, der venter. Lignende eksempler findes i alle brancher. Uddannelserne opdateres løbende for at matche de aktuelle og fremtidige kompetencebehov. Det er positivt.

Men hvad med alle de medarbejdere, som blev uddannet for 5, 10 eller 20 år siden, og som har – eller får – behov for nye kompetencer? Den grønne omstilling, nye teknologier og kunstig intelligens stiller nye og større krav til, hvad vi skal kunne.

Alligevel er det kun 4 pct. af de samlede offentlige udgifter til uddannelse, som bliver anvendt til uddannelse og voksen-, efter- og videreuddannelse, (VEU) for målgruppen over 39 år. Vi investerer altså mildt sagt ikke meget i den løbende opkvalificering.

Det kan lyde fortærsket at tale om livslang læring, men det til trods, så bliver det stadig vigtigere, at vores uddannelsessystem understøtter, at vi kan uddanne os gennem hele arbejdslivet og ikke kun først i livet.

Halv million danskere mangler basale færdigheder

Vi ved også, at alt for mange danskere ikke har de nødvendige kompetencer til at kunne læse, skrive og regne.

Ja, faktisk er det op mod en halv million danskere, som mangler disse basale færdigheder. Det er færdigheder, som er afgørende for, at man kan være en del af fællesskabet og arbejdsmarkedet.

Men også for at man som forælder kan læse højt for sine børn eller hjælpe dem med lektierne, når der er brug for det. Som samfund har vi et ansvar for at få alle med, ellers står næste generation med samme udfordringer, og den sociale arv videreføres uændret.

Derfor er jeg også glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i sidste måned blev enige om en ny trepartsaftale for VEU, der sikrer, at ufaglærte, faglærte og medarbejdere med en videregående uddannelse får bedre muligheder for efteruddannelse og opkvalificering.

Et skridt i den rigtige retning

Aftalen stabiliserer området i årene frem. Blandt andet styrker vi økonomien hos AMU-udbyderne varigt med mere end 100 mio. kr. årligt. Men aftalen indeholder også spændende nyskabelser. Der afsættes for eksempel midler til udbredelse af såkaldte servicekoncepter og opsøgende arbejde, som skal styrke den arbejdspladsrettede vejledning.

Det kan lyde nørdet, men det betyder, at arbejdspladserne i højere grad vil få rådgivning, der er målrettet netop deres behov, og hvor det følges op af konkrete efteruddannelsestilbud til medarbejderne. Det er godt både for medarbejderne og for arbejdspladserne.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen slår alarm: Søgetal fortsætter katastrofekurs

Samtidig styrkes vilkårene for at efteruddanne sig med en udvidelse af Omstillingsfonden. Det betyder, at både ufaglærte, faglærte og personer med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse fremadrettet kan få et tilskud på op til 10.000 kr. om året til deltagerbetaling, når de deltager i videregående VEU.

Det er positivt, fordi alle medarbejdergrupper har behov for at kunne bygge på med nye kompetencer. Det gælder både ernæringsassistenten, som har brug for et modul i fødevaresikkerhed, HK’eren, som skal have styr på ESG-regnskabet (Environment, Social & Governance, red.) eller læreren, som ønsker at blive matematikvejleder.

Vi ved også, at muligheden for at kunne bygge ovenpå er vigtig for de unge, der står foran at skulle vælge uddannelse. Hvis man oplever, at ens første uddannelsesvalg i livet lukker døre, så snart man er færdiguddannet, så vælger mange at gå ind ad en anden dør.

Og det går bare ikke, for vi har brug for, at mange flere vælger en erhvervsuddannelse, en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse, hvis vi skal sikre dygtige medarbejdere til den grønne omstilling og til velfærdsområdet.

Fortsat enormt behov for at prioritere VEU

Fra FH’s side er vi glade for de rigtig gode skridt, vi tager med VEU-trepartsaftalen, men aftalen giver ikke alle svarene.

Langt fra.

Som samfund er der flere afgørende skridt, som er nødvendige at tage i den nærmeste fremtid. Lad mig give to konkrete eksempler.

For det første skal vi gøre meget mere for at sikre gode økonomiske støttemuligheder til gavn for lønmodtagerne og arbejdspladserne, så der bliver reelt bedre muligheder for at efteruddanne sig. Uanset uddannelsesniveau.

I forbindelse med universitetsaftalen fra juni har regeringen sammen med en række af Folketingets partier tilkendegivet, at der skal igangsættes et ambitiøst reformarbejde på det videregående uddannelsesområde.

Med den nye VEU-trepartsaftale er parterne enige om, at det i dette arbejde også er relevant at se på, hvordan videregående VEU kan bidrage til rekruttering og fastholdelse i fagene. Det kommer vi til at holde regeringen op på.  

For det andet skal der være langt bedre muligheder, end der er i dag, for at skifte spor i arbejdslivet ikke mindst i lyset af den stigende pensionsalder.

Det er helt centralt, at regeringen får trådt et skridt frem her og får grebet de mennesker, som ikke umiddelbart kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet, uanset om det så skyldes, at jobbet ikke længere findes, fysisk såvel som psykisk nedslidning eller noget helt tredje.

FH: Vi havde gerne set en mere ambitiøs aftale

Her er vi langt fra i mål; fra fagbevægelsens side havde vi gerne set, at trepartsaftalen var mere ambitiøs, når det gælder sporskifte. Som samfund er der behov for, at vi i de kommende år i langt højere grad understøtter mulighederne for, at lønmodtagerne kan skifte spor undervejs i arbejdslivet.

Når vi i fagbevægelsen er så optaget af VEU, så er det fordi, det rimer på tryghed og velstand for den enkelte lønmodtager, for arbejdsgiveren og for Danmark.

Gode uddannelsesmuligheder gennem hele livet er en væsentlig del af svaret på, hvordan vi får alle med. Det er og bør være et samfundsansvar at sikre dette.

Aftalen er et skridt nærmere visionen om livslang læring, men vi skal tage mange flere skridt. Derfor er det også helt afgørende, at den politiske prioritering af VEU-området ikke stopper her. Tværtimod.