Hvert år køber den offentlige sektor varer og tjenesteydelser for hele 380 mia. kr. – det svarer til ca. 10 Storebæltsbroer i 2022-priser. En del af de mange skattekroner havner hos firmaer, der underbyder danske løn og arbejdsvilkår eller ligefrem har en kriminel baggrund – ofte udenlandske firmaer.
Især indenfor store, offentlige byggeprojekter, som det offentlige bruger ca. 60 mia. kr. på hvert år, har der været stribevis af sager om overtrædelse af reglerne og arbejde på dårlige vilkår.
Danske lønmodtagere skal ikke opleve, at deres skattekroner ender i lommen på udenlandske selskaber, der underbetaler deres ansatte, ser stort på arbejdsmiljø og skattebetalinger med den konsekvens, at dygtige og ordentlige virksomheder og deres ansatte forbigås, fordi andre byder sig til med kunstigt lave priser
Men også på andre områder har der været eksempler på, at løfter om både lav pris og ordentlige arbejdsvilkår har været for gode til at være sande. Det gælder fx kommunal madudbringning med Intervare, der står bag Nemlig.com, ligesom der bl.a. har været skandalesager på det nye supersygehus i Odense, den københavnske metro, renoveringen af Århus Universitet, den nye Storstrømsbro og Femern Bælt.
Loven skal stille nye krav til leverandørerne
De dårlige vilkår breder sig på trods af, at langt de fleste offentlige myndigheder – kommuner, regioner og statslige institutioner – har arbejdsklausuler, der på papiret sikrer ordentlige arbejdsvilkår.
Arbejdsklausuler
Et dokument eller en tekst, som indgår som en del af kontrakten mellem udbyderen af en opgave og en privat leverandør. Hvis klausulen ikke overholdes, anses det som et brud på kontrakten.
Problemet er, at de ikke bliver håndhævet og kontrolleret godt nok. Fx har kun 40 procent af kommunerne afsat penge til kontrol med, om klausulerne bliver overholdt. Og kun 20 procent har en central kontrolenhed til formålet. Det viser en undersøgelse fra sidste år, som Analyse og Tal lavede for 3F.
Stram op, politikere!
Derfor er det nødvendigt, at politikerne strammer markant op på udbudsloven. Det mener formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard. En opdatering af udbudsloven forhandles netop i denne tid på Christiansborg, og inden længe fremsætter regeringen forslag til ændring af loven.
”Udbudsloven skal revideres og her skal regeringen og Folketingets partier sikre, at danske lønmodtagere ikke fortsat skal opleve, at deres skattekroner ender i lommen på udenlandske selskaber, der underbetaler deres ansatte, ser stort på arbejdsmiljø og skattebetalinger med den konsekvens, at dygtige og ordentlige virksomheder og deres ansatte forbigås, fordi andre byder sig til med kunstigt lave priser,” siger hun.
Lizette Risgaard peger på, at reglerne i udbudsloven kommer til at afgøre vilkårene for endnu flere lønmodtagere i fremtiden – nemlig for de titusinder, der skal være med til at etablere energiøer til en samlet pris af 270 mia. frem mod 2033.
”Udbudsloven skal ændres, så det bliver lettere at si de brodne kar fra og sikre bedre vilkår for virksomheder og lønmodtagerne. På den måde sikrer vi også en mere fair konkurrence for de ordentlige virksomheder”, siger Lizette Risgaard.
Nødvendigt med penge til effektiv kontrol
Konkret foreslår FH, at offentlige ordregivere skal forpligtes til afsætte penge til kontrol med, at deres arbejdsklausuler rent faktisk overholdes.
”Det er afgørende, at der bliver afsat penge nok til at føre effektiv kontrol. For hvis kontrollen er for overfladisk, så kan det i stedet skjule problemernes virkelige omfang”, siger Lizette Risgaard.
Det har man set i Københavns Kommune, som gik fra kun at finde kun 14 procent overtrædelser, da man havde en ekstern stikprøvekontrol, til hele 82 procent overtrædelser, da kommunen hjemtog kontrolopgaven og oprettede et internt indsatsteam, der tager ud på arbejdspladserne.
Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler viste i oktober 2021 hele 43 tilfælde af løndumping hos statens egne entreprenører.
Krav til ny udbudslov
”Regeringen har sendt et lovforslag i høring, som tager alt for små skridt. Vi skal have krav om arbejdsklausuler, om at der skal tages nok lærlinge, og om at offentlige ordregivere skal forpligtes til at afsætte penge til kontrol. Og så må man få gang i et samarbejde om kontrol, så alle myndigheder ikke skal opfinde den dybe tallerken”, siger Lizette Risgaard.
FH’s konkrete forslag til ny udbudslov er:
- Det skal være et lovkrav for offentlige ordregivere at bruge arbejdsklausuler
- Der skal være et krav om en bevilling eller anden betryggende finansiering hos den offentlige ordregiver, så der sikres løbende kontrol med at klausulerne bliver overholdt.
- Flere kommuner samarbejder allerede om kontrol, men regionerne og staten skal med ombord, så eksempelvis kommunale kontrolenheder kan samarbejde med statens fælles myndighedsindsats mod social dumping og statens kontrolenhed for arbejdsklausuler under Vejdirektoratet.
- Man skal indskærpe de såkaldte udelukkelsesgrunde, så virksomheder der er dømt for økonomisk kriminalitet, er sortlistet i andre lande, eller har domme i Arbejdsretten, bliver udelukket for at byde på offentlige opgaver.
”Nu har der siddet nogle partier bag Danmark kan Mere I-aftalen og tyvstartet med at sætte lapper på udbudsloven. Det er en fin start. Men når loven bliver fremsat må partierne lægge lappegrejet væk og få skiftet det hjul engang for alle – ellers må de stå på mål for, hvorfor offentlige penge fortsat skal kunne gå til firmaer, der ikke overholder spillereglerne,” siger Lizette Risgaard.
Udbredt problem
Storstrømsbroen
Efter fire år med sager om korruption, kæmpeunderskud og årelange forsinkelser på byggeriet af Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen, er den første store sag om løndumping konkluderet.
Det er firmaet Tecnoscavi, der er blevet taget i grov underbetaling af 22 rumænske bygningsarbejdere. Firmaet er en filial af rumænske Tecnoscavi SRL.
I en kendelse fra voldgiftsretten bliver entreprenørfirmaet pålagt at betale 935.000 kroner for snyd med løn, feriepenge og pension.
Dommeren i sagen lægger også vægt på, at ledelsen i Tecnoscavi har forsøgt at dække over underbetalingen med fabrikerede dokumenter og falske underskrifter.
Tecnoscavi røg af projektet og herefter overtog den italienske hovedentreprenør på byggeriet – Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV) – de fleste af medarbejderne fra Tecnoscavi.
To bygningsarbejdere meldte sig ind i fagforeningen og stillede op til valg som tillidsrepræsentant. To dage senere blev de fyret fra deres arbejde på byggeriet af den nye Storstrømsbro. Da Jorge Ca og Domingos Neto 10. december stillede op til et valg som tillidsmand, gik der blot to dage, før de blev fyret af deres arbejdsgiver New Building Services (NBS), som er et af de mange udenlandsk ejede byggeselskaber på Storstrømsbro-projektet. De fik ingen begrundelse for opsigelsen, og de fik besked på at være ude af deres bolig dagen efter. Arbejdsretten har afgjort, at NBS dermed foretog en organisationsfjendtlig handling og blev dømt til at betale en bod på 250.000 kr. til 3F.
Universitetshospitalet i Odense, Nyt OUH
Det er det italienske selskab Itinera, der fører an i konsortiet SBJV og dermed står for byggeriet af Storstrømsbroen, og det er kun få måneder siden, at der var problemer med underbetaling og returkommission på en af selskabets andre byggepladser i Danmark.
På opførelsen af det nye universitetshospital i Odense, Nyt OUH, blev den portugisiske underentreprenør Vilaplano taget i underbetaling for 3,5 millioner kroner, og firmaet måtte i et forlig med 3F også erkende, at de havde kørt med et udspekuleret dobbeltregnskab, hvor de krævede løn tilbage fra deres medarbejdere, når de kom hjem til Portugal.
Letbanen i Aarhus og Odense
På Aarhus Letbane konstaterede revisionsfirmaet allerede i 2015 efter sit første kontrolbesøg, at ”revisorerne ikke med sikkerhed kunne fastslå, at GCF overholdt arbejdsklausulens bestemmelser om løn og ansættelsesvilkår.” En konstatering de har gentaget i senere rapporter. 3F oplevede, at en planlagt voldgiftssag mod den italienske entreprenør GCF delvist faldt på gulvet, da fire italienske arbejdere, som skulle vidne i arbejdsretten, med få timers varsel meldte afbud “af hensyn til deres familier”.
3F havde krævet 22 millioner af GCF for manglende udbetalt løn til de italienske arbejdere. I stedet endte sagen med et forlig på 2,5 millioner kroner.
Der er blevet afsløret flere sager om social dumping i forbindelse med byggeriet af Odense Letbane. Det er kontrolbesøg fra fagforeningen 3F og Odense Kommunes kontrolenhed, som har afsløret en række tilfælde af social dumping på letbanebyggeriet. Odense Letbane betaler kontrolenheden ved Odense Kommune for at tjekke, at arbejdsklausulerne bliver overholdt på letbanens byggerier. Siden marts 2018, hvor arbejdet med at lægge skinner i Odenses gader begyndte, har kontrolenheden gennemført over 57 kontroller. Det har vist sig, at der er flere sager, hvor letbanearbejdere har fået for lidt i løn. 3F indgik et forlig med det spanske firma om efterbetaling til syv ansatte og sikrede 100.000 kroner i efterbetaling til medarbejderne. Firmaet fik en bod på 30.000 kroner, og det var bare for en periode på lidt over en måned