For gruppen med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø gælder det blot 5 pct.

Dette hænger tæt sammen med, at gruppen med et fysisk belastende arbejdsmiljø har et dårligere fysisk og psykisk helbred, er mere begrænsede i deres dagligdagsaktiviteter, tager mere medicin for at klare arbejdsdagen har flere smerter i løbet af arbejdsdagen end gruppen med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø.

Det fysiske arbejdsmiljø spiller således en væsentlig rolle for den enkeltes helbred.

Hårdt fysisk arbejde mere end fordobler risikoen for dårligt fysisk helbred

Det viser sig ligeledes ved, at et hårdt fysisk arbejde mere end fordobler risikoen for et dårligt fysisk helbred, selv når der tages højde for faktorer såsom rygning, motion, alkohol, kost og søvn.

Analysen ”Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning” dokumenterer denne sammenhæng.

Personer med et hårdt fysisk arbejde har ca. 6 gange så stor sandsynlighed for at vurdere, at de ikke kan holde frem til folkepensionsalderen sammenlignet med personer der ikke har et hårdt fysisk arbejde, selv når der renses for effekterne fra KRAM-faktorerne rygning, motion, alkoholforbrug, kostvaner og søvn.

Analysen blev udarbejdet for LO i 2017