For de fleste af os bliver sommerferien anderledes i år. Det meste af udlandet er lukket ferieland. Men uanset om vi finder nye måder at holde ferie på i Danmark, eller drister os til Tyskland, Norge eller Island, så har vi stadig langt mere tid til at få ladet batterierne op, end man turde drømme om for hundrede år siden.
Man kan ikke diskutere klimaudfordringen, uden at tale om jobs, tryghed og lighed. Det er lønmodtagere, der skifter oliefyr, bygger havmøller og sætter ladestandere op. Og det er lønmodtagere, som risikerer at komme først i klemme, hvis omstillingen ikke sker på solidarisk vis. Så det er naturligt, at fagbevægelsen har en plads ved bordet, når vi skal forme et grønnere Danmark.
Fagbevægelsen arbejder for, at regeringen nedsætter en afgiftskommission. Den skal undersøge og designe afgifter, som dokumenterer at det gavner klimaet uden at øge uligheden og skubbe job ud af landet.
Ifølge Børsen skal arbejdsløse ikke have en økonomisk håndsrækning under coronakrisen, fordi det vil gøre de ledige mere dovne. Men intet kunne være mere forkert. Virkeligheden er at rigtig mange mennesker helt uforvarende har mistet deres arbejde og at jobmarkedet er frosset til. Derfor skal vi sikre mest mulig tryghed for dem der rammes af krisen.
Coronakrisen har understreget vigtigheden af, at økonomien hænger sammen i kommuner og regioner. Bl.a. er det vigtigt at sikre, at alle kommuner og regioner får dækket deres ekstra udgifter til coronaopgaverne. Det gælder både sygehuse, plejehjem, børnehaver, folkeskoler og administrationen. Det har regeringen heldigvis lovet.
Lige nu raser debatten om, hvorvidt samfundet skal hjælpe virksomheder, der mistænkes for skattely. Og med god grund. For det viser et udtalt mangel på samfundssind, når nogen sniger sig uden om at bidrage til fællesskabet. Derfor skal vi i stigende grad stille krav til gennemsigtighed om virksomhedernes skatteforhold.
Lige nu skal vi undgå, at ellers velfungerende danske virksomheder bukker under pga. coronakrisen og risikerer fjendtlige overtagelser. Derfor skal vi lade os inspirere af Tyskland, der har lavet en økonomisk stabiliseringsfond, som bl.a. skal refinansiere virksomheder mod til gengæld af få andel i dem.
Ny analyse fra FH beskriver ved hjælp af tre scenarier, hvordan corona vil påvirke beskæftigelsen fremover. Det mest sandsynlige scenarie giver et fald i beskæftigelsen på 55.000 personer i 2020. Men ved det hårdeste risikerer vi at miste op mod 100.000 arbejdspladser samlet set i år og næste år. Derfor har FH’s genopretningsplan stort fokus på at skabe arbejdspladser.
Det er forkert, når Kraka siger, at det langsigtede fokus på uddannelse ikke skal blandes med den aktuelle konjunktursituation. Opkvalificering er vejen frem, både for den enkelte lønmodtager og for resten af samfundet.
FH foreslår en helt ekstraordinær, storstilet opkvalificeringsplan, der forventes at hjælpe mere end 37.000 ledige og beskæftigede videre ved hjælp af uddannelse og efteruddannelse. "I dag er adgangen til uddannelse fyldt med bureaukratiske og økonomiske forhindringer", siger Lizette Risgaard