Arbejdsgivere, der misbruger den nye særlov for ukrainske flygtninge til underbetaling, skal kunne straffes med bøde. Og hvis de overtræder loven gentagne gange, skal de fratages deres ret til at drive virksomhed.
Sådan lyder et forslag til ændring af særloven om ukrainske flygtninge, som Fagbevægelsens Hovedorganisation netop har sendt til Beskæftigelsesministeren, Udlændinge- og Integrationsministeren og Justitsministeren.
Særloven blev vedtaget i marts i år for at give ukrainske flygtninge særligt hurtig og let adgang til det danske arbejdsmarked. Loven undtager således ukrainerne fra de lovkrav, der sædvanligvis gælder for borgere fra lande uden for EU, såkaldte tredjelande, nemlig at arbejdsgiverne skal betale dem en løn, der er sædvanlig efter danske standarder.
Loven værner tredjelandsborgere mod underbetaling – og skulle en arbejdsgiver alligevel underbetale den udenlandske medarbejder, er det ulovligt og straffes hårdt med bøde. Sådan er reglerne i dag for alle, der kommer til Danmark for at arbejde fra lande uden for Europa, bortset fra ukrainere.
FH FORSLAG
Med afsæt i pressehistorierne den 5. maj om aktuelle jobopslag med meget lav løn målrettet ukrainere foreslår FH følgende:
- Folketinget opfordres til hurtigst muligt at gennemføre en lovændring, således at det skrives ind i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at aflønningen skal være sædvanlig efter danske forhold. Det vil sige svarende til de mest repræsentative overenskomster på det aktuelle område. Der skal være krav om udbetaling af løn til en dansk bankkonto.
- En arbejdsgiver, der beskæftiger en ukrainer med opholdsgrundlag i særloven, og som aflønner på et niveau, der ligger under sædvanligt niveau, straffes med bøde og kan ultimativt ved gentagne overtrædelser miste retten til at drive virksomhed.
- Ukrainere med opholdsgrundlag i særloven vil fortsat kunne tage arbejde ”med det samme”, det vil sige uden, at arbejdssted eller løn- og arbejdsforhold forudgående skal godkendes af SIRI.
- SIRI forpligtes til at føre tilsyn med, om reglerne er overholdt. Tilsynsindsatsen bør som i dag tilrettelægges med en kombination af udkørende tilsyn og registersamkøring, og tilsynet kan med fordel tage afsæt i den arbejdsmarkedsovervågning, som UIM og BM allerede er ved at udarbejde.
Arbejdsgivere misbruger tillid
”Loven blev vedtaget med tillid til, at arbejdsgivere selvfølgelig ikke vil underbetale ukrainere i en sårbar situation. Den tillid har nogle arbejdsgivere desværre ikke kunnet leve op til. Vi ser nu jobopslag målrettet ukrainere til en timeløn på 70-85 kr. før skat. Det er vi nødt til at reagere på”, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
Konkret foreslår FH, at Folketinget hurtigst muligt gennemfører en lovændring til særloven, så ukrainske flygtninge skal have en aflønning, der er sædvanlig efter danske forhold. Dvs. svarende til de mest repræsentative overenskomster på det område, de arbejder på.
En arbejdsgiver, der beskæftiger en ukrainer med opholdsgrundlag i særloven, og som aflønner på et niveau, der ligger under sædvanligt dansk niveau, skal straffes med bøde og ultimativt ved gentagne overtrædelser kunne miste retten til at drive virksomhed.
Hammeren skal falde
Samtidig skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) forpligtes til at føre tilsyn med, om reglerne er overholdt.
”Det har ikke været hensigten med særloven, at kyniske arbejdsgivere skulle kunne udnytte og underbetale de ukrainske flygtninge, der står i en yderst sårbar situation. De skal heller ikke kunne opsige ukrainske arbejdstagere, der arbejder på erhvervsordninger for tredjelandsborgere, for derefter at ansætte dem til en lavere løn. Kommer man hertil fra et land udenfor Europa for at arbejde, skal man have løn efter sædvanlige danske standarder”, siger Lizette Risgaard.
FH understreger, at forslaget ikke ændrer på, at ukrainere som noget særligt skal have ret til at arbejde, så snart de har et opholdsgrundlag. De skal med andre ord ikke – som alle andre tredjelandsborgere – først indsende en ansøgning og få tilladelse, før de kan gå i gang med at arbejde.
”Vi deler regeringens ambition om, at ukrainerne skal have hurtig adgang til arbejdsmarkedet, og vi ønsker ikke at lægge myndighederne ned med ansøgninger om arbejde. Men hvis en arbejdsgiver underbetaler, så skal hammeren falde. Sådan er det ikke i dag, og det er vi altså nødt til at lave om.”
Nuværende regler
Danske lønmodtagere I Danmark er der ikke fastsat en lovbestemt mindsteløn, idet løn aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Da lønniveauerne ikke er fastsat ved lov, er det ikke ulovligt at lønne under overenskomstens laveste niveau på et givent område.
For overenskomstdækkende virksomheder er det overenskomststridigt, mens det hverken er
ulovligt eller overenskomststridigt at lønne lavt for virksomheder, der ikke har tegnet overenskomst.
De faglige organisationer kan tage kollektive kampskridt (konflikte) over for en virksomhed, der lønner på et niveau under overenskomsten.
EU/EØS-borgere fra øvrige medlemsstater
For vandrende arbejdstagere fra andre EU/EØS-lande gælder det, at de efter EU-rettens bestemmelser er sidestillet med danske statsborgere. Det betyder, at ligesom danskere kan også EU-borgere fra andre medlemsstater indgå i et ansættelsesforhold med en løn, der ligger under overenskomstens laveste niveauer, uden at det er ulovligt. Der gælder særlige regler for udstationerede.
Tredjelandsborgere
For tredjelandsborgere gælder det, at de skal søge om arbejds- og opholdstilladelse via en af de såkaldte opholdsordninger til erhverv – fx beløbsordningen eller positivlisten – for at kunne arbejde i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 a.
Tredjelandsborgeren skal i praksis have en ansættelsesaftale med en dansk registreret virksomhed1 for at kunne ansøge om arbejds- og opholdstilladelse via Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der er praksisansvarlig myndighed på området under Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM).
Foruden de regler, der gælder for den enkelte ordning, som tredjelandsborgeren søger ind på, er det generelt en lovfastsat forudsætning, at den løn, der er anført i ansættelsesaftalen, er sædvanlig efter danske forhold. SIRI har pligt til at føre tilsyn med, at reglerne overholdes og forestår løbende både udkørende og registerbaseret kontrol. SIRI har pligt til at handle, hvis styrelsen kan konstatere, at betingelserne for opholds- og arbejdstilladelse ikke er overholdt.
Særloven om fordrevne ukrainere
Med afsæt i aftalen fremsatte regeringen den 14. marts 2022 et lovforslag i Folketinget om opholdsbestemmelser for fordrevne ukrainere, jf. lovforslag L 145. Et flertal blandt Folketingets partier vedtog på den baggrund Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. lov nr. 324 af 16. marts 2022.
Det følger af lovbemærkningerne, at meddelelse af opholdstilladelse efter loven vil betyde, at de pågældende vil have mulighed for at arbejde, jf. de almindelige bemærkninger punkt 1.1. Dét betyder i praksis, at selvom Ukraine ikke er medlem af EU, og dermed er at betragte som et tredjeland, kan ukrainske flygtninge arbejde i
Danmark uden forudgående at ansøge om arbejds- og opholdstilladelse via en opholdsordning til erhverv.
Dermed sidestilles ukrainere – uanset at de er tredjelandsborgere – i praksis med EU-borgere, og kan således påtage sig et arbejde, uden at der stilles krav om, at aflønningen skal være sædvanlig efter danske forhold.
Da det ikke er et lovkrav, at lønnen er sædvanlig efter danske forhold, fører SIRI ikke tilsyn med niveauet for aflønning, ligesom SIRI ikke har nogen handle- eller sanktionsmuligheder, hvis styrelsen bliver bekendt med aflønning på et niveau under sædvanligt niveau, da det alene er et anliggende for arbejdsmarkedets parter
Særloven om ukrainske flygtninge
Særloven ’lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine’, blev vedtaget den 14. marts 2022. Formålet er at sikre de ukrainske flygtninge en hurtig og uwbureaukratisk adgang til at blive en del af det danske samfund og arbejdsmarked.
Selv om ukrainere er såkaldt tredjelandborgere, dvs. fra et land uden for EU, sidestiller særloven dem i praksis med EU-borgere – som IKKE er omfattet af lovkrav om, at lønnen skal være sædvanlig efter danske forhold.
