Det lukkede ferieland er åbnet igen med næsten de samme muligheder, som vi kender fra før coronakrisen. Sidste år måtte de fleste finde nye måder at holde ferie i Danmark på. Og det gør mange med glæde igen i år. Men uanset om du holder ferie i udlandet eller i Danmark - så har vi stadig langt mere tid til at få ladet batterierne op, end man turde drømme om for hundrede år siden.
Jyllands Posten leverer en kavalkade af misforståelser og overbudsretorik i lederen under overskriften ”Overbudspolitik klæder ikke FH” d. 2. juli. Man fristes til at tro, at lederkollegiet i hjørnekontoret ikke gør sig den umage at læse sin egen avis.
Nu hvor krisen er ved at være slut, kommer spørgsmålet op igen: Hvem skal betale for vores stærke fællesskab? Erhvervslivets spidser mener ikke, at de skal betale noget af regningen. Uanset de store summer, som virksomhederne har fået i form af hjælpepakker fra de danske skattebetalere. Den går ikke - hvis man vil have hjælp af fællesskabet, må man også bidrage til fællesskabet.
Kan den danske arbejdsmarkedsmodel løse problemerne på et globaliseret arbejdsmarked? Kan den danske model sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår til de mange udenlandske medarbejdere, der hver dag bringer vores varer ud eller bygger nye broer, metroer og supersygehuse i Danmark? Det korte svar er, at ja det kan den godt - hvis medarbejderne melder sig ind i de overenskomstbærende fagforeninger. Og nej det kan den ikke, når de ikke gør.
Det er til at tude over, at de selvsamme arbejdsgivere, som i årtier ikke har skabt de nødvendige lærepladser, nu igen afkræver gammeldags arbejdskraftsudbudsreformer af politikerne. Kvalificeret arbejdskraft findes ikke ved hjælp af skæve skattelettelser eller ved at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Den findes ved at investere i opkvalificering og uddannelse og ved at sikre, at der er tilstrækkelige praktikpladser til de unge mennesker, der gerne vil være faglærte.
DA fremlagde i går et katalog med forslag til at øge arbejdsudbuddet. Man kunne fristes til at sige, at det er de gamle forslag, der er støvet af til lejligheden. Men de har knapt nok gjort sig den umage at finde støvekosten frem.
Rettighederne på det vores danske arbejdsmarked med relativt gode lønninger og arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv, men er resultatet af 150 års hårdt og vedholdende arbejde. Et arbejde, som aldrig bliver færdigt. Det bliver vi mindet om lige nu, når vi ser på USA, hvor verdens største online virksomhed, Amazon, med hård hånd slår ned på de amerikanske lønmodtageres forsøg på at danne fagforening.
Siden Ugebrevet Mandag Morgen i februar 2021 offentliggjorde en undersøgelse fra Københavns Universitet om fagbevægelsens dalende medlemstal har der været mange meninger fremme. De kan kort opsummeres til, at fagbevægelsen skal se at stramme sig an. Men fagbevægelsens dalende medlemstal kan ikke isoleres til kun at handle om fagbevægelsen eller størrelsen på medlemskontingentet.
Vi har alle et medansvar for, at færre unge vælger en erhvervsuddannelse. Det er på tide, at vi tager et opgør med uddannelsessnobberiet over middagsbordene og til konfirmationstalerne. For det gør os både dummere og fattigere. I stedet for burde vi fortælle vores børn, at det at være faglært åbner en verden af muligheder, spændende job og gode penge.
Kære venner, Så blev det igen vores allesammens kampdag – 1. maj. Og jeg ville ønske jeg ku’ sige: Hvor ser I godt ud! ☺ Men for andet år i…