Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, der skal indføres en ret til rettidigt sporskifte for lønmodtagere mellem fx 45 og 60 år til, som har været på arbejdsmarkedet i en længere årrække.
Retten til sporskifte indebærer, at staten tilbyder en betalt uddannelse efter eget valg, når der er tale om en uddannelse, der vurderes at være efterspurgt på arbejdsmarkedet og med et forsørgelsesgrundlag svarende til 110 procent af højeste dagpengesats.
”Det her forslag skal være med til at sikre, at færre lønmodtagere bliver nedslidt i det job de har, og at medarbejderne har de kompetencer, der efterspørges på et konstant omskifteligt arbejdsmarked. Herved er vi også med til at sørge for, at flere end i dag får et godt og sundt arbejdsliv,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation i forbindelse med Lønmodtagernes Topmøde 2022, og fortsætter:
Vi kan og skal altså ikke ’bare’ arbejde, til vi er i 70’erne uden at få opdateret det, vi kan eller lære noget nyt
”Vi har brug for, at flere – også i en moden alder – kan skifte spor i arbejdslivet til andre jobområder. Det kan være godt for den enkelte, som undgår at blive nedslidt i det job man måske har haft fra helt ung, eller fordi ens jobfunktion bliver udfaset for eksempel på grund af den grønne omstilling.
Det vil også være godt for virksomhederne og samfundet, som kan få den kvalificerede arbejdskraft, der er hårdt brug for. Hvis forslaget gennemføres, vil det også medføre, at flere kan blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket vi har brug for.”
Vi skal uddannes og opkvalificeres hele livet
Desværre viser en ny undersøgelse, at færre lønmodtagere efter-/videreuddanner sig end tidligere. Brugen af offentlig voksen- og efteruddannelse er ifølge Danmarks Statistik faldet med ca. 30 pct. fra 2014/2015 til 2019/2020.
Det er afgørende at få vendt denne udvikling. Eftersom pensionsalderen stiger i Danmark, er det nødvendigt, at lønmodtagerne også har mulighed for at uddanne sig hele livet, og ikke kun i de unge år. I dag bruger samfundet langt hovedparten af uddannelsesinvesteringen på uddannelse først i livet. Kun 2½ pct. bruges på uddannelse af folk over 45 år.”
”Vi kan og skal altså ikke ’bare’ arbejde, til vi er i 70’erne uden at få opdateret det, vi kan eller lære noget nyt. Derudover er der også personer, som er fysisk eller psykisk nedslidte i de job de har, inden de fylder 60 år, at de har brug for at skifte spor til noget helt andet. Og for fagbevægelsen er det vigtigt, at det kan ske på et økonomisk grundlag, der ikke spænder ben for lysten til at efter- og videreuddanne sig,” siger Lizette Risgaard.
Hvem bør tilbydes rettidigt sporskifte?
Målgruppen for retten til rettidigt sporskifte er et bredt udsnit af voksne danskere, og her angives en række typeeksempler:
- En 46-årig ufaglært baggagehåndteringsmedarbejder i Københavns Lufthavn, som efter 25 år i samme job med mange daglige tunge løft må erkende, at kroppen ikke kan holde til det arbejde i 25 år mere, ønsker at tage en uddannelse til faglært lastbilchauffør. Som erhvervsuddannelse for voksne kan uddannelsen i vejgodstransport gennemføres på ca. to år.
- En 48-årig bankuddannet ønsker på grund af automatisering og digitalisering af arbejdsgangene at skifte spor ved at tage en akademiuddannelse i finansiel rådgivning. Uddannelsen kan afvikles på 1-3 år på deltid.
- En 50-årig frisør, som på grund af mange års anvendelse af hårplejeprodukter, har problemer med hænderne, ønsker at skifte spor til pædagog. Pædagoguddannelsen tager tre og et halvt år.
- En 52-årig lastbilmekaniker ønsker efter 30 år i branchen at skifte spor for i højere grad at arbejde med, hvordan man udnytter, styrer og regulerer energien bedst muligt. VVS- og energiuddannelsen tager tre og et halvt år, men da han kan få merit, kan lastbilmekanikeren gennemføre uddannelsen på ca. to år.
Med FH’s forslag vil eventuel deltagerbetaling blive finansieret, og forsørgelsen under uddannelserne vil være mindst 110 procent af den højeste dagpengesats svarende til cirka 21.000 kroner om måneden.
FH’s formand peger blandt andet på, at den grønne omstilling afhænger af, at der er nok kvalificerede lønmodtagere, som er i stand til fx at bygge og indkøbe grønt, erstatte olie- og naturgasfyr med varmepumper el. fjernvarme og reducere emballage- og transportpåvirkning af miljøet.
Desuden mangler den offentlige sektor blandt andet sosu-assistenter, sygeplejersker, skolelærere og medarbejdere, som skal fortsætte den massive digitalisering af stort set alle dele af samfundet. Så der er brug for så mange som muligt – med de rette kompetencer – på arbejdsmarkedet i fremtiden.
Danskerne ønsker mulighed for at skifte spor
I en helt ny undersøgelse om arbejdsliv, foretaget af Danmarks Statistik for FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, svarer 73 procent af danskerne, at det er meget vigtigt eller ret vigtigt for dem, at der er gode muligheder for at kunne skifte spor i arbejdslivet.
Der er i dag godt en million mennesker i aldersgruppen 45-60 år, hvoraf hver femte ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et forsigtigt skøn er, at cirka ½ – 1 procent af arbejdsstyrken i aldersgruppen 45-60 år vil benytte sig af retten til sporskifte årligt. Det svarer til mellem 5.000-10.000 personer.
