I Danmark er det et rodfæstet princip, at lønmodtagere, som mister jobbet, kan få hjælp til at finde et nyt. Det er et af de bærende principper i den danske flexicurity-model.
En model, der er med til at skabe et fleksibelt og omstillingsparat arbejdsmarked, og som ofte fremhæves som et eksempel til efterfølgelse i udlandet. Danmark er et fællesskab, og arbejdsløshed er hverken til gavn for den enkelte eller for samfundet som helhed. Der er derfor generel enighed om, at det er en god investering at hjælpe folk tilbage i arbejde.
Vi har i disse år en historisk chance for at få de sidste med i arbejdsfællesskabet. Det er nu, vi har tid og råd til uddannelse og opkvalificering.
Lizette Risgaard, FH formand
I en tid, hvor udsigt til mangel på faglærte er højt på den politiske dagsorden, bør vi imidlertid spørge os selv, om det kun er hastigheden, hvormed ledige kommer tilbage i job, som er succeskriteriet for vores aktive beskæftigelsespolitik.
Kunne der mon også være en værdi i, at klæde de ledige bedre på til de krav og behov, som virksomhederne efterspørger?
I de seneste år har fokus i beskæftigelsesindsatsen været på at få ledige hurtigt tilbage i arbejde. Og det er vi gode til i Danmark.
Vi kan kippe med flaget over at være det land i Europa, hvor ledige hurtigst kommer tilbage i arbejde.
Men kan vi tillade os at kippe alt for længe med flaget, når vi ved, at de som sendes i støttet beskæftigelse – måske på bekostning af et ordinært arbejde – har en risiko for, at befinde sig i arbejdsløshedskøen igen kort tid efter?
De nye jobs kræver særlige færdigheder og ny viden
For mig at se er der større grund til glæde den dag, hvor Danmark topper listen over lande, der formår at opkvalificere og uddanne ledige, så de vender tilbage til arbejde, bedre klædt på til de krav, som danske virksomheder i dag efterspørger.
Med en bedre chance for at kunne varetage det nye job tilfredsstillende. Der bliver nemlig længere og længere imellem den type jobs, hvor der ikke er krav om særlige færdigheder og den nyeste viden.
Historisk chance for at få de sidste med i fællesskabet
Det går godt i dansk økonomi, og arbejdsløsheden er lav. Vi har i disse år en historisk chance for at få de sidste med i arbejdsfællesskabet. Det er nu, vi har tid og råd til uddannelse og opkvalificering.
Derfor bør den regering, som træder til efter folketingsvalget ændre kurs i beskæftigelsesindsatsen. Der skal anvendes flere ressourcer på at uddanne og opkvalificere dagpengemodtagere og ufaglærte kontanthjælpsmodtagere. For her går det den forkerte vej.
Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere var i 2016 på sit laveste niveau siden 2005, og intet tyder på, at udviklingen er vendt i de seneste år.
Regeringen har sparet 1,4 mia. på indsatsen for ledige
Samtidigt har den nuværende regering sparet 1,4 mia. årligt på den aktive indsats for at få ledige i arbejde, herunder uddannelse, opkvalificering og mentorordninger.
Det skal en ny regering simpelthen rette op på!
For den prioritering, der er i dag, er en hel gal prioritering. Når vi nu ved, at uddannelse til ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse har en positiv samfundsøkonomisk effekt, hvorfor så ikke lade de ledige udnytte tiden i arbejdsløshed, til at få nye kompetencer, som efterfølgende kan sikre dem et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.
For mig virker det, som en langt bedre prioritering, både for den enkelte og for samfundet.
Når den arbejdsmarkedspolitiske diskussion næste gang handler om at ”gøre det, der virker”, vil jeg opfordre den kommende regering til at spørge sig selv, hvad det egentlig er, der skal virke?
Skal beskæftigelsesindsatsen blot handle om at få flere hurtigt i arbejde, eller handler det også om, at flere får de kompetencer, der skal til, så de i mange år frem kan bidrage til vækst og velfærd i Danmark? Ja, Jeg spørger bare… Mit synspunkt kender I!