Verdensøkonomien er med coronakrisen ramt af et lyn fra en klar himmel. I USA blev en stærk økonomi blæst omkuld, og der er nu 30 millioner arbejdsløse.
I Danmark tog vi kloge og rettidige skridt – med tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det begrænsede smittespredningen, men også antallet af fyringer og konkurser.
Virksomhedernes likviditet – og uafhængighed fra andre staters interesser – skal sikres. Men det skal ikke være en gratis omgang.
Lizette Risgaard
Krisen er dog langtfra ovre. For selvom vi langsomt kan genåbne Danmark, er mange virksomheder tvunget i knæ.
Vi skal sikre ambitiøs genstart af dansk økonomi
Derfor skal vi sikre en ambitiøs genstart af dansk økonomi, bl.a. ved at sætte fuld fart på den grønne omstilling.
Men for nogle virksomheder vil det ikke være nok, særligt dem som er afhængige af ordrer eller leverancer fra de dele af verden, hvor krisen har ramt hårdt.
Det er normalt, at kriseramte virksomheder går i betalingsstandsning eller går konkurs.
Det leder ikke nødvendigvis til tab af arbejdspladser, hvis der kommer nye ejere. De gamle ejere taber deres investering, men det er de normale vilkår i en markedsøkonomi.
Velfungerende virksomheder må ikke lukke ned på samme tid
Vi står dog i en unormal situation. Og vi har ikke interesse i, at en flodbølge af ellers velfungerende virksomheder bukker under på samme tid.
Det er skævt, hvis fællesskabet samler regningen op i krisetider, når aktionærerne skummer fløden i opgangstider.
Lizette Risgaard
Derfor er det fornuftigt, at flere politiske aktører i EU og Danmark har foreslået bedre muligheder for statslige kapitalindskud i kriseramte virksomheder.
Det sker i kølvandet på, at Tyskland har muliggjort statslige kapitalindskud i kriseramte virksomheder. Da ellers sunde virksomheder pludselig er blevet sårbare over for konkurs og såkaldt ”fjendtlige overtagelser” – med en særlig bekymring for statsstøttede kinesiske selskabers opkøb.
Rygstød fra staten kan være nødvendigt
Den private sektor er ikke altid villig til at tage de fornødne risici med mangel på langsigtet, tålmodig kapital som konsekvens.
Et rygstød fra staten kan derfor være nødvendigt ud fra både et samfundsøkonomisk såvel som et sikkerhedspolitisk perspektiv.
Vi skal ikke være bange for på snusfornuftig vis at bruge fællesskabets muskler til gavn for erhvervsliv, arbejdspladser og vores fælles sikkerhed.
Lizette Risgaard
Konkret har den kristenkonservative og socialdemokratiske regering i Tyskland etableret en økonomisk stabiliseringsfond, som bl.a. får 100 mia. euro i ryggen til at refinansiere virksomheder mod til gengæld af få andel i virksomhederne.
Målgruppen er virksomheder, hvis eksistens er nødvendig for økonomien, Tysklands teknologiske suverænitet, forsyningssikkerheden, kritisk infrastruktur eller arbejdsmarkedet.
Kommissionen har lempet statsstøttereglerne af samme årsag, og EU-kommissær Magrethe Vestager har udtalt, at hun forventer, at der “bliver god brug” for det nye redskab – ligesom det forlyder, at Kommissionen vil foreslå at etablere et tysk-inspireret instrument på EU-niveau.
Ingen gratis omgang
Det bør Danmark aktivt engagere sig i og lade sig inspirere af.
Hvis fællesskabet i form af den danske stat skal gøre yderligere i forhold til at sikre virksomheder og arbejdspladser, bør det være et win-win-scenarie. Virksomhedernes likviditet – og uafhængighed fra andre staters interesser – skal sikres. Men det skal ikke være en gratis omgang.
Det er skævt, hvis fællesskabet samler regningen op i krisetider, når aktionærerne skummer fløden i opgangstider.
Under finanskrisen gik man i sidste øjeblik bort fra en såkaldt upside-model, hvor staten kunne få aktier i de store banker som betaling for at komme dem til undsætning. Den fejl skal vi ikke gentage igen.
Vi skal ikke være bange for på snusfornuftig vis at bruge fællesskabets muskler til gavn for erhvervsliv, arbejdspladser og vores fælles sikkerhed.
For markedet er en god tjener, men en elendig herre.
Indlæg bragt på finans.dk 25.05.20
