Fremtidens arbejdsmarked: Du bliver aldrig færdig med at uddanne dig

»Den, der tror, han er færdiguddannet, er ikke uddannet, men færdig«.

Sådan lyder et gammelt, men fortsat rigtigt kinesisk ordsprog. Og der er desværre meget, der tyder på, at det stadig er aktuelt. I 2010 deltog flere end 427.000 danskere i mere end 1 million erhvervsrettede efteruddannelsesforløb.

Men bare seks år senere var begge tal mere end halveret, og de har ikke rykket sig siden.

Det bliver den nye regering også nødt til at arbejde med. Efteruddannelse og livslang læring bør prioriteres højere end tidligere, hvis Danmark også fremover skal have virksomheder og medarbejdere, som er rustede til de forandringer, som vi, på grund af særligt den teknologiske udvikling, kigger ind i.

Hvis du synes uddannelse koster mange penge, så prøv uvidenhed

Her er det ikke nok udelukkende at fokusere på universiteter, gymnasier og folkeskolen. Det er fortsat meget vigtigt. Men vi er nødt til også at blive ved med at vedligeholde og udvikle færdigheder og kompetencer hos medarbejderne på landets private og offentlige virksomheder – og det bør ske hele arbejdslivet igennem. Veluddannede, tilfredse og nysgerrige medarbejdere er vores vigtigste råstof i en stadig hårdere global konkurrence.

Derfor bør den nye S-regering og det nye Folketing have livslang læring for alle på arbejdsmarkedet som en af de vigtigste uddannelsespolitiske prioriteter. Investering i læring hele livet er en investering i vores fælles fremtid.

Vi er opmærksomme på, at det koster penge at opprioritere efteruddannelse, og at vi – lønmodtagere, virksomheder og politikere i fællesskab – har en opgave, vi skal løfte sammen. Den opgave kan løses gennem aftaler på arbejdsmarkedet, ved lovgivning eller individuelt i brancher og ude på virksomhederne.

Vi vil gå til opgaven med åbent sind, da det er en udfordring, som vi simpelthen er nødt til at arbejde med. Det er for dyrt at lade være. Som Derek Bok, den tidligere rektor ved Harvard University, har udtrykt det: »Hvis du synes, uddannelse koster mange penge, så prøv uvidenhed«.

Vi tillader os at blive lidt mere konkrete og vise en vej til inspiration for dansk erhvervsliv, ja, hele det danske arbejdsmarked faktisk.

I revisorbranchen er livslang læring institutionaliseret. Enhver godkendt revisor skal have mindst 120 timers efteruddannelse over en treårig periode. Gennem hele deres arbejdsliv vel at bemærke. Det tager tid, der ellers kunne være brugt med kunder og medfører en udgift til de virksomheder, der skal betale for efteruddannelsen, men udbyttet er meget større end udgiften.

Uddannelse giver fagligt opdaterede medarbejdere

Den kontinuerligt planlagte efteruddannelse giver nemlig fagligt opdaterede medarbejdere, som hele tiden er ajour med, hvad omverdenen, virksomhederne og deres kunder forventer. Og det giver motiverede medarbejdere, som oplever, at der bliver taget hånd om deres udvikling i en verden i hastig forandring.

Revisorbranchen er faktisk den branche, hvor der er flest erhvervskandidater – en kandidatuddannelse på deltid, som kan afvikles samtidig med, at man passer sit job – fordi den faste og formaliserede uddannelse er med til at gøre branchen attraktiv og dermed sikre virksomhederne dygtige medarbejdere.

Betydningen af løbende kompetenceudvikling finder støtte i en ny undersøgelse, hvor 700 medlemmer af FSR Studerende er blevet spurgt.

Uddannelse er den vigtigste arbejdspladsværdi

Til spørgsmålet ’Hvilke arbejdspladsværdier er vigtigst for dig?’ er svaret ’Kompetenceudviklende’ den klare topscorer, idet mere end 80 procent af respondenterne svarer dette.

På spørgsmålet ’Hvad skal der til for, at revisionsbranchen er attraktiv for unge?’ er ’Gode faglige udviklingsmuligheder’ det næstflest svarer – kun overgået af ’God work-life-balance’.

Det helt konkrete eksempel på, hvor stor en succes den formaliserede efteruddannelse i revisorbranchen har været – og fortsat er – er, at branchen har håndteret 25 års teknologisk disruption.

Revisorerne har, med løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse i bagagen, kunnet gribe digitaliseringens muligheder inden for et fag, hvor digitaliseringen og globaliseringen for alvor har taget fat, og bruge det til at gøre sig selv endnu mere produktive og til at skabe endnu flere arbejdspladser.

På trods af den teknologiske udvikling er der stort set ikke ledighed blandt revisorer, og sådan har det været i mange, mange år.

I revisorbranchen ser vi en stor værdi i den megen efteruddannelse, men lad os være ærlige: En vigtig driver for efteruddannelsen er, at det er et formelt krav.

Kontinuerlig uddannelse giver danske virksomheder boost i den internationale konkurrence

Når vi taler om hele arbejdsmarkedet, vil et større ansvar, når det kommer til efteruddannelse og livslang læring, gøre, at Danmark, danske virksomheder og medarbejderne vil stå ubeskriveligt stærkt i den globale konkurrence.

Kora har, i et effektstudie fra 2017, undersøgt den danske efteruddannelsesindsats. De når frem til, at erhvervsrettet efteruddannelse har en positiv effekt på løn og beskæftigelse.

Det giver lønmodtagere styrkede kvalifikationer til deres eksisterende jobs og gør dem således til endnu bedre medarbejdere for virksomhederne. For lønmodtagerne viser Kora’s analyse, at der er en positiv løneffekt ved efteruddannelse, og udover at det er positivt for medarbejderen og dennes familie, betyder det også flere skatteindtægter i statskassen.

Vi skal være uddannede frem for færdige

Derfor taler alt for, at politikere, lønmodtagerne og Danmarks mange tusinde virksomheder landet over får livslang læring øverst på prioriteringslisten, så vi bliver uddannede frem for færdige.

Vi står med et arbejdsmarked, hvor særligt to områder kan medføre store ændringer for lønmodtagere og virksomheder.

Det ene er vores arbejdsliv, der, som resultat af en række politiske reformer, er blevet længere.

Det andet område er, at vores længere arbejdsliv foregår på et arbejdsmarked, hvor der sker og vil ske mange fundamentale ændringer, som ikke er set før, og som vi endnu ikke kender det fulde omfang af.

Mere digitalisering og automatisering

Det såkaldte arbejdsmarked 4.0 medfører langt mere digitalisering og automatisering. Det ændrer den måde, vi arbejder på, og robotter vil ganske givet overtage meget af det arbejde, vi kender.

Det kan komme til at ramme os alle. Det gælder både håndværkere, sygeplejersker, revisorer, ja, alle brancher. Det kan skade både danske medarbejdere og virksomheder, men det kan også blive en stor gevinst. Hvis vi altså bliver ved med at være nysgerrige, villige til at udforske og uddanne os, så denne digitale revolution bliver en medspiller, som åbner nye muligheder og skaber nye spændende job og arbejdspladser.

Tilsammen kalder de nye udfordringer højt og insisterende på, at vi hele tiden skal dygtiggøre og efteruddanne os for at følge med udviklingen og i bedste fald være på forkant med den.

Både for at leve op til virksomhedernes og kundernes forventninger, men også for at få et godt arbejdsliv, hvor man som medarbejder er skarp på sit arbejdsfelt og føler sig tilfreds og tilstrækkelig frem for at være stresset, forvirret og uopfyldt i sine ambitioner.

Globalisering stiller krav til uddannelse

Ved siden af den digitale udvikling, der ændrer vores arbejdsliv, fortsætter globaliseringen ufortrødent. Det er på ingen måde et nyt fænomen, men derfor skal vi alligevel fortsat forholde os til den. Især uddannelsesmæssigt.

Det bliver ofte italesat, at uddannelsessystemet er afgørende for, om Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence. Og her er fokus vel at bemærke på hele vores uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Og godt nok bliver livslang læring gennem de mange årtier, vi alle har på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, ofte nævnt som den vigtige løsning, det er.

Men relativt set er det en forsvindende lille brøkdel af de samlede midler, vi som samfund har afsat til uddannelse, som er afsat til løbende efteruddannelse og opkvalificering.

Vi bør bruge mere energi på at tage de nødvendige skridt, der skal til, for at flere offentlige og private virksomheder i samarbejde med deres medarbejdere opprioriterer kontinuerlig efteruddannelse.

Det er afgørende for virksomhederne og deres medarbejdere, at de bliver ved med at udvikle sig. Og det er afgørende for, hvordan Danmark og danske virksomheder klarer sig på det globale marked. Derfor dur det ikke, at vi tror, at vi er færdiguddannede, når vi i 20’erne afslutter den uddannelse, der giver os adgang til arbejdsmarkedet. Hvis vi gør det, går det nemlig, som det gamle kinesiske ordsprog forudser: Så er vi bare færdige.

Heldigvis har medarbejderne erkendt, hvor afgørende det er, at vi fortsætter med at uddanne os gennem hele vores arbejdsliv.

Klart ønske om mere efteruddannelse

I en ny arbejdslivsundersøgelse fra FH svarer godt halvdelen af de adspurgte nemlig, at de har et ønske om at tage mere efteruddannelse, end de gør i dag. Det er, uanset om de er ufaglærte eller har en lang videregående uddannelse bag sig, og det er værd at bemærke, da lysten til efteruddannelse ofte stiger med længden af den uddannelse, man i forvejen har med sig i rygsækken.

Men når ønsket fra medarbejderne er stort, og årsagerne er mange og vægtige til at prioritere efteruddannelse højt, hvorfor sker det så ikke?

Hvorfor har vi så oplevet et massivt fald i antallet af medarbejdere på efteruddannelse? Efter en finanskrise, der om noget burde vise os, hvor vigtigt det er, at vi hele tiden dygtiggør os.

Vi har ikke svaret, men vi vil gerne appellere til både lønmodtagerne, virksomhederne og politikerne. For det er et fælles ansvar at finde svaret. Vi skal benytte os af de gode tider til at få alle med på vognen – også dem, der med en overskuelig uddannelsesindsats kan bringes med om bord.

Planlægning er vejen frem for virksomhederne

Og noget tyder på, at der er grobund for at sætte handling bag ordene. I en anden ny undersøgelse, som Epinion har udarbejdet for FH, peger virksomhederne selv på, at mere formaliseret uddannelsesplanlægning er vejen frem. Samme undersøgelse viser også, at der hvor ledelsen skaber rammer for efteruddannelse, der efteruddanner medarbejderne sig i langt højere grad.

Så det handler i høj grad om kulturen på arbejdspladsen, om, at både virksomhederne og medarbejderne er lige så ivrige efter og tager det lige så alvorligt at planlægge årets efteruddannelse som, at årets ferieplanlægning kommer på plads, f.eks. som man gør det i revisorbranchen.

Den nye S-regering har proklameret, at den vil satse på uddannelse, og at hver ny generation skal kunne gå en bedre fremtid i møde end den forrige.

Vores ønske, skribenterne af dette indlæg, er: Gør efter- og videreuddannelse og livslang læring til et af de vigtigste uddannelsespolitiske temaer i de næste fire år.

Politikerne skal opprioritere rammerne for efteruddannelse

Vi vil, fra hver vores position, tage ansvar og udmønte ambitionerne i fælles aftaler og gøre vores til, at Danmark vil have verdens bedste og mest motiverede medarbejdere. Lad os allesammen – regering, arbejdsgivere og lønmodtagere – sikre, at vi i Danmark er uddannede – og ikke færdige.

Kære politikere, vær med til at opprioritere rammerne for efteruddannelse og livslang læring, i alle brancher, på alle niveauer og for alle grupper, så det bliver lettere for virksomhederne og deres medarbejderne i fællesskab at formalisere efter- og videreuddannelsen på de enkelte arbejdspladser.

Perspektivet er langt større end her og nu, for vi bliver aldrig nogensinde færdiguddannede.

Skrevet af: Charlotte Jepsen adm. direktør i FSR – Danske Revisorer Nanna Højlund er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Kronikken er bragt på Politiken.dk 19.09.19