FH’s høringssvar til regeringens udspil om udenlandsk arbejdskraft
Overordnet er det FH’s opfattelse, at der ikke er generel mangel på arbejdskraft. Der er desuden gode muligheder for rekruttering af arbejdskraft med den nuværende beløbsordning og den nuværende positivliste. Hertil er der rige muligheder for at rekruttere ledig arbejdskraft fra hele Europa. Det bekræftes også af, at antallet af udenlandske arbejdere i Danmark har været stigende gennem en længere årrække.

Kvalificeret arbejdskraft kan desuden tilvejebringes ved at efteruddanne de ca. 100.000 ledige, og ved at der oprettes flere praktikpladser. Derudover kan virksomhederne i større grad end i dag benytte videre- og efteruddannelse af deres ansatte.

Desuagtet er FH selvfølgelig positivt indstillet over for at fjerne rent administrative barrierer, som besværliggør arbejdsgivernes rekruttering. Det skal tilføjes, at FH mener, at arbejdet burde blive ledsaget af en styrket indsats for at undgå social dumping.

Det er dog en bekymring, at ændringer i reglerne vil kunne have negative påvirkninger på arbejdsmarkedet, og FH opfordrer derfor til kontrol med, at udenlandsk arbejdskraft skærpes for at sikre, at social dumping undgås. Kontrollen bør omfatte:

  • Tildeling af hjemmel til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og SKAT til at kunne sikre, at den løn som indbetales til den obligatoriske bankkonto er korrekt, og at der betales behørig skat heraf.
  • Tildeling af hjemmel til SIRI til at kunne kontrollere den faktiske arbejdstid for den udenlandske arbejdskraft.
  • En gennemgang af det gældende regelsæt med henblik på at effektivisere interne sagsgange mellem forskellige myndigheder til gavn for virksomhederne.

Herunder følger kommentarer til de forslag, som FH har bemærkninger til. De øvrige forslag kan FH støtte.

3.1.1. Forslag om en ny landespecifik beløbsordning

FH finder på ingen måde, at der er behov for at lempe på beløbsordningen. For det første er der som nævnt allerede gode adgangsveje for udenlandsk arbejdskraft. For det andet viser bl.a. forskning fra FAOS, at den udenlandske arbejdskraft aflønnes væsentligt lavere end den danske. Det virker i den sammenhæng mere formålstjenligt, hvis arbejdsgiverne ville begynde at aflønne den udenlandske arbejdskraft på linje med den danske, da det må tænkes at kunne tiltrække flere.

Desuden er beløbsordningen allerede i dag på et niveau, der svarer til gennemsnitslønnen for elektrikere og smede. FH vil gerne have udenlandsk arbejdskraft til Danmark, men de skal ikke underbyde deres danske kolleger.

Af de almindelige bemærkninger fremgår, at lønmodtagerne på beløbsordningen i gennemsnit bidrager med 300.000 til samfundsøkonomien. Dette tal beror i sagens natur på, at det inkluderer de højeste kvalifikationsniveauer (dvs. eksperter og specialister), som beløbsordningen i sin tid blev forudsat at være rettet imod, og at deres lønninger allerede i dag ligger væsentlig højere end den aktuelle beløbsgrænses minimumsløn. FH skal påpege, at et samfundsbidrag på 300.000 til samfundsøkonomien oplagt ikke vil gælde for dem, der tjener mellem 350-417.000 om året.

Ifølge DA’s lønstatistik er der et stort antal stillingskategorier med en gennemsnitsløn mellem 330.000 til 417.000 om året. Det drejer sig blandt andet om arbejdere i fiskeindustri, receptionister, tjenere, lagerarbejdere, chauffører (i enhver form), bagere, renovationsarbejdere, fitnessinstruktører, kokke, omsorgsarbejdere inden forsundhed, frisører, kundeservicemedarbejdere, postbude, sikkerhedsvagter, gartnere, glarmestre, malere, mejerister og montører. De og mange andre skalaltså til at konkurrere med arbejdskraft fra bl.a. Kina og Indien om deres job.

Der er behov for at sikre, at beløbsordningens minimumsløn betales for et timetal svarende til den danske norm for fuld tid på 37 timer pr. uge. Der bliver i dag ikke ført den nødvendige kontrol med timetallet, og timetallet er derfor også blevet et gennemgående element i sager om social dumping, hvor det viser sig, at arbejdstager fra et tredje land arbejder langt over 37 timer pr. uge for sin betaling, så om således ikke kan hævdes at svare til sædvanlig dansk aflønning.

For at kunne sikre, at der er overensstemmelse mellem løn og arbejdstid, bør SIRI tildeles hjemmel til at kontrollere den faktiske arbejdstid, ved at der fx ses på logintider på pc’ere, mobiltelefoner, alarmsystemer mv.

3.1.2. Forslag om en moderniseret positivliste

FH er skeptisk over for det konkrete forslag, da det kan medføre social dumping. Desuden eksisterer der allerede en positivliste, som er baseret på en række mangelindikatorer, og dette bør som udgangspunkt, sammen med de øvrige adgangsveje, være dækkende.

Det foreslås dels, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten uanset fagligt niveau gældende for det geografiske område (kommune) og dels, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter en konsultation med den eller de relevante arbejdsgiverorganisationer skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten.

Indføres den såkaldte ’moderniserede positivliste’ bør det præciseres, at stillinger besættes under sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår.

Yderligere bemærkninger til forslaget i forhold til RAR

FH er skeptisk over for forslaget.

Gennemføres forslaget, bør det tilføjes, at overenskomstbærende fagforeninger, der ikke er repræsenteret i RAR, skal høres, hvis det vedrører deres område. Desuden bør RAR også høres i forhold til de stillinger, som allerede er på listen, om der reelt set er arbejdskraftsmangel.

Yderligere bemærkninger til forslaget i forhold til a-kasserne

FH er skeptisk over for det konkrete forslag og finder desuden, at:

  • Afgrænsningen er ikke ganske klart formuleret i teksten, hvor der står ”stillingsbetegnelser på alle uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område.” Det er dermed ikke helt klart om en stillingsbetegnelse, der rammer et uddannelsesniveau inden for det faglige område, men ikke det faglige område i sig selv, kan føres på listen af a-kassen. Det bør præciseres. 
  • Der bør være et krav, at ansøgeren – ligesom på positivlisten i dag – kan dokumentere sin uddannelse på den pågældende stillingsbetegnelse, fx industritekniker, og at vedkommende indhenter dansk autorisation, hvis der er tale om lovregulerede erhverv. Godkendelse af uddannelse bør desuden gives ud fra en international anerkendt uddannelsesmæssig klassifikation.
  • Stillinger, der af a-kasserne tilføjes på positivlisten, bør tilføjes i forhold til et regionalt område – ikke landsdækkende. Er der fx kun mangel på murere i region Nordjylland, indgår murer kun på positivlisten for Nordjylland. Hermed sikres en sammenhæng mellem stillingsbetegnelse og geografi.
  • Uanset om der er tale om en beslægtet stillingskategori, skal den pågældende Disco-kode/arbejdsfunktion anvendes fx i lønfastsættelsen for det pågældende job. Disco-koder/arbejdsfunktioner bruges allerede i forbindelse med indberetning af (løn-)statistik til DA og Danmarks Statistik.

Yderligere bemærkninger vedrørende begge forslag

  • FH er uforstående over for, at alle stillingskategorier skal være på listen i en periode på minimum 2 år – arbejdsmarkedet kan hurtigt ændre sig, og det kan virke kontraproduktivt i forhold til at få relevante stillinger på listen. Arbejdsmarkedsbalancen opdateres normalt hvert halve år, og den nye rekrutteringssurvey endnu oftere. Kadencen børfastsættes herefter. 
  • Det forslås, at positivlisten automatisk udvides med beslægtede stillingsbetegnelser. FH er imod en automatisk overførsel af beslægtede stillingsbetegnelser. Det er dels en stor udvidelse, som inddrageren række stillingsbetegnelser, som vil medføre et langt mere diffust og udflydende billede af jobs og uddannelser end med brug af de allerede autoriserede – både nationalt og internationalt – Discokoder/arbejdsfunktioner. Og dels vil der tale om et brud med nuværende praksis med at bruge Disco-koder/-arbejdsfunktioner i sagsbehandlingen, og som i øvrigt både anvendes af Danmarks Statistik og DA, og derved giver en ligetil og saglig adgang til at fastsætte lønniveauer. Lønstatistik med Disco-opdeling anvendes i øvrigt virksomhedernes almindelige lønfastsættelse.

Forslaget er mere gangbart, hvis det handler om, at de beslægtede stillingsbe- tegnelser skal føre til en drøftelse i RAR, hvorved uddannelsestiltag for arbejds-styrken kan drøftes.

3.1.3. Forslag om en mere fleksibel fast track-ordning

FH er skeptisk over for at ændre kravet fra 20 fuldtidsansatte til 5. Det virker ikke i overensstemmelse med ordningens formål om, at stabile virksomheder med orden i forholdene kan få en fasttrack-mulighed. Sænkes kravet, er der risiko for, at mindre, nystartede og ustabile virksomheder, som i ringere grad kan forvente sat honorere ordningens krav, vil anvende ordningen med medfølgende større risiko for omgåelse og fejl.

FH er enig i, at udelukkelse fra fasttrack-ordningen i nogle tilfælde kan være en hård sanktion. Men i den sammenhæng er der behov for at se på, hvorvidt sanktionerne for de grovere overtrædelser er tilstrækkeligt skærpede til at give en præventiv effekt.

FH forstår desuden ikke undtagelsen på side 20 afsnit 2, hvor virksomheden undtages, hvis den ikke tidligere er straffet og godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder. Det er en stor undtagelse, og det er uklart, hvad dette dækkerover.

3.1.4. Forslag om afskaffelse af kravet om dansk bankkonto

FH er imod, da forslaget vil fjerne muligheden for at kontrollere, om der leves op til beløbsordningens krav, og om pengene rent faktisk udbetales til arbejdstageren selv.

Der findes ikke valide data i e-indkomst, hvorfor dette ikke er nok i sig selv. Bl.a. er arbejdsgiverindbetalt pension ifølge FH’s oplysninger ikke med.

En fjernelse af kravet vil muliggøre, at det ikke er den enkelte udenlandske arbejdstager selv, som opnår ejerskab til den udbetalte løn.

FH savner dokumentation for, at der er problemer med udbetaling af løn til en dansk bankkonto ved udstationering, herunder påstanden om at, såfremt der ikke opretholdes ansættelse og løn i hjemlandet, kan det gå ud over pension og social sikring i hjemlandet.

Alt tyder på, at hovedproblemet består i, at det i relation til lovgivningen om CPR-registeret tager for lang tid at få et CPR-nr. FH foreslår, at der arbejdes på at løse problemet med CPR- nummeret først.

Der skal i øvrigt henvises til, at både SIRI og SKAT for reelt at kunne udøve kontrol også tildeles hjemmel til at måtte gøre dette. Kun herved kan forudsætningen for arbejdstilladelsens minimumsløn og konstatering af den faktiske skattebetaling kontrolleres.

3.1.8. Forslag om mere fleksible regler for fleksibel arbejdstid

FH er skeptisk over for forslaget. Gennemføres forslaget, bør det forudsætte en hjemmel (som beskrevet indledningsvist i dette høringssvar) til, at der gennemføres en behørig kontrol med, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanligeefter danske forhold.

3.1.9 Forslag om et lavere og ensrettet selvforsørgelseskrav

FH er positiv over for at ensrette beløbet, men skeptisk ved, at der klart reguleres nedad. Hvis målet blot er at forenkle, forekommer det mere hensigtsmæssigt at finde en mellemvej.

3.1.11. Forslag om hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende ansætter ulovlig arbejdskraft

FH kan støtte dette i en overgangsperiode, mens vi afventer en egentlig sammenkøring af registre, så skattekort slet ikke kan udstedes, hvis der ikke foreligger gyldig arbejdstilladelse.

3.1.12. Forslag om grov uagtsomhed som skærpende omstændighed ved strafudmåling for ulovlig beskæftigelse af udlændinge samt skærpet bødeniveau ved visse skærpende
omstændigheder

Når man sammenholder mulig fortjeneste, opdagelsesrisiko og bødeniveau, er et niveau, der for alvor har præventiv virkning, ikke opnået.

3.1.13. Forslag om skærpet bødeniveau ved forsætlig bistand til ulovligt ophold eller arbejde

Når man sammenholder mulig fortjeneste, opdagelsesrisiko og bødeniveau, er et niveau, der for alvor har præventiv virkning, ikke opnået.

3.2.1. Forslag om smidigere regler for bibeskæftigelse for visse udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer

FH finder det afgørende, at forslaget, som beskrevet, begrænses til udøvende og/eller skabende kunstnere samt idrætsudøvere eller idrætstrænere, og ikke for restgruppen af øvrige udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer efter § 9a, stk.2, nr. 6, da dette vil kunne åbne for en række af vidt forskellige jobtyper.