”Tan” var køkkenslave på Michelin-restaurant: De danske regler gjorde ham til let offer

– Vi prøvede at lade være med at brokke os. Vi var bange for at blive fyret og blive sendt hjem. Jeg havde en følelse af, at de ejede mig. Som om de var mine herrer.

Sådan siger en tidligere ansat på restaurant Kiin Kiin i København, der indtil i år har haft en af eftertragtede Michelin stjerner.

Nu fortæller flere tidligere ansatte til Fagbladet 3F og TV2, at de følte sig tvunget til at acceptere elendige arbejdsvilkår på restauranten, fordi deres tilladelse til at være i Danmark, afhang af deres ansættelse.

LÆS OGSÅ: “Måske skulle du tage hjem til dit eget land!”

De udenlandske ansatte var nemlig ansat på erhvervsordninger hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), hvor der med en arbejdstilladelse i branchen følger en opholdstilladelse til Danmark. 

Men opholdstilladelsen er betinget af den ansættelse. Det vil sige, at hvis du mister dit job, mister du også tilladelsen til at være i Danmark.

Det stiller de udenlandske ansatte i en særdeles udsat position, lyder det fra Marlene Spanger, der er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i arbejdsmigration. 

– Når lovgivningen siger, at du skal forlade landet, hvis du mister dit arbejde i Danmark, så står du i et dilemma, da du reelt ikke kan påberåbe dig dine arbejdsrettigheder, siger Marlene Spanger.

– I hvert fald ikke uden stor risiko for at blive fyret og sendt hjem, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser for migranten, siger Marlene Spanger.

Men risikoen ligger ikke kun i, at arbejdsgiveren opsiger kontrakten.

Den ansatte bærer straffen

De tidligere ansatte hos stjernerestauranten Kiin Kiin fortæller, at de arbejdede langt mere end de 40 timer, der stod i deres kontrakt. Men fik kun løn for de 40 timer. 

De fortæller også, at de blev tvunget til at arbejde, når de var syge. Og at de blev truet med at blive sendt hjem, hvis de begik selv små fejl.

Det er Siri, der har givet arbejds- og opholdstilladelser til de udenlandske ansatte. Der står på deres hjemmeside, at det er en betingelse for at få tilladelsen, at:

”Dine løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold. Din løn, ferieforhold, opsigelsesvarsler m.m. ikke må være ringere end det normale på det fagområde, hvor du skal arbejde.”

Torben Jensen, der er kontorchef hos SIRI, siger i et interview med TV2, at ”efter vores praksis så er sædvanlig arbejdstid i udgangspunktet 37-40 om ugen, det er det, vi meddeler opholdstilladelse på baggrund af”.

Han siger også, at hvis de her betingelser ikke er opfyldt, er det den udenlandske medarbejder, der risikerer at blive sendt hjem.  

– Hvis man har en tilladelse, der er betinget af, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, og at man ikke opfylder den, altså at løn- og ansættelsesvilkår ikke er sædvanlige, så vil vi så som udgangspunkt inddrage en opholdstilladelse, siger Torben Jensen til TV2.

De tidligere ansatte hos Kiin Kiin, der valgte at rejse til Danmark for at arbejde, stod altså med valget om at sige fra overfor deres arbejdsgiver med risikoen for at blive fyret og dermed miste opholdstilladelsen til Danmark, eller blive i jobbet og acceptere vilkårene.

Et politisk spørgsmål

Ifølge Marlene Spanger bliver der ikke taget højde for migrantens situation i reglerne om arbejds- og opholdstilladelser.

– Nu har vi hørt om den her slags arbejdsforhold både gennem medierne og forskning, så vi ved jo, at der er migranter som er udsat for udnyttelse på deres arbejdsplads, og der er også nogen, der er ofte for menneskehandel. Det ved vi, siger hun.

– Spørgsmålet er, hvorfor politikerne ikke gør noget ved det. Det er ikke fagforeningen alene, og det er ikke migranterne selv, der kan løse det her problem. I sidste ende handler om at arbejds- og opholdstilladelsen er bundet op på arbejdsgiver.

Hun peger på, at reglerne hænger sammen med den danske udlændingepolitik, og derfor handler det om de opholdsvilkår, som regeringen og den danske stat tilbyder.

“Pilrådden” kultur

Hos 3F er der ingen tvivl om, at der er et problem med de udenlandske ansattes rettigheder.

– Ofte, når vi møder udlændinge, er de ikke klar over, at de har rettigheder. Derfor gør de ikke noget ved det, når de bliver udnyttet og underbetalt. Men udlændinge er godt klar over at hvis arbejdsgiveren fyrer dem, så skal de skal forlade landet. Det siger loven, og her ligger problemet. Hvis udlændinge kræver deres ret, er det dem selv, der bliver straffet, siger John Frederiksen, der er formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration (PSHR). 

Han mener, at hele spørgsmålet om mere udenlandsk arbejdskraft skal ses i lyset af den “pilrådne” arbejdskultur, der er i branchen.

– Hvis vi skal løse problemet med en pilrådden kultur i restaurationsbranchen, så er import af mere udenlandsk arbejdskraft til denne del af branchen slet ikke en del af løsningen. Den grove udnyttelse og underbetaling vil blot fortsætte. Vi er nødt til at finde en måde, hvor de arbejdsgivere, der har kollektiv overenskomst og dermed tager et socialt ansvar for, at der gives ordentlige løn- og arbejdsforhold, også får tilført den udenlandske arbejdskraft, de har brug for, siger John Frederiksen.

Hos brancheorganisationen Horesta tager man afstand fra udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, men administrerende direktør Pia E. Voss vil ikke forholde sig til det konkrete tilfælde.

– Vi kommenterer ikke på enkeltstående restauranters forhold. Men det giver sig selv, at medarbejdere i branchen ikke skal udsættes for udnyttelse, trusler og brud på aftaler, og i det omfang det sker i branchen, tager vi selvfølgelig klar afstand fra det, siger Pia E. Voss. 

Denne historie er 7. september 2023 bragt på hjemmesiden for Fagbladet 3F – fagbladet3f.dk